Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amun, Anion den Ældre, den Hellige, Munk i den nitriske Ørken - Amund Ringnes Land, arktisk Nordamerika - Amundsen, Axel Ingvald Spone, norsk Ingeniør og Industridrivende, f. 1856 - Amundsen, Roald Engelbret, norsk Opdagelsesrejsende, f. 1872
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antonius’ Ven og Samtidige. Efter Forældrenes
Ønske giftede han sig 22 Aar gl., men efter
gensidig Overenskomst levede han i 18 Aar uden
kønslig Omgang med sin Hustru, efter hvis Død
han gik ud i den nitriske Ørken, hvor han
samlede nogle Disciple om sig, hvem han
indplantede Kærlighed til Origenes (se
Origenistisk Strid). Han døde 62 Aar gl.
L. M.
Amund Ringnes Land, arktisk Nordamerika,
strækker sig fra 77° 50′ til 78° 50′ n. Br.
og fra 96° til 98° v. L. A. blev 1900 opdaget
paa Sverdrup’s Ekspedition fra SV.-Pynten af
Axel Heibergs Land og blev Aaret efter
kortlagt af Ritmester Isachsen.
G. F. H.
Amundsen, Axel Ingvald Spone, norsk
Ingeniør og Industridrivende, f. i Kria 22. Oktbr
1856, udgik 1876 fra Chalmer’ske Sløjdskole i
Göteborg. Efter at have arbejdet ved et
Jernbaneværksted i Amerika 1880—84 blev han
Medejer, fra 1897 Eneejer af det mekaniske
Værksted og Støberi »Vulcan« i Kria, som han
efterhaanden har drevet op til et af Landets
betydeligste Anlæg i sin Slags. A. er Medstifter
af den 1900 oprettede Landsorganisation
»Norsk Arbejdsgiverforening«, hvis Formand
han var indtil 1910. I denne Stilling øvede han
betydelig socialpolitisk Indflydelse, bl. a. ved
Bilæggelse af talrige Arbejdstvister. 1899—1904
sad han som Medlem af Bestyrelsen for norsk
Fællesforening for Haandværk og Industri, og
er siden 1897 Medlem af Rigsforsikringsanstaltens
Styre, siden 1905 af Kria’s Sparebanks
Direktion og siden 1906 af Landets alm.
Brandforsikringsindretnings Bestyrelse. Fra 1899 af
sad han et Par Aar i Kria Kommunestyre, men
har senere vægret sig ved at modtage politiske
Valg.
K. V. H.
Amundsen, Roald Engelbret, norsk
Opdagelsesrejsende, f. i Borge ved Sarpsborg
16. Juli 1872. Søn af Skibsfører og Skibsreder
A. Allerede 1873 flyttede Familien dog til Kria.
Tidligt toges Drengens Fantasi fangen af
Beretninger fra Jordens Opdagelseshistorie,
og da særlig af Polarforskningen, og
selvfølgelig var Fridtjof Nansen Helten
og Forbilledet. Den vældige Begejstring,
der slog op mod denne Mand, da han
Maj 1889 vendte hjem fra sin vovelige Færd over
Grønlands Indlandsis, vakte hos mange unge
Nordmænd Ønsket om at udføre en lgn. Daad.
Hos A. blev det til mere end et Ønske, det blev
til en Beslutning, som han, trods sin Ungdom,
var Mand nok til fra da af ikke at tabe af Sigte.
Hans Planer tog allerede en bestemt Retning.
Han satte sig for at løse det ældste arktiske
Problem: NV.-Passagens Gennemsejling.
1890 blev Amundsen Student og valgte det
medicinske Studium. Da Nansen 1893 drog ud
paa sin verdensberømte Færd med »Fram«,
drog det svært i A. for at faa Lov til at være
med paa denne Rejse. Moderens inderlige
Ønske holdt ham dog tilbage; men den Iver,
hvormed Norge kastede sig over Polarforskningen,
og som viste sig ved den Interesse,
der i alle Samfundslag fulgte »Fram«-Færden,
var mere end tilstrækkeligt til at holde den
hellige Ild vedlige i A.’s Bryst. Og Norge, hvor
man har de store Vidder uden for sin Dør, har
Øvelseplads nok for vordende Polarforskere. A.
benyttede dette i rigt Maal, og trænede sig til
kommende Strabadser ved Udflugter, der
krævede baade Mod og Udholdenhed. Saaledes
foretog han i Vinteren 1896, sammen med en
Broder, en Skitur over Hardanger Vidden fra
den 2. til 25. Jan., der den Gang omtaltes
meget i Sportskredse, og paa fl. St. stempledes
som dumdristig. Men Turen kunde da ogsaa
kun gennemføres af Folk med Legemer
hærdede udover det alm.
1893 døde Moderen, og A., der nu ikke
længere havde Hensyn at tage, kastede Studierne
over Bord og tog for Alvor fat paa det lange,
forberedende Selvarbejde, han vilde sætte ind
paa at gøre sig skikket til at indtage en Plads
bl. Jordens største Opdagelsesrejsende. 1894
tog han Hyre som Jungmand med Barkskibet
»Magdalene« senere »Danmark« fra Tønsberg,
paa Sælfangst i Ishavet og lærte der, hvorledes
Sømandslivet tager sig ud fra Folkelukafet.
1895 tog han Styrmandseksamen, sejlede
dernæst som Matros med forskellige Skibe for at
opnaa tilstrækkelig Søfart til at benytte sit
Styrmandspatent. Dernæst tog han Ansættelse som
Matros og Skiløber, for senere at blive
forfremmet til 2. og 1. Styrmand paa »Belgica«, med
hvilket Skib en belgisk Ekspedition under
Adrien de Gerlache’s Ledelse fra 1897—99
foretog en Sydpolsekspedition. »Belgica« blev det
første Skib, der overvintrede i det sydlige
Polarhavs Pakis. Over et Aar laa Skibet fast
i Isen, tidt i farlige Situationer, saa at A.
havde rig Lejlighed til at høste Erfaringer.
Med »Belgica« fulgte en Stab af Videnskabsmænd,
og som Medhjælper ved disses
forskellige videnskabelige Arbejder lærte A. at
forstaa, hvor store Resultater der var at vinde
inden for Polarkredsen for talrige Grene
af Videnskaben. Det blev da særlig Undersøgelser
over Jordmagnetismen, der fangede hans
Interesse. Udførelsen af hans Barndomsdrøm,
NV.-Passagens Besejling, vilde føre ham i den
magnetiske Nordpols umiddelbare Nærhed.
Bestemmelsen af dette Polpunkts nuv.
Beliggenhed, samt en i længere Tid fortsat Iagttagelse
af de jordmagnetiske Fænomener inden for
Polfeltet, vilde bringe hans projekterede
Ekspedition frem i første Række m. H. t. videnskabelig
Betydning.
Straks efter sin Hjemkomst fra Belgica-Ekspeditionen
forelagde han derfor sin Plan for
Samtidens største Autoritet paa Jordmagnetismens
Omraade, Prof. G. v. Neumayer, dengang
 |
| R. E. Amundsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
