Print (PDF) - On this page / på denna sida - Anders Sunesøn, Ærkebisp og Skolastiker, (c. 1167-1228) - Andes, se Gordilleras - Andesin, se Feldspat - Andeslt, en Eruptivbjergart, optræder som Lavastrømme - Andeskæl, se Rankefødder - Andetræk, i Jagtsproget Vildændernes Vandringer Morgen og Aften - Andhrimne, d.s.s. Andrimne - Andhrimner, et satirisk-kritisk-litterært Ugeblad, som 1851 udkom i Kria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forelæsninger for de tyske Missionspræster og raadede dem til Mildhed mod Hedningerne; 1207 vendte han tilbage til Danmark. Senere var A. S. med paa Valdemar II's store Tog til Estland 1219, forestod Daaben af de Ester, som underkastede sig, og overværede det berømte Volmerslag. Sagnet fortæller senere, at Ærkebispen under Kampen havde knælet paa en Høj med oprakte Arme; men da han ikke mægtede mere at hæve dem, veg de Danske; hans Præster støttede ham nu, og pludselig dalede Dannebrog ned fra Himlen og blev Sejrsmærke for Kong Valdemar og hans Mænd. Efter at Kongen var vendt tilbage med det meste af Hæren, blev A. i Estland og grundlagde Bispestole. Men snart viste der sig Vanskeligheder, som han ikke kunde magte. Esterne faldt fra Kristendommen og belejrede de Danske i Reval, og kun Hedningernes Frygt for nogle Skibe, der var i Opsejling, friede A. S. og den danske Besætning af Kniben (1221). Den lærde A. S. duede ikke til Hærfører, og under Rivningerne med Biskop Albert af Riga og de tyske Sværdriddere kom han ogsaa til kort som Politiker. Mismodig og ramt af Spedalskhed vendte han tilbage til Danmark, og hans Hu stod blot til at trække sig tilbage. Da Paven ikke godkendte Valget af hans Efterfølger, fordi det ikke var sket regelret, styrede han Embedet endnu 1223. Netop da blev Valdemar II overlistet paa Lyø og ført til Tyskland som Fange. Den ulægelige Sygdom hindrede A. S. i at gribe Styrelsen under den nationale Ulykke, han var blot med til at paakalde Pavens Hjælp, og dernæst tog han Afsked med Verden. Lunds Domkapitel havde han skænket rige Gaver, og af en af sine Gaarde i Lund havde han grundlagt det første Dominikanerkloster i Danmark (1222). Sine sidste Aar levede han, næsten som Eneboer, paa Ivø i det østlige Skaane. Der endtes hans Lidelser. Han blev jordet i det nordre Sidekor af Lunds Domkirke. A.'s Forfattervirksomhed er ikke banebrydende, og i Verdenslitteraturen indtager den ikke nogen høj Plads, men dog er han Danmarks eneste store middelalderlige Teolog. Hovedskriftet er Hexaëmeron ɔ: de 6 Dage, et dogmatisk, lat. Læredigt paa 8040 Heksametre, delt i 12 Afsnit og handlende ikke blot om Skabelsen, saaledes som Titelen antyder, men om Treenigheden, Menneskets oprindelige Tilstand og dets Fald, om Kristi Menneskevordelse, om Dyder og Laster, Frelse og Fristelse, Salighed og Fordømmelse (udg. ved M. G. Gertz [Kbhvn 1892]). De lat. Vers er ulastelige, men selvfølgelig lidet poetiske; Indholdet er laant fra de gængs skolastiske Lærebøger og for saa vidt uoriginalt, men præget af Tidens højeste kirkelige Kultur. Et andet dogmatisk Skr. om de 7 Sakramenter, kendes nu kun af Navn; det maa have suppleret Hexaëmeron. A. skrev endvidere nogle smaa, latinske Digte til Jomfru Maria's Pris i fr., skolastisk Smag, men lettere og friskere end Hexaëmerons tanketunge Heksametre. Endelig forfattede han en lat. Bearbejdelse af den skaanske Lov, et Vidnesbyrd om hans Lovkyndighed, men ogsaa om hans Forkærlighed for kanonisk Ret, der skulde være den verdslige Rets Herskerinde. Her ses den store Forskel paa ham og Absalon; hos A. S. havde Udlandets Kultur saa fuldstændig faaet Overtaget over det hjemlige. (Litt.: F. Hammerich, »En Skolastiker og en Bibelteolog fra Norden« [Kbhvn 1865]; A. B. Nilson, »A. S. och hans ö« [Malmö 1911]). H. O. Andes ['an-], se Cordilleras. Andesīn, se Feldspat. Andesit, en Eruptivbjergart, optræder som Lavastrømme, Dækker og Gange ved mange af Nutidens og Fortidens Vulkaner. Hovedbestanddelene er Kiselsyre (55-70 %), Lerjord (13-21%), Jernilter (3-9 %), Kalk 3-7 %) og Alkalier (under 8 %). Ved Størkningen opstaar herved en Blanding af Mineraler, mellem hvilke kalkholdige Feldspater og mørke, jernholdige Mineraler spiller Hovedrollen; efter det overvejende af de sidste adskiller man Biotitandesit, Hornblendeandesit, Hyperstenandesit og Augitandesit. I de kiselsyrerige A. findes jævnlig Kvarts, og Bjergarten kaldes da Dacit. I mindre Mængder optræder som Bestanddel Magnetjern o. a. Mineraler, desuden oftest mindre ell. større Mængder af Glas, hurtig afkølede Partier kan endog overvejende bestaa af Glas. Strukturen er i Reglen porfyrisk, idet større Krystaller (»Strøkorn«), især af de nævnte Hovedmineraler, ligger indstrøede i en oftest tæt Grundmasse, hvis Bestanddele ses ved Mikroskopets Hjælp. Farven kan variere fra ganske lys til helt sort. A. staar Basalten nær; begge forekommer oftest i samme Vulkanomraade og er forbundne ved Overgange; Grænsen sættes efter Kiselsyreprocenten, som hos Basalt er under 55 %. Andesitiske Bjergarter fra ældre (førtertiære), geologiske Perioder har ofte et noget afvigende Udseende p. Gr. a. de Forandringer, de i Tidens Løb er undergaaede, og udskilles under Navn af Porfyriter fra de egl. (tertiære og yngre) A. I Skandinavien er A. kun fundet i Helsingland (Sverige); af betydeligere Forekomster i det øvrige Europa kan nævnes de udslukte Vulkanomraader i Ungarn, Siebengebirge ved Bonn, Auvergne i Frankrig, Cabo de Gata i Spanien og den endnu virksomme Vulkan Santorin i det græske Archipelag. En langt større Rolle spiller dog A. i Andes-Bjergene (hvoraf Navnet), Sunda-Øerne o. m. a. Vulkanegne uden for Europa. (N. V. U.).O. B. B. Andeskæl, se Rankefødder. Andetræk. Herved forstaas i Jagtsproget Vildændernes Vandringer Morgen og Aften. Om Morgenen trækker de fra Kær og Moser til Indsøer og Hav, om Aftenen atter tilbage. Trækket begynder i Slutn. af Aug. og varer ved til Frostens Indtræden. S. F. Andhrimne ['and-], d. s. s. Andrimne. Andhrimner var Navnet paa et satirisk-kritisk-litterært Ugeblad, som 1851 udkom i Kria, udg. anonymt af P. Botten-Hansen, Henrik Ibsen og A. O. Vinje. Bladet, hvis Nr. l udkom 5. Jan. 1851, hed i første Kvartal »Manden«, senere A. Dets sidste Nummer udkom 28. Septbr 1851. Det var i dette Blad, at Ibsen under Pseudonymet Brynjolf Bjarme lod sine første Digte trykke. Ogsaa enkelte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
