Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andresen, Kjeld Nikolai Gotthard, norsk Forfatter og Afholdsprædikant (1808-1851) - Andresen, Mathias, sønderjysk Politiker, f. 1858 - Andresohn, Erasmus, Kobberstikker og Kalligraf, (1651-1731) - Andrevi, Francesco, sp. Komponist (1786-1853) - Andrews, By, se Saint Andrews - Andrews, Thomas, eng. Kemiker og Fysiker, (1813-1885) - Andreæ, Abrahamus, se Andersson, Abraham - Andreæ, Gudmund, se Andrjesson, G. - Andreæ, Jakob (1528-90), luthersk Teolog og Konkordieformlens Forf. - Andreæ, Johann Valentin (1586-1654), luthersk Præst og Forf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Totalafholdsforeninger væsentlig skyldtes ham.
Paa hans Initiativ stiftedes 1845 den »Norske
forening mod brændevinsdrik«. Med
Statsunderstøttelse rejste han omkr. i Landet og udførte
et grundlæggende Arbejde i Kampen mod
Brændevinsondet. Blandt hans mange Skrifter maa
nævnes hans »Haandbog i Afholdsreformens
Grundsætninger« (3. Udg. 1847), gennem hvilken
han øvede Indflydelse paa det hidhørende
reformatoriske Samfundsarbejde, ogsaa i
Sverige.
K. V. H.
Andresen, Mathias, sønderjysk Politiker,
f. 1858 af gammel Bondeslægt i Adsbøl Sogn,
Sundeved. Han gennemgik 1877—80 Tønder
Seminarium og var siden i en Aarrække Lærer i
Ravsted, Tønder Kreds. Da hans danske Sind
forbød ham længere at virke i Fortyskningens
Tjeneste, søgte og fik han 1887 sin Afsked fra
denne Stilling uden Pension; derpaa var han i
5 Aar Medarbejder ved »Dannevirke-Freja« med
Bolig i Aabenraa. 1889 fik han Sæde i Bestyrelsen
for »Foreningen til det danske Sprogs
Bevarelse i Nordslesvig« og blev tillige dens
Sekretær; siden 1900 har han været Foreningens
Formand og har udført et stort og
betydningsfuldt Arbejde i dens Tjeneste; bl. a. er han
Medudgiver af dens Almanak. 1890 stiftede han
og var indtil 1900 Udgiver af »Illustreret Børneblad
for Nordslesvig«. Ved Valgene til den tyske
Rigsdag 1903 var han dansk Kandidat i anden
slesvigske Valgkreds (Aabenraa-Flensborg). —
Ved Ægteskab med Enken efter J. P. Junggreen’s
afdøde Søn er A. blevet Indehaver af
Junggreen’s Tobaksfabrik i Aabenraa.
H. L. M.
Andresohn (Anderssön, Andersen), Erasmus,
Kobberstikker og Kalligraf, f. 1651 i
Maribo, d. 1731 i Leipzig. A. tilhører, skønt Dansk,
efter sin Udvikling Tyskland. Han virkede i
Leipzig en Tid lang som Medarbejder ved
Maanedsskriftet »Acta Eruditorum«, som han
forsynede med talrige Illustrationer; han havde
i det hele fuldt op at bestille for Forlæggere i
Leipzig og var en meget søgt Skønskriver. Som
Stikker var han selv ikke betydelig, men han
har ved sin Lærervirksomhed haft Betydning
for Udviklingen af Portrætstikket i Leipzig.
A. Hk.
Andrevi [-↱dræ-], Francesco, sp. Komponist
(1786—1853), død som Kapelmester i Barcelona.
Hans Kirkekompositioner er talrige og hører til
det værdifuldeste af moderne sp. Musik, men
kun en mindre Del deraf foreligger trykt. Et
teoretisk Værk af A. (om Harmoni og Komposition)
udkom i Paris i fr. Oversættelse 1848.
W. B.
Andrews [↱ändru.zl, By, se Saint Andrews.
Andrews [↱ändru.z], Thomas, eng. Kemiker
og Fysiker, f. 19. Decbr 1813 i Belfast, d. smst.
26. Novbr 1885. A. studerede Kemi i Glasgow,
arbejdede senere i Dumas’ Laboratorium i
Paris, tog medicinsk Eksamen ved Univ. i Edinburg
1835 og nedsatte sig derpaa i sin Fødeby,
hvor han en Tid virkede som en meget heldig
Læge. Han vedblev imidlertid at anvende sin
Fritid til videnskabeligt Arbejde, og da Queens
College i Belfast blev oprettet, var A. allerede
forud bestemt til Prof. i Kemi derved. I denne
Stilling virkede han til 1879. Hans vigtigste
Arbejder bevæger sig paa Grænsen mellem Kemi
og Fysik; som de mærkeligste maa nævnes hans
Undersøgelser over Varmeudviklingen ved kem.
Processer, en Afh. om Ozon fra 1855, men især
hans berømte Forelæsning fra 1869 om den
jævne Overgang mellem den flydende og den
luftformige Tilstandsform. Han meddelte her
Resultaterne af en Rk. fortrinlige Forsøg over
Kulsyrens Sammentrykning ved forskellige
Temperaturer, indførte Begrebet »den kritiske
Temperatur« og bragte ved dette Arbejde Klarhed
og Sammenhæng i de spredte Iagttagelser, som
allerede af forskellige Fysikere var gjort paa
det samme Omraade. (Litt.: The scientific
papers of Th. A. with a memoir by P. G. Tait
and A. C. Brown [1889]).
K. S. K.
Andreæ, Abrahamus, se Andersson,
Abraham.
Andreæ, Gudmund, se Andrjesson, G.
Andreæ, Jakob (1528—90), luthersk Teolog
og Konkordieformlens Forf. Han studerede i
Tübingen 1541—46, var Diakon i Stuttgart 1546—1548,
senere Generalsuperintendent i
Göppingen og til sidst teologisk Prof. i Tübingen.
Han deltog i politiske og kirkelige Forhandlinger
og ordnede de ny Kirkeforhold; men sine
bedste Kræfter satte han ind paa at bringe
Enighed til Veje mellem de strenge Lutheranere
og Filipisterne. I det Øjemed affattede han
Konkordieformlen, som han efter nidkært
Arbejde og mange Skuffelser endelig fik vedtaget
1577, miskendt af mange. A. var en flittig og
arbejdsom Mand med mange, men ikke
dybtgaaende Kundskaber, han var i Besiddelse af en
ildfuld, patetisk Veltalenhed og var en dygtig,
men ikke altid taktfuld Disputator. Se for øvrigt
Konkordieformel.
L. M.
Andreæ, Johann Valentin (1586—1654),
luthersk Præst og Forf., Sønnesøn af foreg.
Han studerede i Tübingen, blev 1614 Diakon i
Vaihingen, 1620 Præst og Superintendent i
Calw, 1639 Hofpræst i Stuttgart, 1650 fik han
Abbediet Bebenhausen, hvortil der var knyttet
et Generalsuperintendentur, og i sit Dødsaar
det rigere Abbedi Adelberg. — Han var
opfyldt af Sorg over, at Udvortesheden herskede
i Kirken og Vilkaarligheden i Staten; Trediveaarskrigens
Ulykke, som han ofrede sig helt for
at raade Bod paa med Tabet af sit Hus, sine
Bøger og Kunstskatte, formørkede hans Syn.
Han vendte da Blikket tilbage til den apostoliske
Kirke og frem mod en kristelig Mønsterstat.
I sine mange Skr. kæmper han for Kristendommens
Inderliggørelse og polemiserer med
bidende Ironi mod den lutherske Ortodoksis golde
Tankegymnastik og Tidens Lyst til at spænde
alle i et Aag. Det var hans Ønske, at de Kristne
skulde slutte sig sammen i smaa Kredse,
hvorfra de kunde gennemsyre hele Samfundet.
Verdens Forbedring skulde begynde med de Unge,
og hans Tanker om Opdragelsen, hvori han
viser sig som en moderne Pædagog, har haft
stor Bet. for Amos Comenius. Hans Indflydelse
paa Pietismen var stor; men han glemtes, indtil
Herder gjorde opmærksom paa hans »fine
Indbildningskraft, rigtige Følelse og skarpe Dom,
store Viden og hans, vel nok udannede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
