- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
775

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, norsk Slægt; Stamfader, Erich Olsson (ell. Olofsson) Ancher (1644-99)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1782—92 en af Lederne for dennes Afløser, det
forenede Handels- og Kanalkompagni. Af ganske
anden Bet. var dog hans Virksomhed som
Direktør (1792—1811) for det mægtige danske
»Asiatiske Compagni«, hvis yderst indviklede og
omfangsrige Forretninger han ledede med den
sjældneste Dygtighed og Energi. Under et
Ophold paa 3 1/2 Aar i London fik han afviklet og
opgjort sit Selskabs Mellemværende med det
engelsk-ostindiske Kompagni. 1811 nedlagde han
sine Embeder og flyttede tilbage til sit Hjemland,
som han omfattede med de mest trofaste
Følelser, og for hvis Interesser han herefter
helt vilde ofre sig. Han bosatte sig paa Godset
Eidsvold, som han allerede 1794 havde købt. I
over en Menneskealder havde A. været knyttet
til de fornemste Kredse i Kbhvn, der havde
han fundet sin Hustru, Hedevig Conradine v.
Wegener, en Datter af Generalløjtnant og
Hofchef W. T. v. W., og der var han ogsaa traadt
i Forbindelse med Arveprins Frederik’s unge
Søn, Christian Frederik, hvis mangesidig
interesserede, tidlig modne og aarvaagne Intelligens,
politiske Aspirationer og indtagende Personlighed
ganske vandt den aldrende Statsmand, som
snart af Prinsen blev betragtet som en faderlig
Ven og fortrolig Raadgiver. Dette Venskabsforhold
fik senere vidtrækkende hist. Bet., idet A.
blev Christian Frederik’s trofaste og indflydelsesrige
Støtte under Prinsens senere Ophold i
Norge. Det var under Samvirken med A., at
denne 16. Febr 1814 sammenkaldte
»Notabelmødet« paa Eidsvold, hvor Rigets bedste Mænd
indledede den norske Aktion, hvis Maal blev at
omstyrte Kiel-Fredens Bestemmelser og
grundlægge Norges Selvstændighed. A. blev allerede
2. Marts udnævnt til »Regeringsraad«, og saa
snart Forfatningen var istandbragt og Kongedømmet
oprettet, 19. Maj til Statsraad. Han kom
imidlertid ikke til at deltage i Regeringen, da
han allerede i Marts var sendt til England for
at virke for Anerkendelsen af Norges
Uafhængighed og Christian Frederik’s Interesser —, en
diplomatisk Opgave, der under de givne, højst
forviklede og for Norges Sag ugunstige Forhold
i Europa, trods A.’s kloge Forsigtighed og aldrig
svigtende Takt, paa Forhaand var dømt til for
saa vidt at mislykkes, som han ikke formaaede
at bringe de ledende engelske Statsmænd til at
afstaa fra Tilslutningen til Stormagternes og
Sveriges Politik. Hans sidste Handling i London
blev efter Christian Frederik’s Fald at indlede
Forhandlinger med Englands, Ruslands,
Østerrigs og Preussens Ministre om Garanti for de
bedst mulige Vilkaar for Norges Forening med
Sverige. 5. Novbr 1814, Dagen efter Unionens
Oprettelse, kaldte den norske Regering ham
hjem. A. bar sine Skuffelser med mandig
Resignation. Under de helt forandrede Forhold,
han forefandt ved sin Hjemkost, følte han sig
ikke til Rette, og 5. Maj 1815 tog han sin Afsked
som Statsraad og trak sig dermed helt tilbage
fra det politiske Liv. A. var en Mand med
videnskabelige og litterære Interesser; han efterlod
sig et Bibliotek paa c. 5000 Bd, hvoraf henved
770 Haandskrifter, og talrige Malerier, som dog
alt spredtes ved Auktion, men hvoraf meget i de
senere Aar er indsamlet i Eidsvoldsbygningens
Mindesamling fra 1814. Over A.’s Grav paa
Eidsvold afsløredes 16. Maj 1914 et af Jo Visdal
modelleret Monument,

3) Bernt A. norsk Handelsmagnat, de to
foreg.’s Fætter, f. i Kria 22. Novbr 1746, d. i
Kbhvn 22. Apr. 1805. Efter Privatundervisning
i Hjemmet blev han 1764 Student i Kbhvn og
rejste derpaa 3 Aar i Udlandet. Fremfor at
indtræde i Diplomatiet, hvad der var tilbudt ham
og vistnok stemte med hans Lyst, valgte han
efter Moderens Opfordring at overtage
Bestyrelsen af Boet efter Faderen, og 1767—83
ledede han nu med fremragende Dygtighed det meget
betydelige Handelshus, hvis Omsætning i denne for Landets
Handel særdeles gunstige Tid stadig øgedes.
1773 havde han ved at ægte den rige
Morten Leuch’s Enke, Mathia, f. Collet (1737—1801)
erhvervet en stor egen Formue, og ved
Moderens Død blev Bernt A. Landets maaske
rigeste Mand. En Tid skal han have ejet omkr.
150 faste Ejendomme, hvoriblandt Moss
Jernværk, der leverede Kanoner til Staten, det længe
udmærket lønnende Hakedals Jernværk, en Rk.
Bjergværker, mange til Dels store Jordegodser,
udstrakte Skove og paa een Gang 40 Skibe i Søen.
I mange Aar udskibede han omkr. 170 Ladninger
Trælast aarlig, og 1792 var han den første norske
Reder for en Ostindiefarer. A. var, som Slægtens
øvrige Medlemmer, en varm Patriot, og de
Bestræbelser, som i hans Tid blev gjort for at
højne Norges økonomiske ell. politiske
Selvstændighed, fandt hos ham redebon Støtte og den
mest storslaaede Offervillighed. I 1770erne
arbejdede han ivrig for Oprettelsen af en nordisk
Rigsbank, og han lod ikke Tanken herom fare,
fordi den vakte Regeringens Mishag; 1796 optog
han den paa ny i en paa Fransk affattet Afh. i
Tidsskr. »Hermoder«. Lige saa interesseret viste
han sig for Planen om Oprettelsen af et eget
norsk Universitet og tilbød for et saadant at
erhverve P. F. Suhm’s Bibliotek paa 100000 Bd.
Ogsaa denne Plan strandede paa Regeringens
bestemte Modstand, idet den i Kbhvn blev
opfattet som Udslag af norsk Separatisme. At
Tendenser i den Retning kunde tillægges ham, var
saa meget forklarligere, som personligt Venskab
for flere af Kongehusets Medlemmer ikke
hindrede A. fra saavel i 1770 som 1790’erne at
deltage i hemmelige Forhandlinger, som førtes
mellem ledende svenske Politikere og enkelte
norske Mænd om en Forening mellem Norge og
Sverige. Skønt Regeringen fulgte A.’s Færd med
Mistankens Aarvaagenhed, overøste den den
vistnok fortjente, men derhos forfængelige og

illustration placeholder
B. Anker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free