Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, norsk Slægt; Stamfader, Erich Olsson (ell. Olofsson) Ancher (1644-99) - Anker, Nini Roll (f. Roll), norsk Forfatterinde, f. 3. Maj 1873 i Molde - Ankerblik, Jernblik - Ankergang kaldes en Art af Hemværket ved Ure - Ankerit (Brunspat) - Ankerplade - Ankerreaktion - Ankerstrøm - Ankervikling - Ankjær, Stefan, dansk Officer (1820-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) Christian August A., norsk
Forretningsmand, foreg.’s Broder (1840—1912). Ved
Faderens Død 1863 overtog han sammen med
en Broder, Stortingsmand Nils A. (1836—93)
Boets betydelige Ejendomme i Skove, Savværker
m. v., hvorhos han uden om dette Fællesfirma,
der først opløstes 1900, drev meget omfattende
Forretninger for egen Regning, navnlig paa
Bjergværks- og Stenindustriens Omraade. Sine
talrige Marmorforekomster i Nordland overdrog
han 1895 til et norsk-dansk Selskab med
Aktiekapital 1 1/2 Mill. Kr under Firma »Den A.’ske
Marmorforretning«, som imidlertid aldrig har
svaret til de ved Grundlæggelsen nærede
Forhaabninger. Et ganske anderledes storartet
Foretagende, der skyldes hans Initiativ, er det
vældige Bjergværksanlæg, som drives af
Aktieselskabet »Sydvaranger« til Udnyttelse af
Pasvik-Halvøens Jernmalmfelter i Østfinmarken.
Støttet af sv. Kapital fik A. dette Selskab sat i
Gang 1906 med en Grundkapital af 5 Mill. Kr,
senere udvidet til Slut 1812 til 15 Mill. Kr,
hvorhos det har optaget Obligationslaan til samme
Beløb. Siden 1913 har Anlæggene afgivet c.
650000 Ts Eksportprodukter pr Aar.
Udskibningen foregaar fra den rask opblomstrende
Havneby Kirkenæs, som er forbundet med
Grubefelterne ved Selskabets egen Jernbane. Ogsaa
paa Spitsbergen havde A. betydelige
Grubeinteresser.
3) Johan August A., norsk Ingeniør,
foregaaendes Søn, f. i Berg ved Frederikshald 26.
Juni 1871, fik sin Uddannelse ved den
polytekniske Højskole i Charlottenburg (Berlin), var
1897—1902 Disponent for et Træsliberi. 1905
grundlagde han i Asker, ikke langt fra Kria,
under Firma A. & Jensen’s Baadebyggeri, et
Yachtværft, som snart blev det største af sin
Slags i de nordiske Lande, og hvor han har
konstrueret og bygget et stort Antal
Hurtigsejlere, hvis Bedrifter ved internationale Regattaer
har indbragt deres Ophavsmand et verdenskendt
Navn paa Sejlsportens Omraade. Selv har han
som Baadejer og Sejler hjembragt en lang
Række Trofæer fra Sejlstævner. A. er siden 1910
gift med nedenn. N. R. A.
K. V. H.
Anker, Nini Roll (f. Roll), norsk
Forfatterinde, f. 3. Maj 1873 i Molde. Hendes første
litterære Forsøg var kritiske Artikler om Teater
og Litteratur; først 1906 udgav hun sin første
Bog »Lil-Anna og andre«, som delvis var bygget
paa Indtryk fra Smaafolks Liv, erhvervet
under et interesseret Dannelses- og
Oplysningsarbejde blandt Fabrikspigerne i Tiste-Dalen,
hvor A. dengang var Godsejerfrue. Hendes
næste Bøger var Romanerne »Benedicte
Stendal« (1909) og »Per Haukeberg« (1910). Et
hyggeligt Interiørskuespil fra gamle Dage »Firfeir«
gjorde 1911 Lykke paa »Nationalteatret«. En
Samling Fortællinger »De vaabenløse« udkom 1912.
A.’s bedste Forfatteregenskaber er en intim
Følsomhed for de mange smaa Virkelighedstræk
og Fornemmelser, som sammensætter en
Sindstilstand, særlig hos Kvinder. Men samtidig har
hendes Form en Klarhed, som gør, at
Fremstillingen ikke virker sentimental.
E. S-n.
Ankerblik, Jernblik, som benyttes til
Konstruktion af et Anker af en elektrisk Maskine.
Ankergang kaldes en Art af Hemværket ved
Ure p Gr. a. den Lighed med et Skibsanker, som
navnlig udmærkede dets ældste Form. A.
anvendtes først ved Pendulure; ved Slutn. af 18. Aarh.
overførtes den ogsaa til Lommeure, hvor den
med Rette foretrækkes for de alm. Hemværker,
Spindelgang og Cylindergang. Det karakteristiske
er, at ved Lommeuret Uroen til en vis Grad
er gjort uafhængig af A. og derfor kan svinge,
medens denne staar. Ankeret bærer nemlig i den
mod Uroen vendende Ende en Gaffel, som
overfører Fjedertrykket paa Uroen, men som, naar
den har fulgt Uroen lidt, løses ud, idet Uroen
svinger videre; Ankerets anden Ende bærer
Fligene, som afvekslende griber ind i Hemhjulet.
(F. W.). E. Th.
Ankerit (Brunspat), et Mineral, der er
nær beslægtet med Dolomit, men jernholdigt;
Sammensætning (Mg,Fe)Ca(CO3)2. Vægtfylden
omtr. 3. Farven i Reglen hvidlig. A.
forekommer mest i storkornede Aggregater, ofte
sammen med Jernspat.
O. B. B.
Ankerplade, Bestanddel af et Anker af en
elektrisk Maskine.
Ankerreaktion, den magnetiserende
Virkning, som Ankerstrømmen i en elektrisk
Maskine udøver, og hvorved det magnetiske Felt
ændres i Styrke ell. Form.
Abs. L.
Ankerstrøm, Strømmen i Ankeret af en
elektrisk Maskine.
Ankervikling, den Vikling, som ligger paa
Ankeret af en elektrisk Maskine, og i hvilken
Maskinens elektromotoriske Kraft induceres.
Abs. L.
Ankjær, Stefan, dansk Officer, f. 5. Jan.
1820 i Horsens, d. 24. Juli 1892 i Kbhvn. Han
blev Student 1836 og studerede Teologi, men
kom 1842 paa den kgl. militære Højskole, hvis
Ingeniør- og Generalstabsafdelinger han
gennemgik, hvorefter han som Premierløjtnant kom til
Tjeneste ved Artillerikommandoen i Jylland.
Aaret efter blev A. Adjutant ved
Artillerioverkommandoen og deltog i Kampene ved Kolding
og ved Gudsø samt i Slaget ved Fredericia,
medens han 1850 gjorde Tjeneste ved Rytteriet
og deltog i Kampen ved Hollingsted. Om
Efteraaret blev han ansat som Kompagnikommandør
ved 3. Bataillon, men udnævntes 1851 til
Kaptajn i Generalstaben. I 5 Aar var han nu
virksom ved dens topografiske Sektion, hvorfra han
overgik til Krigsministeriet. Her overdroges ham
forskellige Hærordningsarbejder, og desuden
blev han Sekretær i den raadgivende Komité og
Medlem af fl. Kommissioner. Da Oberst Lundbye
blev Krigsminister 1863. ansattes A., der Aaret
i Forvejen var blevet Major, som Direktør for
Krigsministeriets Kommando og havde som
saadan en betydelig Indflydelse, saavel inden det
kom til et Fredsbrud med Tyskland, idet det
skyldtes hans Initiativ, at nogle Midler til
Krigens Forberedelse stilledes til Krigsministeriets
Raadighed, som under selve Krigen, da mange
Personskifter fandt Sted. Efter Lundbye’s
Afgang blev A. ansat som Stabschef ved det
nørrejyske Armékorps. Straks efter Krigen udgav
han »Bemærkninger og Berigtigelser i
Anledning af Rigsraadets Udvalgsbetænkning om de
fra Krigsministeriet modtagne Oplysninger« samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
