Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anomali (psyk.) - Anomali (jur.), se Antinomi - Anomali, i Lægevidenskaben enhver Afvigelse fra det strengt normale - Anomali (optisk), se Krystal - Anomali, i Meteorologien - Anomali (astron.) - anomalistisk, se Aar og Maaneder - Anomalon, se Ichneumonidæ - Anomalurus, Flyveegern - Anomia L., tyndskallet, østerslignende Muslingeslægt - Anomit, se Glimmer - Anomodontia er Navnet paa en Orden af uddøde Krybdyr - Anomura, se Dekapoder - Anomoer, se arianske Strid - Anona L., Slægt af Anonaceerne, Træer og Buske - Anonaceæ, tokimbladede og frikronbladede Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eksisterer for dem; de betegnes derfor som
tonanormale. Paa mere sammensatte sjælelige
Omraader er slige A. nærmere undersøgte for den
elementære Regnefærdigheds Vedk. Med samme
Øvelse vil forsk. Mennesker opnaa meget forsk.
Færdighed, men ligesom der forekommer
normalt begavede Mennesker, der saa godt som
ikke kan lære at regne, saaledes er der ogsaa
nærmest svagt begavede Individer, der besidder
en ganske enestaaende Evne til at regne.
Alle A. beror utvivlsomt paa særlige Forhold i
Nervesystemet, men da disse i Alm. vil være
ubekendte, kan A. kun fastslaas gennem
Afvigelsen fra den normale Præstation.
Alfr. L.
Anomali (jur.), se Antinomi.
Anomali kaldes i Lægevidenskaben enhver
Afvigelse fra Reglen, fra det strengt normale.
En saadan A. behøver aldeles ikke at
fremkalde sygelige Tilstande ell. at besvære
Vedkommende.
Anomali (optisk), se Krystal.
Anomali, i Meteorologien Betegnelse for en
Afvigelse fra Reglen; Ordet benyttes især om det
Tal, der angiver, hvor meget et Steds Temp.
afviger fra den for Breddegraden normale. (Se
Klima).
Anomali (astron.) kaldes den Vinkel, et
Himmellegemes Radius vektor (Retning til
Solen) danner med Apsidelinien, regnet fra
Perihel. Tiden, hvori A. vokser fra 0° til 360°,
kaldes det anomalistiske Omløb, og dette er
for Planeterne større end det sideriske (sande)
Omløb, da Apsidelinien overvejende bevæger sig
i samme Retning som Himmellegemet. I Teorien
for Satelliternes Bevægelse bruges det samme
Begreb, men her bliver Planeten Centrallegemet
og A. at regne fra det Punkt, hvor Satelliten er
Planeten nærmest.
J. Fr. S.
anomalistisk, se Aar og Maaneder.
Anomalon, se Ichneumonidæ.
Anomalurus, Flyveegern, en
ejendommelig lille Gnaverslægt, henhørende til
Egern-Gruppen. For- og Baglemmerne er forbundne ved en
veludviklet Hudfold ell. Flagrehud, der fortil
støttes af en Bruskudvækst fra Albuen; ogsaa
mellem Bagben og Hale er en udspændelig
Hudfold. Halen lang og baaret, med en dobbelt Rad
nøgne, taglagte Hudskæl paa Undersiden
nærmest Roden; disse Skæl bruges under Klatringen
i Træer, idet Halen trykkes mod Grenene.
Slægten, der rummer adskillige Arter, er indskrænket
til Vest- og Centralafrika, kun en enkelt Art i
Østafrika. Lever i Træerne, hvor de flagrer
fra Gren til Gren og Træ til Træ. A. fulgens, der
er blandt de største Arter, er graaligt farvet;
A. pusillus fra Ækvatorialegnene er den mindste
af dem alle.
R. Hg.
Anomia L., tyndskallet, østerslignende
Muslingeslægt med en enkelt Lukkemuskel og svagt
udviklet Fod. A. er fasthæftet til Skaller, Krebsdyr,
Havplanter o. l. ved den forkalkede Byssus,
der skyder sig ud gennem et Hul i den højre,
flade Skal. Med denne ligger den presset mod
Underlaget, saaledes at den ofte nøjagtig
gengiver Skulpturen af den Muslingeskal, hvorpaa
den sidder. Den venstre, øvre Skal er noget
stærkere hvælvet. Tre danske Arter.
C. M. S.
Anomit, se Glimmer.
Anomodontia er Navnet paa en af Owen
1883 opstillet Orden af uddøde Krybdyr (senere
er omtr. de samme Former af Cope blevne
benævnede Theromorpha) fra Perm og Trias.
Hvirvlerne er amficoele, Ledbenet ubevægeligt;
Tænderne sidder i Tandhuler (Alveoler) ell. mangler
helt; Sæde- og Skamben sammensmeltede,
ligeledes Skulderblad og Ravnenæbsben. Cope ser i
A. Pattedyrenes palæozoiske Stamfædre p. Gr. a.
mange fælles Ejendommeligheder i Skeletbygningen.
— Dicynodónterne (»Skildpaddeøgler«)
var plumpe Dyr, hvis korte, brede
Hovedskal med de skarpe, maaske hornklædte
Kæberande havde nogen Lighed med en Skildpaddes;
men forrest i hvert Overkæbeben sad en
lang, rodløs Stødtand; Lemmerne var korte og
svære som en Landskildpaddes og indrettede til
Gang. Slægten Oudenodon var aldeles tandløs.
Dicynodonterne findes hyppig i den saakaldte
Karrooformationen (nedre Trias) i Sydafrika, i
Reglen kun Kranierne, de største som en
Flodhests (1/2 m lange); deres Forekomst i Aflejringer,
der hidrører fra en nu forsvundet, stor og
flad Indsø i det indre Sydafrika, tyder paa, at
disse vældige Krybdyr førte en amfibialsk
Tilværelse. — Theriodónterne (»Ulveøgler«)
fmdes især i de samme Dannelser. De frembyder
en interessant Analogi med Pattedyrene ved
deres differentierede Tandforhold: de havde i hver
Kæbe en Række sammentrykte, randtakkede
Tænder, hvoraf Hjørnetænderne var større og
længere end For- og Kindtænderne. Theriodónterne
var Rovdyr af meget forsk. Størrelse, de
mægtigste Kranier 1/4 m lange. — Nær A. staar
Plakodónterne, hvoraf kun Kranierne
kendes; tidligere kendte man endda kun
Tænderne, der p. Gr. a. deres ejendommelige Form
mentes at have tilhørt Fisk, indtil Owen af
Hovedskallens Bygning viste, at det var
Krybdyr. De forreste Tænder var mejseldannede,
beregnede paa at gribe Føden, der bestod af
Skaldyr, som knustes med de paa Ganen og bagest
i Kæberne siddende, store og svære
Knusetænder. Plakodónterne var Havdyr og levede i
Mellemeuropa i Triastiden (Muslingekalken).
Ad. J.
Anomura, se Dekapoder.
Anomoer, se arianske Strid.
Anona L., Slægt af Anonaceerne, Træer og
Buske med enkelte og endestillede Blomster, i
hvilke de tre indre Kronblade som oftest er
mindre og undertiden mangler; de opr. fri Frugtknuder
vokser sammen til en stor, sammensat
Frugt (Corossol, Cachiman), der tjener
som Næringsmiddel og til Fremstilling af
Lægemidler og gærede Drikke. C. 60 Arter i det
tropiske Amerika. A. squamosa L. dyrkes i alle
Tropelande som Frugttræ. Frugterne af A.
muricata L. kan veje 2 kg; af samme Art anvendes
Bladene i fr. Guyana som Surrogat for Te.
A. M.
Anonaceæ, tokimbladede og frikronbladede
Planter (Flerfoldfrugtedes Orden), Buske eller
Træer med spredte (oftest toradede), enkelte,
helrandede og fjerribbede Blade uden Akselblade
og Skeder. Blomsterne udspringer hyppig
enkeltvis oven over Bladhjørnerne ell. er samlede i
Stande, der til Dels er Klaser; de er tvekønnede,
undersædige og regelmæssige og har 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
