- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
837

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antofagasta, Prov. i den sydamerikanske Republik Chile og hovedstaden i samme - antoftalmiske Midler, Lægemidler mod Øjensygdomme - Antofyllit, se Amfibolgruppen - Antoine André, fr. Skuespiller og Teaterdirektør, f. 30. Jan. 1858 - Antokolski, Markus Matvejevitch, russ. Billedhugger, (1843-1902) - Antolinen, José, sp. Maler (1639-76) - Antologi (gr.: »Blomstersamling«) betegner i Alm. en Samling af udvalgte Stykker af Litteraturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chile og Bolivia, da den bolivianske Regering
1879 tilbagekaldte den Ret, som den havde givet
Chilenerne til at benytte Lejerne.
M. V.

antoftalmiske Midler, Lægemidler mod Øjensygdomme.

Antofyllit, se Amfibolgruppen.

Antoine [ã↱twan] André, fr. Skuespiller og
Teaterdirektør, f. 30. Jan. 1858 i Limoges. Opr.
var A. Fuldmægtig ved Gaskompagniet i Paris;
men den Interesse for Skuespilkunst, som han
havde næret fra de unge Aar, blev til sidst
altbesejrende. Som Medlem af et dramatisk
Selskab havde han allerede vakt Opmærksomhed
ved sit intelligente Spil, da han fattede den
Plan at grundlægge et eksklusivt Teater, hvor de
Stykker, hvis Fremkomst Censurforhold,
Direktionshensyn og Publikums daarlige Smag
hindrede, kunde naa til Opførelse uden Tvang. A.
havde det Held at kunne realisere sin Plan.
Hans Forsøgsteater — Théâtre Libre — gav 30.
Marts 1887 sin første Forestilling i en Sal i
Montmartre; Abonnenter strømmede til, og
Foretagendet blev en Institution, der spillede paa et
virkeligt Teater lige til 1894, da dens Mission
var endt. A.’s Virksomhed er blevet af
grundlæggende Bet. for moderne fr. Teater. Han har
banet Vej for Litteraturretninger, som forgæves
havde kæmpet for den sceniske Ret. Hans Idé
fandt Efterligning, baade i Berlin, hvor »Freie
Bühne« grundedes 1889, og i Kbhvn, hvor
Studentersamfundets fri Teater stiftedes 1891. A.
udvidede omsider sin Virksomhed, blev 1897
Direktør for Théâtre Antoine, hvor han bl. a.
spillede Ibsen’s Skuespil, og kaldtes senere til
Leder af det statsunderstøttede Odéon, medens
hans egen Scene overtoges af Skuespilleren
Gémier. 1914 har de økonomiske Forhold paa
Odéon nødvendiggjort hans Tilbagetræden.
C. B-s.

Antokolski [anta↱kå£ski], Markus
Matvejevitch
, russ. Billedhugger, f. i Vilna 21.
Oktbr 1843, d. 14. Juli 1902 i Homburg v. d.
Höhe. Efter en Ungdom i trange Kaar, der
tvang ham til et Haandværk, som laa hans
Interesse fjernt, kom han, 22 Aar gl, paa
Akademiet i Skt Petersborg; her vandt han sig
snart et Navn ved sine realistiske Arbejder i
Træ og Elfenben (bl. a. »jødisk Skrædder«).
Under et Ophold i Italien sluttede han sig nøje til
den derværende, moderne naturalistiske
Billedhuggerskole og tog senere Stade i Paris. A.’s
Arbejder, der har gjort ham verdensberømt,
udmærker sig ved Sjælfuldhed, kraftig
Naturalisme og indholdsrig Karakteristik; i Marmor:
»Ivan den Skrækkelige«, siddende Figur (1871
i Marmor i Eremitage, i Bronze i Alexander-Museet),
»Døberen Johannes’ afhuggede Hoved«,
»døende Sokrates« (1876, Alexander-Museet),
forsk. Fremstillinger af Peter den Store, Statuer
af Grav Panin (1878), Spinoza (1881), Kronisten
Nestor samt Jermak (i Alexander-Mus., der i
det hele ejer en rig Repræsentation af hans
Værker). Hans betydeligste Værk er dog
maaske: »Kristus for Folket« (1874, i Bronze i
Alexander-Mus.), en Statue, af hvilken Jul. Lange
har givet en interessant Skildring i »Billedkunst«
(1884). (Litt.: W. Stassow, »Mark
A. Sein Lebenslauf« [Skt Petersborg 1905]).
A. Hk.

Antolinen [antå↱linæþ], José, sp. Maler
(1639—76). A., der var Elev bl. a. af F. Rizi,
nød stor Anseelse i Madrid, hvor han malede
talrige Billeder, nogle gode Landskaber og
Portrætter, men særlig religiøse Kompositioner i
koloristisk effektfuld, lidt sødlig Murillo’sk Stil,
saaledes »Den hellige Magdalene med Engle«
i Prado-Mus. i Madrid; hans fleste Arbejder
findes i Kirker og Samlinger i denne By. Kun
faa Arbejder af A. uden for Spanien, heriblandt
en stor Portrætgruppe i Kunstmuseet i Kbhvn.
A. Hk.

Antologi (gr.: »Blomstersamling«) betegner
i Alm. en Samling af udvalgte Stykker af
Litteraturen, især den poetiske; specielt bruges
Navnet om to store Samlinger af Digte fra Oldtiden
(den græske og den latinske A.). Den
første græske A. skyldes Digteren Meleagros
fra det syriske Gadara (c. 80 f. Kr.), der i en
»Krans« samlede Smaadigte, især Epigrammer,
af ham selv og 46 andre Digtere, deriblandt
Archilochos, Alkaios, Anakreon, Simonides,
Sapfo og Erinna; denne forøgedes i Beg. af den
romerske Kejsertid af Filippos fra
Thessalonika med et Udvalg af en halv Snes ny
Epigrammatikere. Lgn. Samlinger udgaves under
Hadrian af Diogenianos fra Herakleia og
Straton fra Sardes og i 6. Aarh. af Agathias
fra Myrina. Alle disse nu tabte A. dannede
Grundlaget for den af Konstantinos Kefalos
i Konstantinopel ved Beg. af 10. Aarh. skabte
A. i 15 Bøger, som indeholdt det bedste af alle
de tidligere; den er bevaret i et Heidelberg-Haandskrift
(codex Palatinus). l lang Tid kendte
man dog kun et paa enkelte Punkter
fuldstændigere Udtog, der var gjort af Munken
Maximus Planudes i 14. Aarh. (i 7 Bøger); det
udgaves først af Laskaris (Firenze 1494), senere
af H. Stephanus (Paris 1566) og af von de Bosch
(Utrecht 1795—1822) med en fortrinlig
Oversættelse af Hugo Grotius. Den fuldstændige
»palatinske« A. blev opdaget 1607 af Salmasius
og er udg. af Brunck, Jacobs, Dübner (Paris 1864—90)
og Stadtmüller (Leipzig 1894—1906, 3 Bd)
samt i Udtog af Weichert (Meissen 1823), Jacobs
(Gotha 1826) og Meineke (Berlin 1842). Hertil
er givet et Supplement ved Welckers: sylloge
epigrammatum Graecorum
(Bonn 1828—29) og
Kaibels: Epigr. Graeca ex lapidibus conlecta
(Berlin 1878). Den græske A. omfatter Digte fra
de forskelligste Perioder og af højst forskelligt
Værd, men giver dog en Slags Erstatning for
Tabet af en Mængde lyriske Digteres Arbejder.
Smlg. Henrichsen, »Om den palatinske A.’s
Oprindelse« (Kbhvn 1869).

Nogen Samling svarende til den græske A. er
os ikke opbevaret fra den romerske Oldtid; men
nyere Filologer har foranstaltet Samlinger af
latinske Smaadigte, der findes dels i
Haandskrifter, dels som Indskrifter, og udg. disse
under Navnet Anthologia Latina. Digtene er
gennemgaaende fra en sen Tid, af ubekendte
Forfattere og af ringe ell. intet poetisk Værd.
Udg. af Riese og Bücheler (Leipzig
1894—1906, 2 Bd).
K. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0881.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free