Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antrofor, Medicinsk Apparat - antropocentrisk Verdensanskuelse - Antropofagi, Menneskeæderi - Antropofobi (gr.), Menneskefrygt - Antropogeografi - Antropognosi (gr.), Kendskab til Mennesket - Antropoider, d.s.s. Anthropomorpha - Antropolatri (gr.), Dyrkelse af menneskelige Væsener som Guder - Antropologi, Læren om Mennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hulheder; i den senere Tid er især ved
Behandlingen af Urinrørets Sygdomme bragt i
Anvendelse saadanne A., bestaaende af en elastisk
Spiraltraad, oversmeltet med en gelatinøs Masse,
som indeholder Medikamentet, og som ved
Indbringelse i Urinrøret smelter og derved
kommer til at virke paa Slimhinden.
E. P-n.
antropocentrisk Verdensanskuelse vil sige
den Opfattelse, at Mennesket er Verdens
Midtpunkt, alt i Verden er til for Menneskets Skyld
og indrettet efter dets Behov.
A. T-n.
Antropofagi, Menneskeæderi. Skønt det at
spise Menneskekød vel ikke i og for sig kan
betragtes som en umoralsk Handling, har A.
dog stedse været betragtet med Afsky hos alle
kultiverede Folkeslag, fordi den i Alm. er
knyttet til en mere ell. mindre udviklet Myrdelyst.
Bortset fra de ikke sjældne Tilfælde, hvor A.
optræder som et Udslag af Sindssygdom, har
den opr. Bevæggrund vistnok altid været Trang.
I Beg. af 13. Aarh. efter en voldsom Hungersnød,
under hvilken Ægypterne havde spist
Mennesker i Tusindvis, var A. saaledes blevet saa
alm., at den maatte bekæmpes med meget
strenge Straffe, og paa Ny-Zealand skal A. først
være kommet i Brug efter Udryddelsen af de
store Moafugle, fordi der ikke fandtes Pattedyr
paa Øen. Paa lgn. Maade forholder det sig
rimeligvis paa de andre Sydhavsøer, A.’s egentlige
Hjem, og da Menneskekød er meget velsmagende,
er det ganske naturligt, at den har
kunnet udvikle sig til en Nydelse. Saaledes
betragtes den f. Eks. paa Fidji-Øerne, hvor man
endog dyrker bestemte Planter, som
udelukkende spises til Menneskekød, for at forhøje
Nydelsen. Naar A. finder Sted i Forbindelse
med Menneskeofringer, betegner det allerede et
mere fremskredet Kulturstandpunkt, og den er
da ofte knyttet til visse religiøse Forestillinger
ell. til Troen paa, at den Dræbtes Egenskaber,
navnlig den slagne Fjendes Tapperhed, gaar
over i den, der spiser ham. Denne Opfattelse
er navnlig udbredt hos forsk. sydamerikanske
Indianerstammer, og af samme Grund skal
kinesiske Soldater endog i den nyere Tid, under
Krigene i Tonkin, have spist Hjerterne af faldne
Franskmænd. Forholdsvis sjælden er A. et
simpelt Udslag af Had og Hævntørst, og især ældre
Rejsendes Beretninger indeholder mange
Overdrivelser cg Misforstaaelser m. H. t. hele denne
Sag. A. var tidligere langt mere udbredt end nu.
Fund af marvspaltede Menneskeknogler i fr. og
belg. Huler tyder paa, at A. har været udbredt
i Europa i den forhistoriske Tid, og hos gamle
græske og latinske Forfattere finder man
talrige Meddelelser om A. bl. Skyterne, i de nuv.
russ. Guv. Minsk, Smolensk og Vitebsk, i
Egnene NØ. f. det kaspiske Hav, samt i Indien og
Afrika. I Asien er A. i vore Dage kun alm. hos
et enkelt Folkeslag, de for øvrigt ret civiliserede
Battaer paa Sumatra. Derimod er den vidt
udbredt i Afrika, navnlig paa Vestkysten fra
Nigeren til Sierra Leone og hos Pahuin-,
Manjuema-, Niam-Niam- og Monbutto-Stammerne i
det Indre, samt mere sporadisk hos en Række
andre Stammer. Ved Amerikas Opdagelse var
Kariberne paa Antillerne berygtede som
Menneskeædere (Kannibaler), og A. var dengang
ligeledes alm. hos Aztekerne i Meksiko, hvor den
var forbundet med Menneskeofringer i meget
stor Maalestok. A. var desuden meget udbredt
bl. Tupi-Folkene i Sydamerika og findes endnu
hos forsk. Indianerstammer ved den øvre
Amazon-Flod, men synes at have været mindre alm.
i Nordamerika. Endelig findes A. over hele
Australien, i visse Egne af Ny-Guinea samt i
Ny-Kaledonien og paa talrige andre Sydhavsøer,
saavel bl. Polynesierne som bl. Melanesierne;
men overalt indskrænkes den dog mere og mere,
efterhaanden som den europæiske Civilisation
faar Fodfæste.
S. H.
Antropofobi (gr.), Menneskefrygt, Menneskeskyhed.
Antropogeografi [↱an-] er Betegnelsen for den
geografiske Videnskab (se Geografi), der
studerer Menneskeslægtens og den menneskelige
Kulturs Udbredelsesforhold og Afhængighed af
de geografiske Faktorer. Medens antropogeografiske
Synspunkter allerede fremsattes af
Karl Ritter (s. d.), er det først Friederich
Ratzel, der 1882 indfører Ordet A. ved sin
»Anthropo-Geographie«, I—II Bd (Stuttgart 1882—1891).
I engelsk og fransk Litt. bruges i Reglen
Betegnelserne human geography og géographie
humaine.
H. P. S.
Antropognosi (gr.), Kendskab til Mennesket;
Antropognost, Menneskekender.
Antropoider, d. s. s. Anthropomorpha.
Antropolatri (gr.), Dyrkelse af menneskelige
Væsener som Guder. Blev af de Kristne i den
gamle Kirke lagt Hedningerne til Last, fordi
disse gjorde deres Heroer og navnlig ogsaa
Kejserne til Guder. Bebrejdelsen blev af
Hedningerne vendt tilbage mod de Kristne, fordi
disse tilbad Mennesket Jesus.
J. C. J.
Antropologi, Læren om Mennesket, omfatter
i videste Forstand en Række forsk. Fag, som
beskæftiger sig med Mennesket som Led i den
organiske Natur. Til disse antropologiske
Videnskaber regner man Etnografi,
forhistorisk Arkæologi, Lingvistik, Sociologi,
sammenlignende Religionsvidenskab, Demografi o.
fl. a. samt A. i snævrere Forstand ell. fysisk
A. Den fysiske A. har til Hovedformaal at
udrede Menneskets Forhold til Dyreverdenen og
at undersøge de forsk. Menneskeracer m. H. t.
deres Ejendommeligheder og indbyrdes
Slægtskabsforhold; den maa iflg. Sagens Natur
omfatte mangfoldige Opgaver, der henhører under
andre, allerede højt udviklede Fag, navnlig
Anatomi, Fysiologi og Zoologi (Studiet af de
menneskelignende Aber), og Hovedvægten er derfor
blevet lagt paa enkelte Sider af A., som fik
forøget Bet., efter at Udviklingsteorien havde bragt
Mennesket som videnskabeligt Objekt i
nærmere Forbindelse med den øvrige Natur. Dette
var saaledes Tilfældet med Læren om de
anatomiske Raceforskelligheder, af hvilke de mere
fremtrædende, saasom Hovedets Form, Hudens,
Haarets og Øjnenes Farve, Legemshøjden og
Proportioneringen o. s. v., i de sidste Decennier
af 19. Aarh. er gjorte til Genstand for ny og
omfattende Undersøgelser. Da man ved Studiet
af de uddøde forhistoriske Menneskeracer saa
godt som udelukkende er henvist til en
Undersøgelse af Bensystemet, har A. ligeledes udviklet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
