- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apostelkonventet er det c. Aar 50 i Jerusalem afholdte Møde mellem Apostlene og de ældste - Apostelkrus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Udsendinge fra Menigheden i Antiokia de
Hedningekristnes Stilling til Moseloven blev
forhandlet. Om Mødets Forløb har vi i det ny Test. to
Beretninger. I Ap. G. 15 fortælles, at nogle
judæiske Kristne kom til Antiokia og forlangte, at
de derværende omvendte Hedninger skulde lade
sig omskære. Derom opstod der Strid, og for at
faa denne bilagt blev Paulus, Barnabas og nogle
andre sendte til Jerusalem for at forhandle med
Apostlene og de ældste om Sagen. I Tilslutning til
Udtalelser af Apostlen Peter og Herrens Broder
Jakob bestemte da Menigheden her, at der ikke
skulde paalægges de Hedningekristne andet, end
hvad der af Hensyn til Samfundet med de jødiske
Menighedsmedlemmer var ubetinget nødvendigt:
at de afholdt sig fra Afgudsoffer, fra Blod, fra
det kvalte og fra Utugt. Denne Afgørelse, det
saakaldte Aposteldekret, blev derpaa
affattet som en Rundskrivelse, og ved Judas og
Silas meddelt Menigheden i Antiokia. — I Gal.
2, 1—10 fortæller Paulus om de samme Begivenheder,
at han iflg. en Aabenbaring drog op til
Jerusalem og gjorde Rede for sin Virksomhed,
først paa en Menighedsforsamling, og derefter
ved en mere privat Sammenkomst med de
ledende Mænd. Her enedes man om en Fordeling
af Missionsomraadet, saaledes at Paulus (og
Barnabas) skulde gaa til Hedningerne, Apostlene
i Jerusalem derimod virke blandt Jøderne; i
øvrigt blev Paulus’ Evangelieforkyndelse
ubetinget godkendt; »over for mig nemlig havde de
ansete intet at tilføje« (V. 6), »kun at vi skulde
komme de Fattige (nl. i Jerusalem) i Hu, hvad
jeg ogsaa just har bestræbt mig for at gøre«
(V. 10). — Disse to Fremstillinger er man nu i
nyere Tid tilbøjelig til at finde ganske uforenelige;
man gør gældende, at Paulus kunde
umuligt have udtalt sig, som han gør i V. 6, hvis
Aposteldekretet var blevet ham meddelt; fremdeles
maatte han i saa Fald ogsaa have omtalt
denne Afgørelse i 1. Kor. 8 og 10, hvor han
netop behandler Spørgsmaalet om Offerkød; og
endelig giver Ap. G. 21, 25 det Indtryk, at
Paulus ved denne Lejlighed for første Gang
erfarer Dekretets 4 Bestemmelser. Man slutter saa
heraf, at Fremstillingen i Ap. G. er unøjagtig;
paa Apostelkonventet er der kun sket dette, at
man i Jerusalem har anerkendt Paulus’
Missionsvirksomhed og til Gengæld ved de stadigt
gentagne Kollekter forbeholdt sig en Slags
Overhøjhed derover; derimod er Aposteldekretet en
senere Foranstaltning, truffet af Menigheden i
Jerusalem alene og derefter meddelt Paulus,
muligvis ved den Ap. G. 21, 25 omtalte Lejlighed.
Imod saadanne Formodninger lader der sig
imidlertid indvende, at der er en ikke ringe
Sandsynlighed for, at de 4 Forbud i Dekretet (efter
3. Moseb. 17 og 18) allerede før Kristendommens
Fremkomst havde Gyldighed for de Hedninger,
som ønskede at træde i Forbindelse med den
jødiske Religion. Da de var en uomgængelig
nødvendig Betingelse for Samkvem mellem Jøder og
Hedninger, er det ikke usandsynligt, at Paulus
a. H. t. Kultusfællesskabet med de jødiske
Menighedsmedlemmer allerede fra første Færd har
paalagt de Hedningekristne at rette sig derefter,
og i saa Fald kunde han med fuld Ret sige, at
man ved Aposteldekretet intet nyt havde føjet til
hans Forkyndelse. Fremdeles skulde iflg. Ap. G.
15, 23 Bestemmelserne gælde Antiokia, Syrien og
Kilikien ɔ: Menigheder, hvor det jødiske Element
var stærkt repræsenteret; derved bliver det
forklarligt, at over for den aldeles overvejende
hedningekristelige Korinthiermenighed tager Paulus
intet Hensyn dertil. I Ap. G. 21, 25 maa der da
ganske vist foreligge en lidt unøjagtig Udtryksmaade;
men muligvis er Verset en Tilføjelse til
den opr. Tekst. — Overensstemmelse mellem
Paulus og Ap. G. har man ogsaa undertiden
forsøgt at tilvejebringe ad tekstkritisk Vej.
Dekretets Bestemmelser er nemlig ogsaa overleverede
i en Form, hvor »det kvalte« er udeladt og den
saakaldte »gyldne Regel« (»hvad I ikke ønsker
skal times Eder selv, det maa I heller ikke
gøre mod Næsten«) tilføjet; i denne Sammenhæng
bliver da »Blodet« ikke at forstaa om Kød
med Blodet i, men om Blodsudgydelse, Mord; og
»Afgudsoffer« betyder saa ikke det fra et
saadant tiloversblevne og senere solgte Kød, men
selve den hedenske Offerhandling. Efter denne
Læsemaade kommer Aposteldekretet til at
indeholde for alle Kristne saa selvfølgelige
moralske Bestemmelser, at Paulus ikke behøvede
at omtale dem. Imidlertid er det vanskeligt at
forstaa, hvorledes opr. moralske Fordringer af
senere Afskrivere kunde blive forvandlede til
ceremonielle, medens det omvendte er meget let
tænkeligt; den alm. Læsemaade er derfor efter
al Sandsynlighed den rette. — I Ap. G. 16, 4
hedder det, at Paulus i sin senere Missionsvirksomhed
indskærpede Aposteldekretets Bestemmelser;
ellers spores det kun meget lidt i den
apostoliske og efter apostoliske Tid; senere omtales
derimod Forbudet mod Blodet og det kvalte oftere,
og inden for den græske Kirke har dette siden
holdt sig; Romerkirken og de evangeliske
Kirkesamfund betragter det derimod som temporelt og
ikke bindende for senere Tider.
H. M.

Apostelkrus (se Fig.), i Reglen cylindriske,
opad noget tilspidsede, brune Stentøjskrus, der

illustration placeholder


foruden de rundt om anbragte reliefformede 12
Apostle ofte, saavel foroven som forneden, har
plastisk formede Vulster, og paa Midten den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free