Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 883 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apotekertakst - Apoteker-Tegn - Apotekervægt, se Medicinalvægt - Apoteksprivilegium, se Apotek - Apoteksvisitats, se Apotek - Apotema - Apoteose - Apothecium, se Svampe - a potiori - Apotoksin - Apotome - Apoxyomenos - Apoxyomenos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kraft hver 1. Juli. — Der er fl. Gange og fra
forsk. Side foretaget Taksation af et Antal
Recepter efter de forsk. Landes Takster. Resultater
af 3 af disse er sammenstillede nedenfor. A er
en Oversigt, som Danmarks Apotekerforening
lod udarbejde 1883. B er 1898 udarbejdet af en
af den norske Regering nedsat Komité. C er
1904 beregnet af Apotekeren Ed. Gessner i
Warschau. Omregnede saaledes, at Medicinprisen i
Danmark sættes = 100, tager de sig saaledes ud:

	A	B	C
Danmark	100	100	100
Norge	116	119
Østerrig	117	119,3	138,2
Ungarn	125
Sverige	126	128,1	138
Belgien	141
Tyskland	145		139,9
Holland	147
Schweiz	149		161,5
Portugal	163
Rusland	197		134,2
Italien	242		147
Frankrig	247		176,6
England	259		228,4
Amerika (3 af de største Byer i Nordamerika)	350
Sachsen		125,2
Preussen		128,2
Hamburg		144

Af disse og andre Undersøgelser er det altid
fremgaaet, at Medicinen er billigere i Danmark
end i andre Lande, og at den er dyrest i de Lande,
hvor der ikke findes autoriseret Takst.
E. K.

Apoteker-Tegn benyttedes tidligere paa
Recepter og i medicinsk-farmaceutiske Bøger som
Betegnelse for visse Stoffer. De anvendes nu
sjælden, nogle undtagelsesvis af ældre Læger.
E. K.

Apotekervægt, se Medicinalvægt.

Apoteksprivilegium, se Apotek.

Apoteksvisitats, se Apotek.

Apotema (gr.), Linie fra Midtpunktet af en
regelmæssig Mangekant, vinkelret paa en Side.

Apoteose (gr.), Ophøjelse til Guddom,
Optagelse af et Menneske blandt Guderne.
Medens det hos primitive Folk ikke er
ualmindeligt, at fremragende Mennesker efter deres Død
dyrkes som Heroer, er det forholdsvis
sjælden, at der vises dem guddommelig Ære. I de
græske Myter nævnes Herakles som Eksempel
paa Mennesker, der ved store Bedrifter har
opnaaet Optagelse blandt Guderne, og der
opstod en hel religionshistorisk Teori
(Euhemerisme), som overhovedet forklarede Guders
Tilblivelse paa denne Maade. I historisk Tid
begyndte man imidlertid ogsaa at vise
fremragende Mennesker guddommelig Ære, medens
de levede. Dette gælder saaledes Lysandros,
Alexander den Store o. a. Skikken optoges i Rom
under Navn af consecratio. Cæsar blev efter sin
Død ved Senatsbeslutning erklæret for en Gud,
og det samme var Tilfældet med mange Kejsere,
der ligeledes erklæredes for Divi, men ogsaa
medens Kejserne levede, dyrkedes deres Genius,
og i Provinserne rejstes der Templer for dem.
Da der ved Brændingen af Augustus’ Lig steg en
Ørn til Vejrs fra Baalet, blev det senere Skik, at
man ved Baalets Antændelse slap en saadan løs;
og i Kunsten fremstilles derfor Kejserens A.
saaledes, at der ses en Ørn, der tænkes at bære
Kejserens Sjæl op til Himlen.
H. H. R.

Apothecium, se Svampe.

a potiori (lat.), efter den vigtigste Del,
Hovedsagen, a. p. fit denominatio, efter Hovedsagen
faar Tingen sit Navn.

Apotoksin bruges af Ch. Richet,
Grundlæggeren af Læren om Anafylaksi (s. d.) for at
betegne den meget giftige Substans, der af ham
antages at opstaa, naar et Æggehvidestof i den
dyriske Organisme forener sig med det Reaktionsprodukt,
som en tidligere Indsprøjtning af samme
Æggehvidestof har fremkaldt. Reaktionsproduktet
betegnes af Richet som Toksogeninet;
dette er i og for sig ikke giftigt, lige saa lidt
som Æggehvidestoffet behøver at være det. Den
af begge dannede Forbindelse sammenlignes med
den af Amygdalin og Emulsin (to i og for sig
ugiftige Substanser) dannede stærkt giftige
Blaasyre (sml. i øvrigt Friedberger’s
Anafylatoksin [se Anafylaksi]).
O. T.

Apotome (gr.), Afsnit, Del af en Tone; hos
de gamle Grækere det Interval, som vi nu kalder
en kromatisk Halvtone; den diatoniske Halvtone
hed Limma.

Apoxyomenos (gr.) »Skraberen«, en bekendt
Oldtidsstatue, Fremstilling af en Idrætsmand,

Apoxyomenos. Marmor. Kopi efler Lysippos. Vatikanet, Rom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>