- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
924

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arad - Arafa - Arafura-Søen - Arago, 1) Dominique Francois, fr. Fysiker, Astronom og Politiker (1786-1853)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Garverier og Savmøller. Der findes 8 Banker,
og der handles med Korn, Mel, Spiritus,
Kvæg og Træ. A. er Sæde for en græsk-katolsk
Biskop og har en græsk-ortodoks Præsteskole
samt to Lærerseminarier, et Museum og flere
Parkanlæg. Paa et af Torvene staar en Granit-Obelisk
til Minde om 13 ungarske Generaler, som
her blev skudt 6. Oktbr 1849 efter Ordre af den
østerrigske General Haynau. — A. var tidligere
befæstet og blev fl. Gange i 17. Aarh. erobret af
Tyrkerne og tilbagetaget. 1763 byggedes paa
Maros’ venstre Bred en ny, stærk Fæstning, der
kom til at spille en stor Rolle i den ungarske
Frihedskrig 1849. Den østerrigske General
Berger overgav den efter et langt Forsvar til
Ungarerne, som her fik deres Hovedkvarter. Efter
Nederlaget ved Vilagos blev A. tilbageerobret af
de russiske Tropper. Fæstningen bruges nu som
Ammunitions-Depot. — Byen Uj-Arad, d. e.
Ny-Arad, med (1901) 6139 Indb., mest Tyskere,
ligger paa Maros sydlige Bred og er en Forstad til
A., forbundet med denne By ved en Bro.
G. Ht.

Arafa [↱arafa] ell. Arafāt, et Bjerg 4 Timers
Ridt Ø. f. Mekka, til hvilket de muhammedanske
Pilgrimme paa en bestemt Dag under Valfarten
drager ud for at dvæle paa den store Slette ved
Bjergets Fod under Bøn og Koranrecitation.
J. P.

Arafura-Søen, Harafora-Søen,
Betegnelse for det Havomraade, der ligger N. f.
Australlandet, og V. f. Torres-Strædet og i øvrigt
mod N. begrænses af Ny Guinea, Timorlaut og
Aru-Øerne samt mod V. af Timor-Havet.
M. V.

Arago [ara^gol, 1) Dominique François,
fr. Fysiker, Astronom og Politiker, f. 26. Febr
1786 i Estagel ved Perpignan, hvor hans Fader
ejede et lille Jordegods, d. 2 Oktbr 1853 i Paris. Familien
flyttede til Perpignan, hvor A. kastede sig over Studiet af
Matematikken for at komme paa den polytekniske Skole
i Paris og derved hurtig naa at blive Officer. Han blev
optaget som Elev i denne Skole 1803, men 1805
blev han Sekretær ved Bureau des longitudes, og derved
blev hans Løbebane foreløbig bestemt. Efter
eget Ønske blev han 1806 sammen med Biot
udsendt for at føre den store Gradmaaling, som
Delambre og Méchain havde begyndt ved Dünkirchen,
videre til Øen Formentera. Under mange
Farer og Eventyr blandt de urolige Spaniere
lykkedes det ham at naa Ekspeditionens Maal, idet
han ved Triangulation fik Iviza og Majorca
forbundne med Formentera og med Fastlandet.
Medens han var paa Majorca, rejste Øens Beboere
sig mod Napoleon, og Sommeren 1808 maatte A.
flygte til Algier For at redde Livet. Herfra
sejlede han med en Korsar ad Frankrig til; men
Skibet blev taget af en sp. Krydser, og A. kom
i sp. Fangenskab. Da Spanierne efter nogen Tids
Forløb maatte udlevere Skibet, slap A. fri. Han
havde næsten naaet Marseille, da Storm drev
Skibet over til Afrika, og først 2. Juli 1809 kom
han til Frankrig. Sine Optegnelser havde han
imidlertid reddet, og Akademiet i Paris
paaskønnede det udførte Arbejde ved i Septbr at
optage ham som Medlem efter Lalande’s Død.
S. A. fulgte han Monge som Prof. i analytisk
Geometri ved den polytekniske Skole, hvilken
Stilling han opgav, efter at han 1830 var blevet
Akademiets Sekretær efter Fourier. S. A. blev
han Direktør for Observatoriet i Paris, og han
begyndte tillige sin politiske Løbebane, idet han
blev valgt ind i Kamret som Deputeret fra sin
Fødeegn. Han sluttede sig til yderste Venstre og
tog virksom Del i Julirevolutionen. 1848 blev han
Medlem af den provisoriske Regering, Krigs- og
Marineminister, og i Junidagene førte han
Tropperne mod Barrikaderne. Men fra den Tid af
var hans Kraft brudt; i Kamret, hvor han før
havde været en frygtet Taler, holdt han sig tavs,
og snart nødte en stærk Synssvækkelse ham til
ogsaa at opgive sine optiske Arbejder. Han
nægtede at aflægge Ed til Napoleon III, men beholdt
dog Posten som Direktør for Observatoriet til
sin Død.

A.’s første videnskabelige Arbejder staar i
Forbindelse med hans astronomiske og geodætiske
Virksomhed. I Forening med Biot maalte han
for første Gang forsk. Luftarters Lysbrydning,
ligesom de til Brug for Højdemaalinger med
Barometret bestemte Luftens Vægtfylde i
Forhold til Kvægsølvets. Senere studerede han især
Lysets Interferens og Polarisation, hvorved han
gjorde en Mængde Opdagelser, af hvilke maa
nævnes den kromatiske Polarisation og
Polarisationsplanets Drejning. Da Ørsted 1820 havde
aabnet et helt nyt Omraade for Fysikken, vendte
A. sig til dette og fandt, at Jern kan magnetiseres
af den elektriske Strøm. Et Par Aar senere
opdagede han, at en Magnetnaals Svingninger
hurtig dæmpes, naar Naalen svinger over en
Metalplade; han tydede vel ikke Fænomenet rigtig,
men Iagttagelsen blev Faraday’s Udgangspunkt
ved Opdagelsen af Induktionen (1831). Antallet af
A.’s astronomiske, geodætiske og meteorologiske
Arbejder er meget betydeligt. — Fra 1809
redigerede han Annales de physique et de chimie,
og som Medlem af Længdebureauet deltog han i
Redaktionen af dets Annuaire og Connaissance
de temps
. Hans Astronomie populaire (Paris
1834—35, 4 Bd) var Frugten af en Række
populære Foredrag, som han i en lang Aarrække holdt
ved Observatoriet. I den populære Fremstilling
var han en Mester, og den Række Biografier
over afdøde Medlemmer af Akademiet, han har
skrevet, betragtes som Mønstre baade i Form
og Indhold. (Litt.: Barral, Oeuvres
complètes de François Arago
[Paris 1854—62, 17 Bd].
Første Bind indeholder en Skildring af A. og
hans videnskabelige Virksomhed ved hans
mangeaarige Ven Alexander von Humboldt, samt en
ufuldendt Selvbiografi af A.).
K. S. K.

illustration placeholder
D. F. Arago.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0972.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free