Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graubünden - Graudenz - Graul, Karl Friedrich Leberecht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskoppen af Chur var den betydeligste; han
raadede i 14. Aarh. over Chur, Domleschy,
Oberhalbstein, øvre Engadin, Münster-Dalen,
Val Poschiavo og Val Bregaglia. Under det
tyske Riges Svaghedstilstand truede
Habsburgerne med at bemægtige sig hele Rætien; en
af Biskopperne af Chur afsluttede en hemmelig
Traktat med Østerrig, i Følge hvilken han mod
en Pengegodtgørelse skulde afstaa alle sine
Lande. For at afværge dette dannedes 1367 det
saakaldte »Gotteshausbund« (»Maison-Dieu«), et
Forbund mellem Domkapitlet, Bispedømmets
Adel og de til Bispedømmet hørende Dale. 1395
dannedes et lignende Forbund i
Vorderrhein-Thal mellem Abbeden af Disentis, Herrerne af
Rhäzüus og Sax og fl. Kommuner, og dette
Forbund fornyedes og udvidedes 1424 og fik Navnet
»obere« ell. »graue Bund« (»ligue Grise«). Da
Greverne af Toggenburg uddøde, forenede sig
de Jurisdiktioner i Prätigau, Davos, Schaufigg
og Churwalden, som havde staaet under
Grevskabet, til et Forbund, »Zehngerichtenbund«
(1436), for at undgaa Følgerne af en Deling. Fra
1471 afholdt disse 3 Forbund fælles Møder paa
Gaarden Vazerol, nær ved Lenz, og 1524
sluttede de en indbyrdes Alliance. Den
demokratiske Udvikling inden for Forbundene fremmedes
ved de gl. rætiske Hersker slægters Uddøen;
herved og ved Løskøbelse blev Kommunerne og
Jurisdiktionerne efterhaanden til smaa
autonome Stater. To ell. fl. Jurisdiktioner forenede sig
for at danne en Overjurisdiktion
(»Hochgericht«), og disse var atter forenede i de tre
Forbund. I Spidsen for det graa Forbund stod en
»Landrichter«, Gudshus-Forbundet havde en
»Bundespräsident«, og de ti Jurisdiktioners
Forbund en »Bundeslandammann«. De tre
Forbunds Føderation lededes af Forbundsdagen
(»Bundestag«), hvis Møder holdtes skiftevis i
Ilanz, Chur og Davos, og Komiteen (»Beitag«),
som bestod af de tre Forbunds Overhoveder.
Føderationens Afgørelser fik dog først
Gyldighed, naar Flertallet af Kommunerne havde
stadfæstet dem (Referendum). Da Østerrig
stadig truede de rætiske Forbunds Uafhængighed,
indgik »graue Bund« og »Gotteshausbund« i 15.
Aarh. Alliance med Glarus, Uri og Zürich, og
1497—98 med det schweiziske Edsforbunds 7
gl. Kantoner. Snart efter udbrød den
schwabiske Krig, i hvilken Bündnerne vandt den
smukke Sejr ved Calven (22. Maj 1499) over
en stor kejserlig Hær. Alliancen mellem
Bündnerne og det schweiziske Edsforbund styrkedes
ved, at ogsaa Zehngerichtenbund (1590) og Bern
(1602) indtraadte i den. Bündnerne holdt sig
dog stadig som en uafhængig Stat ved Siden af
Edsforbundet og havde ligesom dette særlige
Lydlande; saaledes erobrede Bündnerne 1512
Val Tellina og Grevskaberne Bormio og
Chiavenna fra Hertugdømmet Milano.
Reformationen fandt Indgang i G. allerede 1521, og 1526
proklamerede Forbundsdagen Religionsfrihed
og erklærede, at Biskoppen af Chur havde
mistet al verdslig Magt. Kampen mellem
Protestanter og Katolikker fortsattes dog i mere end
et Aarh. og skærpedes derved, at Katolikkerne
støttede sig til Habsburgerne, Protestanterne til
Frankrig og Venedig. Naar den ene Part havde
vundet en foreløbig Sejr, oprettede den
Straffedomstole, og Modparten hjemsøgtes med
Konfiskationer, Dødsdomme og Landsforvisninger.
1622 maatte Bündnerne afslutte en Traktat
med Østerrig, ved hvilken de afstod største
Delen af Zehngerichtenbund samt nedre Engadin
og Münsterdalen. Kampen fortsattes dog stadig
med vekslende Held, og ved Freden i
Westphalen (1648) anerkendtes G.’s Uafhængighed. Det
udarmede Østerrig gav Afkald paa sine
Rettigheder over Zehngerichtenbund og nedre
Engadin for en Sum af 122000 Floriner (1649—52),
og de ital. Prov. forblev under G.; samtidig
ophørte de indre Kampe, og G. nød en lang
Fredsperiode. Den franske Revolution medførte store
Forandringer for G. som for det øvrige
Schweiz. De ital. Landskaber (Val Tellina,
Chiavenna og Bormio), der længe havde været
utilfredse med G.’s Overhøjhed, løsrev sig ved
Bcnaparte’s Hjælp (1797) og indlemmedes i den
cisalpinske Republik. 1798 afslog Flertallet af
G.’s Kommuner en Opfordring om at indtræde
i den helvetiske Republik, og da G. havde
modtaget østerrigske Tropper, trængte
Franskmændene ind i G. (1799), som nu blev Skuepladsen
for blodige Kampe, i hvilke Landet blev
frygtelig hærget, idet en stor Del af Indbyggerne
deltog i Kampene paa Østerrigsk Side. Ved
Mediationsakten (1803) blev G. endelig forenet
med det schweiziske Forbund; den tidl.
administrative Inddeling af Landet bibeholdtes, men
Forbundsdagen blev afløst af det store Raad,
og Komiteen af det permanente lille Raad.
Nogle Ændringer i Konstitutionen vedtoges 1814 og
1854, hvorved bl. a. den gl. Inddeling i
Forbund og Jurisdiktioner afløstes af den moderne
Inddeling i Distrikter, Kredse og Kommuner.
Den nuv. Forfatning indførtes 1880. (Litt.: G.
Theobald, »Naturbilder aus den rhätischen
Alpen« [3. Udg., Chur 1893]; P. C. Planta,
»Geschichte von G.« [2. Udg., Bern 1894];
Heierli og Oechsli, »Urgeschichte
Graubündens« [Zürich 1903]).
G. Ht.
Graudenz [’gra^udænts], By og Fæstning i
Preuss. Prov. Westpreussen i
Regeringsdistriktet Marienwerder, 61 km N. f. Thorn ved
Weichsel, over hvilken fører en 1143 m lang
Jernbanebro, og ved Jernbanelinierne
Laskowitz—G. og Thorn—Marienburg. (1910) 40325
Indb., hvoraf over 13600 Katolikker og i
Garnisonen 7000 Mand. G. har 2 protestantiske og 3
rom.-kat. Kirker og 1 Synagoge, et kat.
Lærerseminarium og et protestantisk Gymnasium, et
Mus. og et Monument for General Courbière,
der forsvarede G. mod Franskmændene 1807.
Industrien er betydelig og omfatter især
Jernstøberi og Maskinfabrikation. 1,5 km længere
nede ved Floden ligger det af Frederik den
Store 1772—76 anlagte Citadel, der siden 1873
benyttes som Kaserne. G., det gl. Grodeck,
eksisterede allerede i Hedningetiden og fik 1291
Stadsret.
G. Ht.
Graul, Karl Friedrich Leberecht,
tysk Missionsleder, f. 6. Febr 1814 i Wörlitz i
Anhalt, hvor hans Fader var Væver, d. 10. Novbr
1864 i Erlangen. Allerede i Skoleaarene lagde
G. stor Flid og ualmindelige Evner for Dagen.
Ved Univ. i Leipzig studerede han Teologi og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
