- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
76

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravvaser - Gravvitner - Gravvollud - Gravøl - Gravør - Gray - Gray, Asa - Gray, David - Gray, Elisha - Gray, Jane - Gray, John Edward og George Robert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gravmæler, og er Efterligninger af de Lerkar, dels
Olieflasker (Lekythoi), dels Lutroforer,
Vandkander med to Hanke, som i ældre Tid sattes
paa Graven. De sidste sattes paa Grave over
Ugifte som ikke havde haft Lejlighed til at
bruge Brudebadet. Flere gode Eksemplarer af
G. findes i Glyptoteket og Antiksamlingen i
Kbhvn. G. er undertiden udførte i Relief; de
fleste er dog fritstaaende.
V. S.

Gravvitner (Grav-Ulven), i nord.
Mytologi en Slange, der er Fader til Slangerne Goin
og Moin, som ligger under Asken Yggdrasil. I
Bjarkemaalet kaldes Guldet med en digterisk
Omskrivning for: »Dunet under Gravvitne«.
G. K-n.

Gravvollud (den, som graver sig ned i
Marken), i nord. Mytologi Navnet paa en af de
Slanger, som laa under Roden paa Asken
Yggdrasil.
G. K-n.

Gravøl, den Fest, der af Oldtidens Nordboer
holdtes ved Begravelsen ell. senere til Ære for
den Afdøde.

Gravør, Arbejder, hvis Beskæftigelse er
Gravering.

Gray [græ’], By i det østlige Frankrig, Dept
Haute-Saône, Hovedstad i
Arrondissementet G. (Franche-Comté), ved venstre Bred af
Saône, over hvilken der fører to Broer til
Forstaden Arc-lès-G., er Knudepunkt paa
Østbanen 42 km NV. f. Besançon og har (1911)
7740 Indb. Byen, der har snævre, krumme
Gader og er Garnisonsby for et Husarregiment,
har betydelig Handel med Jern, Korn og Vin
og nogen Industri (Mølledrift,
Maskinværksteder).
G. Ht.

Gray [grei], Asa, amer. Botaniker, f. 1810
i Staten New York, d. 1888 i New Cambridge
i de forenede Stater som Prof. i Botanik og
Direktør for den bot. Have ved Harward
University
i denne By. Han var væsentligst
Systematiker og Florist og har indlagt sig
overordentlig Fortjeneste af sit udstrakte
Fædrelands bot. Undersøgelse. Af hans talrige Skr
kan her anføres: Manual of Botany of the
Northern United States
(5. Opl., 1867), Synoptical
Flora of North America
(1878), Botany of the
United States Expedition during the years
1838—42 under the command of Ch. Wilkes,
Phanerogamia
(1854, med 100 Tavler), Genera Floræ.
Americæ boreali-orientalis illustrata
(1848—49,
med 186 Tavler), Plantæ Wrightianæ
Texano-Neomexicanæ
(1852—53).
V. A. P.

Gray [grei], David, skotsk Digter
(1838—61), studerede Teologi i Glasgow og
offentliggjorde samtidig nogle Digte i Bladet Glasgow
Citizen
. 1860 rejste han til London, hvor han
blev meget venlig modtaget i litterære Kredse;
men han var allerede da meget syg. Hans
Digte udmærker sig ved deres fine
Naturbeskrivelse; det betydeligste er et Digt om
Floden Luggie, ved hvilken, hans Fødeby
ligger. Af hans øvrige Digte kan nævnes en
Samling Sonetter, In the Shadows. Hans Digte er
udgivne af Bell 1874. (Litt.: B. Buchanan,
D. G. and other Essays [London 1868]).
(T. L.). I. O.

Gray [grei], Elisha, amer. Elektroingeniør,
f. 2. Aug. 1835 i Bornesville, Ohio, d. 21. Jan.
1901 i Newtonville, Massachusetts, arbejdede
som ung som Tømrer samtidig med, at han
studerede Fysik; senere fik han en femaarig
Uddannelse ved Oberlin College, specielt
studerede han Telegrafiens Grundprincipper, og
fik 1867 Patent paa et telegrafisk
Afsenderapparat; han gjorde Forsøg med
Tone-Telegrafering og indgav 14. Febr 1876, faa Timer efter
Bell, Ansøgning om Patent paa en Telefon;
han opnaaede ikke Patentet. For sine Forsøg
fik han 1. Præmie i Paris 1878 og blev
dekoreret med Æreslegionen. Senere oprettede han
en Fabrik for elektriske Apparater og var
Overingeniør i Western Electric Company i
Chicago. Ved Columbia-Udstillingen 1893 var G.
Præsident for den internationale
Elektriker-Kongres. Han konstruerede senere Apparater
til Multipletelegrafering og til Overførelse af
Haandskrift pr Telegraf, ligesom han forsøgte
at signalisere under Vandet med elektrisk
Klokker. G. har udg. Telegraphy and Telephony
(1878) og Electricity and Magnetism (1900).
M. G.

Gray [grei], Jane, se Grey.

Gray [grei], 1) John Edward, engelsk
Zoolog, f. 12. Febr 1800 i Walsall
(Staffordshire), d. 7. Marts 1875 i London. 1821 udgav
han i Forening med sin Fader The natural
arrangement of the British plants
, det første
eng. Arbejde, i hvilket ikke Linné’s, men
Jussieu’s System var lagt til Grund for Planternes
Inddeling. 1824 blev han Assistent ved British
Mus., hvor han 1840—74 var Bestyrer af den
zool. Afdeling. Han udfoldede en ualmindelig
rig Forfattervirksomhed — efter Sigende skal
han have udg. over 1000 Afh.; heriblandt kan
foruden en Række meget benyttede Kataloger
over Mus.’s zool. Samlinger nævnes:
Illustrations of Indian zoology (2 Bd, 1832—34);
desuden Afsnittene om Reptilierne og Molluskerne
i The zoology of Captain Beecheys voyage (1839)
og om Pattedyrene og Straaledyrene i The
zoology of the voyage of H. M. ship Sulphur

(1843); desuden det i Forbindelse med
Richardson o. a. udgivne store Rejseværk The zoology
of H. M. ships Erebus and Terror
(10 Bd,
1839—43). Endelig skrev han Handbook of
British water-weeds or Algæ
(1864) og
Hand-catalogue of postage stamps for collectors (1862).
Sidstnævnte Værk er et Vidnesbyrd om den
Interesse, han nærede for adskillige offentlige
Anliggender, f. Eks. Postvæsenet; Indførelsen af
en fælles Pennyporto for indenrigske Breve var
han saaledes en ivrig Talsmand for.
(J. C.). R. H. S.

2) George Robert, eng. Zoolog, ovenn.’s
Broder, f. 8. Juli 1808 i Little Chelsea, d. 5.
Maj 1872. 1831 blev han ansat ved British Mus.
Hans List of the genera of birds, der udkom
1841, fandt alm. Anerkendelse bl.
Ornitologerne, ligesom hans store Værk, Genera of birds,
der udkom i 3 Bd med over 350 Tavler
(1837—49). Endvidere udgav han Hand-list of the
genera and species of birds
(3 Bd, 1870), The
entomology of Australia
(1833), Synopsis of the
species of insects belonging to the family of
Phasmidæ
(1835), Catalogue of the British birds
in the collection of the British Mus.
(1848, 1863),
Catalogue of birds of the tropical islands of the

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free