Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graz ell. Gratz - Grazalema - Grazie, Marie Eugenie delle - Grazioso - Grazzini, Antonio Francesco - Greaaker - great attraction - Great Barrington - Great Cacapon - Great Crosby - Great Driffield - Great Eastern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturvidenskabelig Læreanstalt af Ærkehertug
Johan, en Højskole for Handel og Industri, et
Seminarium, 5 Gymnasier og 2 Realskoler. Det
steiermarkske Landsmuseum Joanneum,
grundet 1811 af Ærkehertug Johan, rummer i sin
gl Bygning forhistoriske og naturvidenskabelige
Samlinger, i sin ny Bygning Malerier,
Kobberstik, kunstindustrielle og kulturhistoriske
Samlinger. Industrien beskæftiger sig særlig
med Fabrikation af Jernbaneskinner, Maskiner,
Jernvarer og Lædervarer samt Bogtrykkeri.
Siden Aabningen af Kulbanen G.—Köflach er
Antallet af Fabrikker taget rask til; ligeledes er
Handelen i Opblomstring. G. er Sæde for et
Handels- og Industrikammer, en Filial af den
østerr.-ung. Bank o. fl. a. Banker. —
Historie. Skønt Navnet G. først forekommer 1129,
taler dog Navnets slaviske Bet. (Gradec: lille
Borg, befæstet Plads) for en ældre Oprindelse,
ligesom de ved Schlossberg fundne rom.
Oldtidslevninger. Byens Hovedudvikling begynder
først i 15. Aarh., særlig da Kejser Frederik III
ofte længe residerede her. 1564—1618 var G.
Residens for Habsburgernes yngre
steiermarkske Linie. Senere var G. af Vigtighed som
Beskyttelse mod Tyrkerne, da Indretningen og
Ledelsen af Militærgrænsen i Kroatien og
Slavonien foregik herfra. 1797, 1805 og 1809 var
G. besat af Franskmændene. 1809 forsvarede
Major Hackher 5 Uger heltemodig Schlossberg
mod Franskmændene og rømmede det først ved
Wien-Freden. I 19. Aarh. nød Byen godt af
Ærkehertug Johan’s Omsorg og fik 1860
selvstændig Forvaltning. (Litt.: Ilwof og
Peters, »G., Gesch. und. Topographie der Stadt
und ihrer Umgebung« [G. 1876]).
G. Ht.
Grazalema [graþa’læma]. By i det sydlige
Spanien, Prov. Cadiz, ligger smukt ved det
1716 m høje Cerro de San Cristobal i
Ronda-Bjergene. (1901) 5600 Indb., der navnlig driver
Klædeindustri.
H. P. S.
Grazie [’gra.tsiə], Marie Eugenie delle,
tysk Forfatterinde, f. i Weiszkirchen i Ungarn
14. Aug. 1864. Efter tidlig at have mistet sin
Fader kom hun med Moderen til Wien, hvor
hun som Forfatterinde har vundet sig et Navn.
Hun debuterede med »Gedichte« (Leipzig 1882),
der vakte Opmærksomhed ved Forfatterindens
udprægede lyriske Begavelse, senere fulgte saa
højst forskelligartede Værker som Eposet
»Hermann«, Tragedien »Saul« og en Række Noveller
og Fortællinger: »Die Zigeunerin«, »Der
Rebell«, »Die Liebe« (Leipzig 1902) o. s. v. I
Eposet »Robespierre« (Leipzig 1894) mærkes
Paavirkning fra Tidens klass. Epigoner. Delle
G.’s Navn trængte først ud i videre Kredse
med det Zola-paavirkede Drama »Schlagendes
Wetter«, der opførtes paa Volkstheater i Wien,
medens Burgtheater har spillet det allegoriske
Drama »Der Schatten« og Enakter-Tetralogien
»Zu spät«. Hendes samlede Værker udkom i 9
Bd (Leipzig: 1903 o. flg.). (Litt.: B. Münz,
»M. delle G.« [Wien 1902]; H. Widmann,
»M. E. d. G.« [1905]).
C. B-s.
Grazioso [gra’tsioso] (ital.) ell. con grazia,
mus. Foredragsbetegnelse: yndefuldt, graciøst.
Grazzini [gra’t.sini], Antonio Francesco,
ital. Digter, f. 22. Marts 1503 i Firenze, d.
smst. 18. Febr 1584. Af Livsstilling var han
Apoteker; men begavet med digterisk Evne og
i Besiddelse af den humanistiske
Renaissancedannelse tog han paa forsk. Vis aktiv Del i det
florentinske Litteraturliv, særlig under de
akademiske Former, hvorunder det optraadte i 16.
Aarh. Han var (1540) med til at stifte »de Vaades
Akademi« (Accademia degli Umidi — disse
Selskaber havde jo ofte meget løjerlige Titler, se
Akademi) og antog i dette Navnet il Lasca
(Aborren), under hvilket Navn han optraadte
som Forf. Akademiet kom siden til at hedde
Accademia Fiorentina, og af dette udviklede
saa det berømte Accademia della Crusca sig, bl.
hvis første Medlemmer G. ogsaa var; imidlertid
havde han været udelukket 1547—66 p. Gr. a.
Splid. G., der som Forf. udmærker sig ved
Lune og ved godt florentinsk Sprog, har
skrevet en Samling Noveller i Ramme, i
Boccaccio’s Stil, La Cena (egl. første og andet Cena;
21 Fortællinger er der i alt), endvidere 6
Komedier i Prosa, nemlig La Gelosia, La
Spiritata, La Strega, La Sibilla, La Pinzochera og
I Parentadi; en 7., L’Arzigogolo (med omtrent
samme Emne som den berømte Farce de
Maistre Pierre Patelin) er af tvivlsom Ægthed;
endelig en Del burleske Digte i Lighed med
Berni’s. Af Udg. er at anføre: Novellerne ved P.
Fanfani (Firenze 1857) og C. Verzone (smst.
1890), Komedierne tidligst samlede 1582
(Firenze), fremdeles ved Fanfani (smst. 1859),
Digtene ved Verzone (Firenze 1882).
(E. G.). E. M-r.
Greaaker, se Tune, Herred.
great attraction [’greit-ə’träk∫ən] (eng.), egl.
»stor Tiltrækning«, »Trækplaster«, Glansnummer.
Great Barrington [’greit-’bäriŋtən], By i U.
S. A., Stat Massachusetts, ligger ved
Housatonic River, er et yndet Sommeropholdssted og
har Marmorbrud, Bomulds- og Uldfabrikation.
(1910) 5900 Indb.
H. P. S.
Great Cacapon [’greit-’keikəpån ell. -’keipn],
se Cacapon.
Great Crosby [’greit-’kråzbi], se Crosby.
Great Driffield [’greit-’drifi.£d], se
Driffield.
Great Eastern [’greit-’i-stən], en meget stor
eng. Damper, der 1854—58 byggedes i England
af Scott Russell og Brunell, bestemt til
Passager- og Lastfart paa Australien. Skibet havde
flg. Dimensioner: Længde 207 m, Bredde 25,3
m, Deplacement 27000 t, indiceret HK. 7700,
Fart omtr. 14 1/2 Knob; det var forsynet baade
med Skruer og Hjul og kunde rumme c. 4000
Passagerer. Det viste sig imidlertid ret
hurtigt, at Skibet ikke var egnet til sit Formaal;
p. Gr. a. sin Størrelse kunde det ikke inden
for en rimelig Tid faa Fragt nok, og det
rullede som Følge af uheldige Stabilitetsforhold
saa stærkt i Søen, at Passagererne ikke syntes
om at sejle med det. Farten paa Australien
maatte derfor snart indstilles, og Skibet
henlaa derefter nogle Aar ubenyttet, indtil det
1865 blev anvendt som Kabeldamper til
Udlægning af Telegrafkabler mellem Europa og
Amerika. Efter i nogen Tid at have været benyttet
som Kabeldamper, blev Skibet igen oplagt,
indtil det 1888 blev solgt til Ophugning. G. E. var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
