Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greenville - Greenwich (Bydel af London) - Greenwich (By i U. S. A.) - Greenwich, Hertug af - Greenwood - Greenwood, Frederick - Greenwood, Grace - Greenwood, Thomas - Greetland - Greffier - Grefrath - Grefsenaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig Træhandel. (1910) 4000 Indb. — 4) G.
i Ohio, ligger 142 km VNV. f. Columbus. (1910)
6200 Indb. G. er opstaaet ved et 1793 anlagt
Fort. — 5) G. i Texas, ligger 350 km NNØ. f.
Austin i en udpræget Landbrugsegn. (1910) 8850
Indb. G. har et kendt Baptist-College og Eksport
af Bomuld. — 6) G. i Alabama, ligger 72 km
SSV. f. Montgomery. (1910) 3400 Indb. G. driver
Handel med Bomuld. — 7) G. ell. West G. i
Pennsylvania, ligger 130 km NNV. f. Pittsburg
ved Erie-Kanalen. (1910) 5900 Indb. G. er
Jernvejsoentrum.
H. P. S.
Greenwich [’grinidз], Bydel (metropolitan
borough) af London, ligger ved Themsens
sydlige Bred og omgives af Woolwich mod Ø.,
Lewisham mod S. og Deptford mod V. Med
Poplar paa Nordsiden af Themsen er G.
forbundet ved G.-Tunnellen (aabnet 1902) for
Fodgængere og Blackwall-Tunnel (1897) for
Gadetrafik. (1911) 95977 Indb. G. er særlig bekendt
ved sit Marinehospital og sit Observatorium. Det
berømte G. Hospital er opført i klass. Stil
af Inigo Jones og Chr. Wren og blev af Vilhelm
III bestemt til Hospital for Invalider af
Orlogsmarinen; det husede 2700 Invalider, de
saakaldte In-Pensioners, medens c. 6000
Out-Pensioners modtog Understøttelser derfra. Nu er
Invalidehjemmet som saadant ophævet, og de
gl. Matroser faar i Stedet en tilsvarende
Understøttelse. Selve Bygningen benyttes nu af
det 1870 oprettede Marineakademi (Royal Naval
College). Bag samme og tæt ved Hospitalet
ligger et Kompleks af pragtfulde Bygninger, det
er Royal Hospital School, en Skole for 1000
Drenge, Sønner af Underofficerer og Sømænd.
I den 76 ha store G. Park, der er et yndet
Udflugtssted for Hovedstadens Beboere, ligger
paa en Høj, 55 m over Themsens Spejl, det
berømte G. Observatorium, oprettet 1675
og overordentlig rigt udstyret med astron.,
meteor. og magnet. Instrumenter; aarlig udsendes
herfra en astron. Aarbog, og Kl. 1 hver Dag
telegraferes herfra G.’s Tid til alle Englands
Egne. Særlig Bet. har Observatoriet faaet, efter
at det alm. er blevet fastslaaet at regne den
Meridian, der gaar derigennem, for Nr 0 (2°,
20′ 9″ V. f. Paris’ Meridian og 17° 39′ 51″
Ø. f. Ferros Meridian). G.’s Sognekirke er
helliget St Alphege. Ærkebiskoppen, som blev
myrdet af Danskerne 1012. G. nævnes allerede
under Ethelred den Raadvilde, da Danskernes
Flaade havde Station her 1011—14.
G. Ht.
Greenwich [’grinidз], By i U. S. A., Stat
Connecticut, ligger 125 km SV. f. Hartford
ved Long Island Sound og er nærmest et
Villakvarter for Folk fra New York. (1910)
16500 Indb. og med G. Borough 20300 Indb.
H. P. S.
Greenwich [’grirnds], Hertug af, se Argyll,
J. C.
Greenwood [’gri.nwud]. By i U. S. A., Stat
South Carolina, ligger 110 km VNV. f.
Columbia, (1910) 6600 Indb. G. er
Jernvejscentrum og driver Handel med Bomuld.
H. P. S.
Greenwood [’gri.nwud], Frederick, eng.
Forf., f. 1830, Udgiver af Pall Mall Gazette
(1865—80), derefter nogle Aar af St James’s
Gazette, begge af moderat konservativ Farve. G.
var flittig Bidragyder til forsk. Tidsskrifter;
han spillede 1875 en vigtig politisk Rolle ved
Erhvervelsen for eng. Regning af Kedivens
Aktier i Sues-Kanalen og skrev bl. a. Louis
Napoleon Bonaparte (1853, nyt Opl. 1855), The
lover’s lexicon (1893) og Imaginations in dreams
and their study (1894).
Greenwood [’gri.nwud], Grace, se
Lippincott, S. J.
Greenwood [’gri.nwud], Thomas,
Biblioteksagitator, f. i Woodley i Cheshire 9. Maj 1851,
d. 9. Novbr 1908, grundlagde 1875 sammen med
W. H. Smith Firmaet »Smith, Greenwood &
Co.« (senere »Scott, G. & Co.«), der trykte og
udgav Handels- og Industriblade og tekniske
Værker, bl. a. Hatter’s Gazette og Oil and
Colour Trades Journal. G.’s Navn er dog mest
kendt gennem hans Virksomhed for det eng.
Biblioteksvæsen. Han udgav 1886 en Haandbog
Public Libraries, their Organisation, Uses and
Management, der oplevede 5 Udg., og skrev
1902 en Biografi af den eng. Biblioteksagitator
Edward Edwards; endvidere samlede han et
stort bibliografisk Bibliotek, som han 1906
skænkede til Manchesters offentlige Bibliotek
med en Sum til dets Forøgelse; dette Th. G.’s
Library for Librarians rummer nu c. 12000 Bd.
C. S. P.
Greetland [’gri.t£ənd], By i England, West
Riding of Yorkshire, ligger 5 km SV. f. Halifax,
(1911) 4490 Indbyggere. G. har Uldindustri.
G. Ht.
Greffier [græ’fie], en ved franske Retter ansat
Embedsmand, hvis Virksomhed nærmest
omfatter, hvad der inden for dansk og norsk
Retspleje betegnes som Retsskriverforretninger.
Foruden den egl. G. (g. en chef), der ved de
højere Retter skal have jur. Eksamen, findes
til Bistand for denne saakaldte commis-g., der
antages af vedk. Rets Præsident.
E. T.
Grefrath [’gre.fra.t], Landsby i den preuss.
Rhinprovins, Regeringsdistriktet Düsseldorf,
Knudepunkt paa Jernbanelinien
Kempen—Venlo, har Tekstil- og Tobaksindustri og
Teglværker. (1910) 4706 Indb.
G. Ht.
Grefsenaasen [’græf-], en 114 m høj
skovbevokset Fjeldryg paa Nordsiden af Kria-Dalen og
paa Østsiden af Maridalsvandet, bestaar af en
rødlig Granit, som stærkt benyttes til Byggesten i
Kria. Aasen har et stærkt Affald mod Ø. ned
mod en c. 58 m o. H. liggende flad Terrasse,
hvorpaa Grefsengaardene ligger. Det er
paa disse Gaardes Grund, at den bekendte
Vandkuranstalt Grefsen Bad blev anlagt
1858. Anstalten blev nedlagt 1899 og den hele
Ejendom solgt til et Aktieselskab, som
omdannede Etablissementet til en Kuranstalt for
Tuberkuløse: Grefsen Sanatorium,
under Ledelse af Dr. J. Mjöen. Sanatoriet, som
har en for Øjemedet heldig Beliggenhed mod
S. med G. som Dækning mod nordlige Vinde,
6 km fra Kria, har senere stadig været i
Virksomhed. Klimaet staar paa Overgangen mellem
det indre Kystbæltes Klima og Indlandsklima.
Behandlingen i Sanatoriet ledes efter de alm.
Principper for den diætetisk-hygiejniske
Kurmetode. Der kan modtages 100 Patienter. Maj
1909 har »Norske Kvinders Sanitetsforening«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
