Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gregersen, Nils Jørgen - Gregersen-Saaggi, Gulbrand - Gregh, Fernand - Grégoir, Edouard Georges Jacques - Grégoire, Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Fortællinger og Skitser« (1886) m. fl., samlede under
Titelen »Fra Norges Natur« (4 Bd, 1909—10).
Af hist.-polit. Indhold er hans Skr »Hvem
berøvede Kong Oscar den norske Krone? Politiske
Interiører. Hvad virkelig foregik« (1910) og
»En Vej til Verdensfred« (1915).
(J. B. H.). K. F.
Gregersen-Saaggi [-’sa.ge], Gulbrand,
no.-født Ingeniør og Bygningsentreprenør i Ungarn,
ophøjet i den ung. Adelstand (1884) med
Tilnavnet Saaggi, f. paa Modum 1823, d. i
Ungarn 24. Decbr 1910, kom som ung Bondegut
med tarvelige Skolekundskaber i Tømrerlære
i Kria, arbejdede 1843—46 som Tømrersvend i
Kbhvn og drog senere til Wien. Ved
Ungarernes Opstand 1848 blev han paa en Maade
tvungen til at gaa med disse og deltog som Ingeniør
i deres Kampe, bl. a. ved Temesvar. Han
undkom; men vendt tilbage 1850 blev han sat under
Tiltale. Ved Wien—Pest-Banens
Generaldirektions Indflydelse slap han dog fri. Han vandt
et Navn som fremragende »Bauunternehmer«
og oparbejdede sammen med sine Sønner i
Aarenes Løb sin Forretning, der omfatter
Jernbaneanlæg, Høvlerier, Maskinværksteder,
Smedier m. m., til Ungarns mægtigste Byggefirma.
Bl. hans Foretagender kan nævnes Chausseen
fra Mostar til Metkowitch i Herzegowina,
Dæmningsarbejder i Szegedin, Broen over Teiss
ved Tekehaja (420 m), Centraljernbanestationen
og Nationalteatret i Budapest,
Militærbaraklejre, Cirkus Renz og Kaserner i Budapest m.
fl.
(J. B. H.). K. F.
Gregh [græg], Fernand, fr. Digter, f. i
Paris 1873, fremtraadte i sin Lyrik som
begejstret Elev af Hugo uden dog at holde sig
til Versets klassisk strenge Form. Akademiet
prisbelønnede hans første Digtsamling La
maison de l’enfance (1897), der udmærker sig ved
Tonens varme Inderlighed. Ogsaa hans senere
Digtning er optimistisk, men delvis radikal og
socialistisk af Tendens. La beauté de vivre
(1900), Les clartés humaines (1904), L’or des
minutes (1905) og La chaîne éternelle (1910).
I La fenêtre ouverte (1901) samlede han gode
kritiske Studier over Hugo, Zola, Rostand o. fl.
1904 udgav han Étude sur Hugo.
S. Ms.
Grégoir [gre’gwa.r], Edouard Georges
Jacques, belg. Komponist og Musikforfatter,
(1822—90), var opr. sammen med sin Broder,
den fortræffelige Pianist Jacques Mathieu
Joseph G., uddannet som Klaverspiller, men
viede sig senere væsentlig til
Kompositionsvirksomheden og fik forsk. Operaer opførte
paa Bryssels og Antwerpens Teatre, bl. dem
den flamske Opera »Willem Benkels«. Ved
Siden heraf skrev G. Orkestermusik (bl. a. en
»historisk« Symfoni i 4 Dele: Les Croisades,
Oratorier og adskillig Musik i mindre
Former, samtidig med at han udfoldede en rig
Skribentvirksomhed, der navnlig har Bet., for
saa vidt den angaar belg. og nederlandske
Musikere og Musikforhold. Af disse hans Arbejder
kan nævnes Essai historique sur la musique et
les musiciens dans les Pays-Bas (1861), Origine
du célèbre compositeur Louis van Beethoven
(1863), Galerie biographique des musiciens
belges du 18. et 19. siècle, Les artistes musiciens
néerlandais (1864), Notice biographique
d’Adrian Willaert (1874), Notice biographique sur
Gossec (1878), A. E. M. Grétry (1883) med
flere.
W. B.
Grégoire [gre’gwa.r], Henri, fr. Biskop og
Politiker, f. 4. Decbr 1750, d. 28. Maj 1831.
G. var Søn af en fattig Bonde i Vého ved
Lunéville; sin første Uddannelse fik han hos
Jesuitterne, hvis afgjorte Fjende han senere blev.
Han blev Vikar og senere Præst i Embermesnil
i Lothringen, ikke langt fra sin Fødeby. Som
Præst søgte han at hæve sin Menighed baade
moralsk og religiøst, og han oplyste den baade
paa det aandelige og det økonomiske
Omraade. Alle Fortrykte havde hans dybeste
Medfølelse, og 1788 begyndte han at kæmpe for
Jødernes Borgerrettigheder (Essai sur la
régénération civile, morale et politique des juifs
[1789]),
Præsteskabet i Nancy
Valgkreds
sendte ham
som Medlem til
Rigsstænderne,
og fra 1789 er
G.’s Navn
knyttet til den fr.
Revolutions
Historie. Han
vilde kristne
Revolutionen. G.
fik største
Delen af det
lavere Præsteskab
til at slutte sig
til 3. Stand.
Natten til 4.
Aug. talte han mod Prælaternes og Adelens
Privilegier, og medens man diskuterede
Erklæringen om Menneskerettighederne, foreslog
han at gøre en Tilføjelse om
Menneskepligterne. Uden at være fuldt tilfreds med
Præsteskabets borgerlige Konstitution var han den
første til at aflægge Ed paa den (2. Jan. 1791)
i Haab om derved at forsone Revolutionen med
Kirken, Patriotismen med Religionen, men han
traadte uforfærdet op mod Forfølgelsen af de
ikke-edfæstede Præster. Efter den ny
Konstitution valgte to Dept., Sarthe og Loir-et-Cher,
G. til Biskop; han foretrak det sidste med det
gl. Bispesæde Blois. Til Trods for sine mange
politiske Hverv varetog han sit Bispeembede
med en Dygtighed og Iver, som var hans
kristelige Personlighed værdig. 18. Jan. 1791
blev G. Nationalforsamlingens Præsident. Som
Medlem af Nationalkonventet arbejdede han
for Afskaffelsen af Kongedømmet med flg.
Motivering: Kongerne er i den moralske Verden,
hvad Uhyrerne er i den fys., Hofferne er
Forbrydelsernes Værksteder og Fordærvelsens
Arne — Kongernes Historie er Folkenes
Lidelseshistorie. Han stemte for, at Ludvig XVI skulde
straffes, men ikke med Døden, fordi han
overhovedet var imod Dødsstraf. Da Bispen i
Paris, Gobel, o. fl. a. Præster 7. Novbr 1793 i
Konventet nedlagde deres Embede og
forkyndte Fornuftens Sejr, vilde man tvinge G.
til det samme, men han nægtede det i
Frihedens Navn og bekendte frimodig sin
Kristentro. Fra nu af mødte han altid i Konventet i
sin blaa Bispedragt, og 1795 fik han
 |
| H. Grégoire. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
