Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Administration - Retsplejen - Handelen - Kirke- og Skolevæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han fører tillige Tilsyn med, at
Handelsvirksomheden ledes paa en Maade, der sikrer
Befolkningens økonomiske og erhvervsmæssige
Tarv.
Hver Landsdel er delt i Distrikter (der
ikke falder sammen med de ovf. nævnte
Kolonidistrikter), Landsraadskredse og
Kommuner. I Sydgrønland findes 6
Distrikter, 12 Landsraadskredse og 26 Kommuner, i
Nordgrønland 6 Distrikter, 12 Landsraadskredse
og 36 Kommuner.
Kommunerne er fordelte saaledes, at alle i
Nærheden af hinanden boende Grønlændere
hører til samme Kommune. I hver af disse
findes et Kommuneraad, hvis Medlemmer
vælges hvert 4. Aar af og blandt den indfødte
Befolkning, dog kan der til Raadet beskikkes
indfødte Danske, men disses Tal maa ikke
overstige en Trediedel af Raadets samlede
Medlemsantal. Raadet varetager Ordenens
Overholdelse inden for Kommunen og
administrerer, paa eget Ansvar men under
Inspektørens Tilsyn, Kommunens Kasse (se ndf.), af
hvilken der udredes den fornødne Hjælp til
Personer, der er ude af Stand til at forsørge
sig selv. Endvidere støtter den Formaal, hvis
Fremme er til fælles Gavn for Kommunens
Beboere, og yder Bidrag til Oplæring i praktisk
Erhvervsvirksomhed samt til Sygehjælp. Resten
af Kommunekassens Indtægter fordeles aarlig,
efter fastsatte Regler, til Kommunens
Erhververe (Repartition).
I hver Landsdel findes et »Landsraad«, hvis
Medlemmer, der skal høre til den grønlandske
Befolkning, hver 6. Aar vælges i
Landsraadskredsene af de i Kredsen værende grønlandske
Kommuneraadsmedlemmer. Antallet af
Medlemmer i hvert Landsraad maa ikke overstige
12. Inspektøren er Raadets Formand, men
deltager ikke i Afstemninger. Raadet
sammentræder een Gang om Aaret og drøfter
Fællesanliggender for vedk. Landsomraade samt
medvirker — efter nærmere fastsatte Regler — ved
Anvendelsen af Fælleskassens Midler og
gør Indstiling ang. Foranstaltninger for G.’s
Fællesfonds Regning.
Administrationsudgifterne udredes af Handelen
paa Befolkningens Vegne ved en aarlig Afgift,
fastsat til en Femtedel af Værdien af de
indhandlede, til Hjemsending bestemte Produkter.
Desuden svarer Administration. Handel samt
Kirke- og Skolevæsen en aarlig Afgift paa 2 %
af de grønlandske Funktionærers
Pengelønninger. Af de til hver Kommune indkomne Beløb
tilfalder to Trediedele Kommunekassen,
Resten fordeles med to Trediedele til
Fælleskassen og en Trediedel til
Fællesfonden. Hver Landsdel har sin Fælleskasse, hvis
Midler anvendes til Fremme af fælles Formaal
og til at støtte de Kommunekasser, som trænger
dertil. Fællesfonden anvendes efter
Indenrigsministeriets Bestemmelse til Fremme af
Foranstaltninger til Gavn for den grønlandske
Befolkning i Alm.
Retsplejen. Under grønlandsk Ret staar
Personer af grønlandsk Nationalitet —
herunder Personer, der er fødte i blandede
Ægteskaber — saa længe de opholder sig indenfor
dansk Koloniomraade i G., medmindre de har
kongelig ell. ministeriel Udnævnelse til en
Stilling under Styrelsen for Kolonierne i G. Danske
i G. staar under danske Love og har Værneting
i Kbhvn saavel i borgerlige Sager som i
Straffesager. For Personer, der staar under grønlandsk
Ret, afgøres borgerlige Retstrætter, Spørgsmaal
om Arv og Skifte samt Domssager ang.
Forseelser som Overtrædelse af Vedtægter o. l., af
Kommuneraadet. Sager ang. Forbrydelser
behandles og paakendes af en blandet Domstol,
der under Forsæde af Inspektøren dannes af
Distriktets Kommuneraadsformænd samt nogle
i Distriktet boende Danske. Inspektøren har
Straffemyndighed over for Personer, der staar
under dansk Lov, saafremt disse forser sig
over for den mellem Grønlænderne lovlig
bestaaende Retsorden.
Handelen har siden 1774, da det første
Grønlandske Handelskompagni dannedes, været
drevet som Monopol, og drives endnu som
Monopol for Statens Regning under
Indenrigsministeriets Overtilsyn. Alle Bestemmelser
vedrørende Handelen, som er taget i Aarenes Løb,
har været dikteret af Hensyn til Grønlændernes
Vel, og Hensynet til Udbytte har altid været sat
i anden Række. Handelen bestaar i Indkøb af
grønlandske Produkter, som Spæk, Lever,
Fisk, Bjørneskind, Ræveskind, Sælskind,
Ederdun og Fuglefjer, samt Salg af europæiske
Varer, som Proviant, Tobak, Skyderekvisitter,
Fangstredskaber, Materialer til Husenes
Forbedring o. l. Priserne paa disse Varer er satte
saaledes, at de sidstnævnte Ting faas
forholdsvis billig, hvorimod Proviant og Tobak, som
maa anses for mere ell. mindre Luksus for
Grønlænderne, sælges til forholdsvis højere
Priser.
I hver af de under Yderlandet nævnte
Kolonidistrikter er ansat en Kolonibestyrer, som med
Assistance af Assistenter og Volontærer, der
tilsammen kaldes »Overbetjente«, besørger Ind-
og Udhandling samt Regnskabsføring ved
Kolonierne og de større Handelspladser, endvidere
Forsyning af og Hjemsendelse fra alle
Udsteder. Ved disse er ansat »Udliggere«,
»Underbetjente«, som besørger den daglige Ind- og
Udhandling paa Stedet og kan være saavel
Danske som Indfødte.
Kirke- og Skolevæsenet er ordnet
ved Lov af 1. Apr. 1905, ved hvilken der er
gjort betydelige Fremskridt fra de tidligere
Tilstande. Hele det grønlandske Kirke- og
Skolevæsen sorterer nu under Styrelsen af
Kolonierne i G., undtagen i Sager af rent indre
kirkelig Art (rituelle Spørgsmaal o. l.), hvilke
Sager af Provsterne indsendes til Biskoppen
over Sjællands Stift, der tillige er Biskop for
G., der danner to Provstier. Landet inddeles i
Præstegæld (mindst 10), i hvilke der ansættes
en Førstepræst, som kan være udsendt eller
indfødt. Inden for Præstegældene kan
Distrikter udskilles, i hvilke fortrinsvis indfødte
præsteviede Medhjælpere ansættes som præsteviede
Overkateketer. 1919 var der i alt 15 Præster i
G. Til Uddannelse af Præster findes et
grønlandsk Seminarium i Kbhvn. Enhver dansk
Præst, der ansættes i G., skal have bestaaet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
