Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guerrini, Olindo - Guerveur - Guesclin, Bertrand du - Guesde, Jules - Guessard, Francis - Guetaria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
repræsenterede den saakaldte »veristiske« realistiske
Skole, til Mønster. To efterfølgende Samlinger,
Polemica og Nova Polemica (1878 og 1879), gaar
i samme Retning som den første og vidner om
samme store Begavelse, der af og til ogsaa
giver fine og blide Stemninger et overordentlig
yndefuldt Udtryk i skønne Vers; i en
Indledning i Prosa til Nova Polemica tager han kækt
og haanlig afvisende til Genmæle mod den
megen nedsættende Kritik, hans Poesi fra anden
Side havde været Genstand for. En vittig og
morsom Parodi, med Titlen Giobbe, paa
Rapisardi’s Sensationsdigt Lucifero udgav G., under
Navnet Marco Balossardi, vistnok sammen med
C. Ricci. Desuden har han skrevet en Række
bibliografiske og litteraturhistoriske Studier,
saaledes en Bog (1879) om Giulio Croce, Forf.
af den komiske Roman Bertoldo, endvidere
Bibliografia per ridere (1884), Brandelli (s. A.)
og Il primo passo, note autobiografiche (1885),
og besørget nogle Udg. af ældre Forf. og en
ital. Overs. af Mérimée’s Breve til A. Panizzi
(1881). (Litt.: Vivarelli, Lor. Stecchetti o
il verismo nella letteratura e nell’ arte [Firenze
1879]).
(E. G.). E. M-r.
Guerveur [gær’vö.r], se Belle-Isle-en-Mer.
Guesclin [dy-gæ’klæ], Bertrand du, fr.
Hærfører, f. c. 1320, d. 13. Juli 1380, var Søn
af en Adelsmand fra Bretagne. Han opdroges
som andre Landadelsmænd kun til Krig, var
som sine Standsfæller raa og voldsom og lærte
knapt nok at skrive sit Navn. Derimod viste
han som Kriger ikke blot den alm. Tapperhed,
men hævede efterhaanden Krigen til en
virkelig Kunst. Som ganske ung udmærkede han sig
under Stridighederne om Bretagne mellem Jean
de Montfort og Charles de Blois, under hvilke
G. sluttede sig til den sidste. Fra 1350 synes
han at være traadt i den fr. Konges Tjeneste,
og hans Berømmelse steg nu hurtig. 1364 førte
han i Normandiet de fr. Tropper mod
Englændernes og Charles le Mauvais’ Soldater og
vandt her den afgørende Sejr ved Cocherel.
Kongen sendte ham derpaa til Bretagne for at
hjælpe Charles de Blois, men her blev han
slaaet ved d’Auray, hvor Charles de Blois faldt
og G. blev fanget. Han løskøbtes dog snart ved
en meget høj Løsesum og sendtes derpaa i
Spidsen for les grandes compagnies, som man
ønskede at fjerne fra Frankrig, til Spanien for
at hjælpe Henrik af Trastamare mod Peter den
Grusomme. Denne maatte flygte, men fik
derpaa Hjælp af Englænderne under den sorte
Prins. G. ønskede, at man uden at levere Slag
skulde lade den store fjendtlige Hær ødelægge
sig selv i det ukendte lidet frugtbare Land.
Henrik bød ham imidlertid levere Slag, og 1367
led han da et stort Nederlag ved Najera, hvor
han atter blev fangen. Efter at være løskøbt
førte han imidlertid en ny Hær til Spanien og
sejrede i Slaget ved Montiel 1369, der sikrede
Henrik af Trastamare Magten i Spanien; af
Taknemlighed skænkede denne G. Titlen
Konnetabel af Kastilien. — Ved denne Tid
genoptoges aabenlyst Kampen mellem Frankrig og
England, og G. vendte da tilbage til Frankrig
1370, hvor han blev Talsmanden for den
Krigsmetode saa vidt muligt at undgaa Slag og lade
Englænderne bukke under for de
Vanskeligheder, Opholdet i det fjendtlige Land medførte.
Derved søgte han at bøde paa den
Overlegenhed, som Englændernes disciplinerede
Fodfolkshære havde over for Frankrigs forvirrede
Ridderhære. Forsøget lykkedes, og af og til
leveredes ogsaa et heldigt Slag, som det ved Chizey
1373, der gjorde Ende paa det eng.
Herredømme i Poitou. G., der 1370 havde faaet Titlen
Konnetabel af Frankrig, var Lederen af hele
den fr. Krigsførelse i disse Aar, og Heldet
fulgte ham i en saadan Grad, at ved hans Død
havde Englænderne kun nogle enkelte Byer
tilbage i Frankrig. (Litt.: Hoy du
Chastelet, Histoire de Bertrand du G. [Paris 1666];
Luce, Histoire de Bertrand du G. et de son
époque [3. Udg., Paris 1896]; Postel, B. du
G. et son époque [Paris 1893]; See, B. du G.
et son temps [Paris 1899]).
P. M.
Guesde [gæ.d], Jules, fr. Socialistfører, f.
1845, blev allerede Juli 1870 dømt til 6
Maaneders Fængsel, fordi han opfordrede Folket til
at gøre Oprør hellere end at føre Krig, og
ligeledes 1871 som Tilhænger af »Kommunen«
til 5 Aars Fængsel. Han undgik Straffen ved at
flygte til Genève, hvor han udgav Le livre
rouge de la justice rurale, et hadefuldt Angreb
paa de daværende Myndigheder. Efter at være
hjemkommet til Paris 1876 blev han
Medarbejder ved fl. Blade cg virkede ved Smaaskrifter
og Foredrag til at udbrede den socialistiske
Lære, saaledes som han udformede den efter
Samraad med K. Marx (»Kollektivisme«); blev
senere dennes Svigersøn. Han affattede 1880
Programmet for Arbejderkongressen i Havre
og var saaledes Grundlægger af et
internationalt socialistisk Parti i Frankrig, men kom
tidlig i Strid med andre socialistiske Grupper,
især Possibilisterne under Jaurès, der
hyldede ret opportunistiske Grundsætninger,
medens Guesdist’erne forkastede enhver
Forstaaelse med de borgerlige Partier. Han
blev 1887 Redaktør af Bladet Cri du peuple
(1889 kaldet L’Égalité) og var 1893—98 Medlem
af Deputeretkamret, samt paa ny siden 1906,
dog uden at øve nogen væsentlig Indflydelse.
Trods en formel Forsoning med de andre
Socialister 1903 fortsatte G. dog ufortrøden
Kampen. I afgjort Modstrid med hele sin Fortid
modtog G. Oktbr 1915 Sæde i det nationale
Samlingsministerium under Briand; han sad i
dette som Minister uden Portefeuille indtil
Novbr 1917.
E. E.
Guessard [gæ’sa.r], Francis, fr. Filolog,
f. i Passy 29. Jan. 1814, d. i Calvados 7. Maj
1882; studerede ved École des Chartes, hvor
han blev Docent 1847, Prof. 1854 og virkede til
1869. Som ung Student var han Sekretær hos
Raynouard, der vakte hans Interesse for
Middelalderens Litt. Hans Navn er særlig knyttet
til Samlingen Les anciens poètes français
(1858—70), der omfatter 10 Bd Heltedigte (chansons
de geste).
Kr. N.
Guetaria [gæ’t.aria], lille Havnestad i det
nordlige Spanien, Prov. Guipuzcoa, ligger 18
km VSV. f. San Sebastian og er kendt som
Fødested for Søfareren Sebastian el Cano, hvis
Statue er rejst i Byen.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
