Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 365 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guido fra Arezzo - Guido fra Vienne - Guidon - Guidonisk Stavelse - Guienne - Guiffrey, Jules Joseph - Guignes, Joseph de og Chrétien Louis Joseph de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Nøglerne« i vort nuværende Nodesystem, hvad
tidligere anførtes, har han ganske vist ikke,
men han har bidraget til Systematiseringen af
Nodeskriften ved sit Nodesystem, der bestod af
4 Linier, betegnede med eet ell. fl. Bogstaver
(»Nøgler«), hyppigst f ell. c. G. f. A.’s
Hovedværk er: Micrologus de disciplina artis musicae
(i Gerbert’s Scriptores, II. Ny Tekstudgave af
A. Amelli, Rom 1904). De fleste andre, ham
tillagte Traktater er næppe ægte, men
stammer fra en noget senere Tid.
A. H.

Guido fra Vienne [’g_uido–’v_iæn.e], se
Calixtus II.

Guidon [gi’då] (fr.), Standart;
Henvisningstegn (i Form af en Fane: ) til en udeladt
Sætning, til noget, der skal indføjes i
Manuskriptet ell. Korrekturen.
E. S-r.

Guidonisk Stavelse [gi’do’nisk-], se
Solmisation.

Guienne [gi’æn ell. gi’jæn] ell. Guyenne,
tidligere Prov. i det sydvestlige Frankrig,
begrænset mod N. af Saintonge, Angoumois,
Limousin, mod Ø. og SØ. af Auvergne og
Languedoc, mod S. af Gascogne og mod V. af den
biscayiske Bugt. Den omfattede Landskaberne
Périgord, Agenois, Bazadais, Bordelais, Quercy
og Rouergue og var c. 40925 km². Dens
Hovedstad var Bordeaux. Af G. er dannet
Departementerne Gironde, Dordogne, Lot, Aveyron,
Lot-et-Garonne og største Delen af
Tarn-et-Garonne. I Henseende til Overflade og øvrige
Forhold henvises til de enkelte Departementer.
G. Ht.

G. er Oldtidens Aquitania, og Ordet G. er
den fr. Form for denne lat. Betegnelse. I
Lensopløsningens Tid dannede det et næsten
uafhængigt Hertugdømme under den mægtige
Familie Poitou. 1137 døde imidlertid den sidste
Hertug af denne Familie. Hans Datter
Eleonore, der arvede Poitou og G., ægtede nu
Ludvig VII, Frankrigs Konge. Forholdet til denne
blev imidlertid daarligt, og 1155 forskød
Ludvig VII trods Suger’s Advarsler sin Dronning.
Denne, der beholdt G. og Poitou, ægtede da
s. A. Henrik Plantagenet, der allerede besad
store Besiddelser i Frankrig og 2 Aar efter
blev Konge i England under Navnet Henrik II.
1169 overlod han G. til sin Søn Richard
Løvehjerte; der udbrød Oprør, men Richard
sejrede og erobrede 1186—88 ogsaa Toulouse. Som
Konge overdrog han senere 1196 G. til sin
Nevø Otto af Braunschweig. Denne forlod det
1198 for at drage til Tyskland, og efter Richard’s
Død 1199 log hans Moder Eleonore endnu en
Gang Landet i sin Besiddelse. Hun døde 1203,
og i den flg. Tid var G. forenet med England.
1259 anerkendte Ludvig IX udtrykkelig den
engelske Konges Ret til at besidde
Hertugdømmet G. (omfattende Bordeaux, Limoges,
Périgueux, Cahors, Agen, det sydlige Saintonge og
Gascogne) som Len af Frankrig. Saaledes var
Forholdet til Freden i Bretigny 1360, hvor
Lensbaandet løstes. Den engelske Konge
overdrog nu Styrelsen her til den sorte Prins, og
denne gjorde delvis med Tropper derfra et
Tog til Spanien. Udbyttet heraf svarede
imidlertid ikke til Forventningerne, den sorte Prins
styrede daarligt og Misfornøjelsen blev snart
alm. Gascognes Stænder klagede til den fr.
Konge Karl V, skønt denne ved Freden 1360
havde mistet al Ret til Indblanding. Han greb
dog alligevel ind, stævnede Prinsen for det fr.
Pairs-Kammer og fradømte ham, da han ikke
mødte, G. Dette erobredes derpaa efterhaanden
og var 1380 helt i fr. Besiddelse. Under de
senere Kampe kom G. atter i eng. Besiddelse
og tilhørte England, da den afgørende Kamp
begyndte mellem Karl VII og Englænderne.
Endnu ved Forhandlingerne i Arras 1435 tilbød
man Englænderne foruden Normandiet ogsaa
G. som selvstændigt Hertugdømme; men da de
afslog Tilbudet og Kampen genoptoges, svandt
deres Magt snart ogsaa her. Efter Normandiets
Erobring 1450 drog en stærk fr. Hær til G., og
Bordeaux maatte overgive sig 1451. Næste Aar
prøvede Englænderne at tage G. tilbage, men
de led 1453 det store Nederlag ved Castillon,
og s. A. maatte Bordeaux endnu en Gang
overgive sig til Franskmændene. Senere gav Ludvig
XI 1469 G. til sin Broder, Hertugen af Berry,
men ved dennes Død forenedes G. med Kronen.
Ved Departementsinddelingen 1790 deltes G. i
fl. Departementer. (Litt.: Ducournau, La
G. historique et monumentale [2 Bd, Bordeaux
1842—45]; Ribadieu, Histoire de la conquête
de la G. par les Français [Bordeaux 1866];
Brissaud, Les Anglais en G. [Paris 1877]).
P. M.

Guiffrey [gi’fræ], Jules Joseph, fransk
kunsthistorisk Forf., f. 29. Novbr 1840 i Paris.
Han studerede først Retsvidenskab, men
kastede sig snart over praktisk Arkivvirksomhed
(fra 1886 knyttet til Nationalarkivet), og
hans Arkivstudier førte til en rig kunsthistorisk
Produktion: L’œuvre de Charles Jacque (1867),
Les Caffieri, sculpteurs et fondeurs-ciseleurs
(1877), Histoire générale de la tapisserie
(1878—85, sammen med Müntz o. a.), Comptes des
bâtiments du roi sous Louis XIV et XV (1879 ff.), A.
v. Dyck, sa vie et son œuvre (1882), Inventaire
général du mobilier de la couronne sous Louis
XIV (2 Bd, 1885); endvidere Udgivelsen
(Optryk) af Kataloger over det kgl. Akademis
Kunstudstillinger 1673—1800 (42 Bd, 1869—72),
suppleret med Table générale des artistes ayant
exposé aux salons du XVIII^e siècle (1873). 1893
blev han udnævnt til Direktør for Manufacture
nationale des gobelins.
A. Hk.

Guignes [gin_j], Joseph de, fransk
Sinolog, f. 19. Oktbr 1721 i Pontoise, d. 19.
Marts 1800 i Paris. Ansattes i en Alder af 24
Aar som østerlandsk Tolk ved det kgl.
Bibliotek i Paris, blev 1757 Prof. i Syrisk ved Collège
Royal og 1769 Konservator ved Mus. i Louvre.
1773 optoges han som Medlem af Akademiet.
Ved Revolutionen berøvedes han sin Stilling,
men fortsatte uden Afbrydelse sine
videnskabelige Studier. G. studerede allerede tidligt med
stor Flid Kinesisk og var bl. de første i Europa,
der erhvervede sig grundige Kundskaber i kin.
Sprog og Historie. 1748 udgav han Mémoire
historique sur l’origine des Huns et des
Tartares som en Forstudie til sit monumentale
Værk: Histoire des Huns, des Turcs, des
Mogols, et des autres Tartares, 5 Bd (1756—58),
der hviler paa et grundigt Studium af talrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>