Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulsot - Gulspidssyge - Gulspurv - Gulstav - Gulsyn - Gultræ - Gulussa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget betydelig, og der kan indtræde den
saakaldte Cholæmi med Feber, Kramper,
Delirier, Koma og i Reglen med dødelig Udgang.
En anden hyppig Form af G., ved hvilken
Aarsagen ligeledes er af mek. Art, er den ved
Galdestenskolikker forekommende G., hvor en
Galdesten har klemt sig fast i en af
Galdegangene, og hvor G. vedvarer, til Stenen er
løsnet og har banet sig Vej til Tarmen,
Svulster o. a. sygelige Affektioner af Leveren ell. i
nærmeste Omfang af Galdeblæren ell.
Galdegangene kan bevirke G. paa lgn. Maade.
Desuden ses G. hyppig ved adskillige
Infektionssygdomme og er særlig ved gul Feber et
iøjnefaldende Symptom. Ligeledes er G. et vigtigt
Symptom ved fl. Forgiftninger, f. Eks.
Fosforforgiftning. En Form af G., der er meget
hyppig, er G. hos Nyfødte (Icterus
neonatorum), for hvilken navnlig Teorien, om G.’s
hæmatogene Oprindelse har været gjort gældende.
Den optræder, især hos svagelige Børn, 2—3
Dage efter Fødselen, bliver sjælden meget
intens, foraarsager væsentlig en vis Dvaskhed
hos Børnene og forøget Tilbøjelighed til Søvn,
men taber sig som Regel lidt efter lidt i Løbet
af nogle Dage. Den ejendommeligste Form af G.
er den saak. kroniske hæmolytiske
Ikterus, som først har været erkendt i de
senere Aar. Den opstaar sædvanlig hos flere
Medlemmer af samme Fam. og viser sig hos de
Angrebne ved mere ell. mindre udtalt G. samt
Miltsvulst. Ofte er Almenbefindendet ikke
angrebet. Undertiden kommer stærkere G. i
Anfald. Man har i et Tilfælde set, at en Kvinde
med kronisk hæmolytisk Ikterus fik et Anfald
af G., hver Gang hun ærgrede sig meget. Der
ligger altsaa noget til Grund for den populære
Anskuelse, at man kan ærgre sig en G. til.
Sygdommen skyldes en Lidelse af de røde
Blodlegemer, som lettere falder hen end hos
normale. Milten er det Sted, hvor Blodlegemerne
falder hen, bliver derfor svullen p. Gr. a.
forøget Virksomhed. Udtagelse af Milten kan
hindre det forøgede Henfald og derved G.
Det er sandsynligt, at i en Del Tilfælde af
G., f. Eks. den katarralske G., er Aarsagen
ikke simpelt hen en Katarr som Følge af
Forkølelse, men Indvandring i
Galdegangene af Bakterier fra Tarmen, med andre
Ord, G. er ofte en Infektionssygdom. Herpaa
tyder ogsaa den Kendsgerning, at G. kan
optræde epidemisk, f. Eks. angribe Medlemmer
af samme Familie, Børn i samme Skole, Folk
i samme Egn, og det er da ikke usandsynligt,
at G. kan være smitsom.
Behandlingen af G. maa rette sig efter
Aarsagen i hvert enkelt Tilfælde. For den
almindelige katarralske G.’s Vedkommende bestaar
den væsentlig i Diæt, hvorved navnlig fede
Spiser maa undgaas; undertiden er ogsaa
Sengeleje nødvendigt. Desuden sørges for
rigelig Afføring og gives i Alm. Mineralvande, især
Karlsbadervand.
(A. F.). H. I. B.
Gulspidssyge er en ejendommelig Sygdom
hos Kornarterne, særlig Havre; den viser sig
ved, at Bladenes Spidser bliver bleggule eller
hvide, og at de hyppig knækker over, saaledes
at Bladspidsen hænger nedad. G. skyldes
hverken Svampe- ell. Dyreangreb, men foraarsages
af en uheldig Jordbundstilstand; den findes
særlig paa kultiverede Lavmoser og paa
nyopdyrket, sortsandet Hedejord; her kan den i
væsentlig Grad nedsætte Udbyttet. G. synes
kun at optræde paa surt reagerende Jord, men
i øvrigt er dens Aarsagsforhold endnu ikke
oplyste.
F. K. R.
Gulspurv, se Værlinger.
Gulstav, saaledes kaldes i daglig Tale
Langelands sydligste Del efter den høje kendelige G.
Klint, som danner Øens Sydvestpynt. Selve
Sydpynten af Øen dannes af den 16 m høje,
hvide Dovns Klint. G. Flak er et fra
Langelands Sydende udskydende Flak, paa hvilket
der inden for 10 m Kurven, der ligger 1 Sm.
fra Land, findes nogle Smaagrunde med 4 à 5
m Vand. Med Dybder af indtil 20 m strækker
Flakket sig 4,5 Sm. mod S.
G. F. H.
Gulsyn, ogsaa kaldet Violetblindhed
ell. Blaablindhed, vil sige, at alle lyse
Genstande ses gule ell. rødlige. Samtidig kan
blaat og violet kun erkendes som mørkegraat
ell. sort. G. kan opstaa ved Forgiftninger med
Santonin og Pikrinsyre, men findes ogsaa af
og til ved stærke Grader af Gulsot.
Symptomerne er væsentligst de samme som ved Syn
gennem et gultfarvet Glas ell. gennem en
gennemsigtig Galdeopløsning.
G. N.
Gultræ, gl. Fustik, gult
Brasilietræ, er Veddet af Farvemorbærtræet,
Maclura tinctoria. Farvestoffet findes kun i
Veddet, der er haardt, letspalteligt, gulbrunt
med talrige lysere Punkter og Striber og
kommer i Handelen befriet for Bark og Splint. Det
bedste G., Kubatræ, kommer fra Antillerne,
dernæst følger Tuspan fra Meksiko, endvidere
Maracaibo, Tampico, Tabasco, Domingo o. a.
Det indeholder som farvende Bestanddel
Morin, der er tungtopløselig i varmt Vand, men
opløses af Alkalier. G. giver en smuk, men ikke
meget holdbar gul Farve paa alunbejdsede
Tøjer og anvendes oftest til Blandingsfarver. Af
Træet fremstilles nu ofte den saakaldte
Gultræekstrakt (se Farvetræekstrakt),
der faas i tykflydende Form fra Frankrig og
Tyskland, i fast Form fra Nordamerika; den
flydende har en smudsiggul, den faste en
olivenbrun Farve. Til Brug i Tøjtrykkerier og til
Akvarelfarver fremstilles en Farvelak, oftest
kaldet Kubalak, ved Fældning af en
Ekstrakt af Træet med Alun og Ammoniak ofte
under Tilsætning af Stivelse; det frafiltrerede
Bundfald har en olivengrøn Farve. Smukt
farvet og tæt G. anvendes ogsaa til finere
Snedkerarbejder. Ungarsk G. ell. ung. Fustik er
d. s. s. Fisettræ (s. d.). Af Maclura
aurantiaca fra Nordamerika benyttes det meget
haarde og holdbare Ved under Navn af Osage
Orange til Sveller, Gadebelægning og
Drejerarbejde.
K. M.
Gulussa, numidisk Fyrste, yngre Søn af
Kong Massinissa, ved hvis Død G. fik
Overkommandoen over Hæren, medens hans ældste
Broder Micipsa blev Konge (149 f. Kr.). I Krigen
mod Karthago (3. puniske Krig) førte G. det
numidiske Kontingent og vandt fl. Sejre. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
