- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
501

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyvelkvæler - Gyöngyös - Györ - Györy, Wilhelm - Gæa - Gædeken, Carl Georg - Gähler, Peter Elias von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(O. major L.) snylter paa Knopurt,
Tidsel-G. (O. reticulata Wallr.) paa Bladhoved og
Bittermælks-G. (O. picridis F. Schultz) paa
Bittermælk. Visse G.-Arter gør en Del Skade
ved at snylte paa Kulturplanter, saaledes O.
ramosa
L. (Mellem- og Sydeuropa) paa Hamp \
og Tobak, O. minor Sutt. paa Kløver (f. Eks.
i Rhin-Egnene) og O. cruenta Forsk. (Orienten)
paa Vikke-Arter. O. Hederæ Duby snylter paa
Vedbend og O. alba Steph. (se Fig.) paa
Læbeblomstrede. (Litt.: G. v. Beck,
»Monographie der Gattung Orobanche« [Kassel 1890]).
A. M.

Gyvelkvæler
Gyvelkvæler


Gyöngyös [’djøndjø∫], By i det ung. Komitat
Heves ved Foden af Matra og ved
Jernbanelinien Wámos—Györk—G., med 5 Kirker, et
Franciskanerkloster, et Overgymnasium, Vin-
og Kornavl, Brændevinsbrænderi og Handel
med Korn og Kvæg. (1910) 18314 magyariske
Indb. 24. Maj 1917 blev en stor Del af G.
ødelagt ved en Ildebrand.
G. Ht.

Györ [djør], se Raab.

Györy [’djørj], Wilhelm, ung. Forf. og
Oversætter, f. i Raab 7. Jan. 1838, d. i
Budapest 14. Apr. 1885. Han studerede Teologi i
Budapest og Berlin og blev 1862 evangelisk
Præst, først i Oroshaza, derpaa i Budapest. Han
har skrevet smukke Fortællinger og Digte, samt
Bøger for Ungdommen. Særlig er hans Navn
dog knyttet til poetiske og formfulde Overs. af
Calderon’s, Moreto’s og Shakespeare’s Værker.
En Hæderspris vandt han 1862 ved Overs. af
»Frithiofs Saga«, hvortil der 20 Aar senere
knyttede sig en Gengivelse af sv. Digte og sp.
Romancer. G. var Medlem af det ung. Akademi.
C. B-s.

Gæa, d. s. s. Gaia.

Gædeken [’gæð’əkən], Carl Georg, dansk
Læge, f. i Kbhvn 10. Oktbr 1832, d. smst. 7.
Novbr 1900. G. tog 1856 med. Eksamen, var
1857—67 Reservelæge ved Sindssygeanstalten
ved Aarhus, tog Doktorgraden 1863 og blev
efter Konkurrence med O. Storck og C. Tryde
1868 Lærer ved Univ. i Retsmedicin og
Hygiejne. 1875—87 var han tillige Overlæge ved
Kommunehospitalets Afdeling for
Sindssygdomme og Nervesygdomme. Fra 1880 var han
Medlem af Sundshedskollegiet. Fra 1875 var han
Medudgiver af »Hygiejniske Meddelelser og
Betragtninger« og derefter af »Tidsskrift for
Sundhedspleje«. Han har været med til at stifte
»Selskabet for Sundhedsplejens Fremme«,
»Samfundet til Ædruelighedens Fremme« og
»Foreningen for Ligbrænding«.
(G. N.). J. S. J.

Gähler [’gæ’lər], Peter Elias von, dansk
General, f. i Kbhvn 1718, d. i Itzehoe 2. Maj
1783; Søn af Konferensraad Caspar v. G., f. i
Flensborg 1680, d. 1759 og optaget i den danske
Adelsstand 1749. G. indtraadte 16 Aar gl i
Hæren og tjente sig efterhaanden, særlig som
Rytterofficer, op til de højeste Grader i denne.
Saaledes var han, der havde uddannet sig ved
Deltagelse i udenlandske Felttog, i hvilke han
havde erhvervet sig stor Dygtighed som
Militær, Generalmajor og Generalkvartermester
(Generalstabschef), da St Germain 1762
indkaldtes fra Frankrig for at overtage Kommandoen
over Hæren. Herved traadte G. i et nært
Forhold til den ny Chef, der hurtig lærte at sætte
Pris paa hans gode Evner og udstrakte
militære Kundskaber, og da St Germain kort efter
som Leder af hele Hærvæsenet skulde begynde
at sætte sine mærkelige Reformplaner i Værk,
ansatte han ham som Chef for 2. Afdeling af
Krigsdirektoriet. 1766 afskedigedes han sammen
med St. Germain, ansattes atter tillige med
denne det flg. Aar og beholdt sin Stilling efter
Franskmandens fornyede Fratræden, indtil han
i Sommeren 1770 blev udnævnt til Præses for
Generalitets- og Krigskommissariatkollegiet.
Denne Forfremmelse skyldte han Struensee,
hvis Herredømme alt da var begyndt, og han
traadte nu i nøje Forbindelse med den ny
Magthaver, hvem han selv sammen med
Rantzau-Ascheberg havde været med til at hjælpe
frem for gennem ham at faa sine (og St
Germain’s) Ideer virkeliggjorte. Efter Bernstorff’s
Fald Septbr 1770 blev G. Medlem af
Geheimekonseillet og efter dettes Ophør af den
saakaldte Konferens, et Slags raadgivende
Statsraad. Men Forholdet mellem de to Venner
kølnedes snart, da Struensee vilde være den
eneraadende, og G. vilde rimeligvis have faaet sin
Afsked, hvis ikke Katastrofen 17. Jan. 1772 var
kommet imellem og havde trukket ham med
i Struensee’s Fald. Han blev straks arresteret;
men da man ikke kunde lægge ham andet til
Lsst, end at han en Tid havde været Struensee’s
fortrolige Ven, slap han med Afskedigelse og
Forvisning til Jylland. G., der ikke blot var en
dygtig, men ogsaa en uegennyttig Mand, der
ikke havde benyttet sig af sin Stilling til at
skaffe sig Formue, tilbragte sine sidste Aar i
Itzehoe i temmelig knappe Kaar. Hans Hustru,
Christine Sophie, f. Ahlefeldt
virkede altid ivrigt for at bringe sin Mand frem i
første Linie; hun var en af de mest fejrede
Damer ved Christian VII’s Hof, hendes Rygte
led derfor naturligvis en ret ilde Medfart, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free