- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
553

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goethe, Johann Wolfgang - Göthit - Götiska förbundet - Götrik - Göttingen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Simonsen, »G.’s Naturfølelse«, 1909; Vilh.
Andersen
, »Goethe« i »Tider og Typer af
dansk Aandshistorie« III—IV, 1915—16; Kr.
Westerby
, »G. og hans Hustru«, 1915;
Clara Tschudi, »Goethe’s Moder«, Kria 1916, 4.
Opl. 1917. — Udgivet herhjemme, men skrevet
paa Tysk, er endvidere: Chr. Sarauw,
»Die Entstehungsgeschichte des Goethischen
Faust«, 1918, og samme Forf.: »Goethes Augen«,
1919.
(C. A. N.). Raphael Meyer.

Göthit [gø’tit], et Mineral, som bestaar af
Jernoxydhydratet Fe2O3 . H2O, danner smukke,
rombiske, tavle- ell. naaleformede Krystaller
med stærk Glans og gul, rødlig ell. sortebrun
Farve. Ganske tynde Krystaller er ofte
gennemsigtige med blodrød Farve. Mineralet
forekommer sammen med andre Jernilter ved
Siegen i Nassau, Zwickau i Sachsen, Cornwall
o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Götiska förbundet [’jø.tiska-før’bundət] er
Navnet paa et sv. patriotisk Samfund, stiftet i
Sthlm 16. Febr 1811, opløst 1845, som har haft
stor Indflydelse paa det sv. Aandsliv.

Efter Finlands Tab 1809 gik der en stærk
national Vækkelse over det sv. Folk. Denne
greb især en Kreds af unge Embedsmænd i
Sthlm, næsten alle Värmlændinger og
Studenterkammerater fra Upsala. De besluttede at
danne et Samfund, hvis Opgave skulde være at
vække den indslumrede Folkeaand og genoplive
den gl. sv. (»götiske«) Mandskraft. Som den egl.
Ophavsmand til Tanken og den, der gennem
Aarene ufravigelig med mest Troskab
opretholdt Samfundets ideale Maal, nævnes Jacob
Adlerbeth
, Søn af en af det gustavianske
Tidsrums mest fremragende Mænd, Gudmund
Göran A.; men i alt nævnes elleve eller tolv
»Stamgöter«. »Det götiske Forbund« — saaledes
lyder den første Paragraf i dets Love — »skal
være en broderlig Forening af Mænd, der
helliger sig til Genoplivelsen af de gl. Göters
Frihedsaand, Mandsmod og ærlige Sindelag. En
Göts Væsen skal være præget af Jævnhed og
fri for alt Hykleri. Hans Pligt skal være
Selvfornægtelse og virksom Nidkærhed for det
almene Vel. I borgerlige Forhold bør hans
Overbevisning og Forsætter aldrig vige for
Magtsprog ell. ydre Tvang. Hans Kærlighed til
Fædrelandet maa være oprigtig; at ofre Liv og
Død for dets Selvstændighed hans ædleste
Følelse. Desuden skal ethvert Medlem af
Forbundet være ubetinget forpligtet til at forske i
de gl. Göters Sagaer og arbejde paa at
udbrede dets Grundsætninger bl. sine Landsmænd«.
Til Optagelse i Samfundet udkrævedes
Enstemmighed, og enhver var forpligtet til at tage
Navn efter en af de gl. Göter. Det hele havde
et oldnordisk Præg; om Møderne, der kaldtes
»stämma«, hedder det i Lovene: »Naar Göterne
have holdt »stämma«, forblive de sammen til
godt Samlag, fremtage da hver sit Drikkehorn,
fylde det og tømme det paa ærlig Vis. Ved
denne Lejlighed synges det bekendte Kvad:
»Göterna fordomdags drucko ur horn« etc. og
alle drikke da af det iskænkede Brage-Bæger
paa Forbundets Velgaaende«. Bl. de vigtigste
Medlemmer kan, foruden Stifteren J. Adlerbeth,
hvis götiske Navn var »Rolf«, nævnes A. A.
Afzelius (»Arngrimr«), Esaias Tegnér (»Bodvar
Bjarke«), P. H. Ling (»Bosi«), G. W. Gumælius
(»Kjartan Olofsson«), B. v. Beskow (»Thidrekr«),
K. A. Nicander (»Norna Gest«),
Folkevisesamleren L. F. Rääf (»Refr«), Oldforskeren P. Tham
til Dagsnäs (»Engelbrecht Engelbrechtsson«),
J. H. Schröder (»Skjölder Svenske«),
Billedhuggeren J. N. Byström (»Vaulundur«),
Botanikeren C. A. Agardh (»Braut Anundr«) og
Komponisten Crusell. Det betydeligste af
Medlemmerne var utvivlsomt E. G. Geijer (»Einar
Tambeskälfver«), om hvem det er blevet
sagt, at han alene var et gøtisk Forbund.
Det var ham, der gav Ideen til Forbundets
Tidsskrift, »Iduna«, i hvis første Hefter
fandtes hans ypperste Digte, deriblandt »Manhem«,
der klarest angiver Forbundets Program.
»Iduna« kom i ti Hefter fra 1811—24, og 1845
afsluttedes det med et ellevte Hefte. Af dette
Tidsskrift faar man den klareste Forestilling
om, hvad G. F. har tilstræbt og har udrettet.
Det indeholder fl. Artikler om historiske og
antikvariske Emner og bl. a. de første Sange
af Tegnérs »Frithiofs Saga«. Her fremkom
ogsaa Geijers »Betraktelser i afseende på de
nordiska myternas användande i skön konst«, der
advarer imod at gaa for vidt i Retning af det
oldnordiske saavel i Poesien som i Kunsten;
den fremkaldte en Del Meningskamp, som bl. a.
havde til Følge, at P. H. Ling, som
repræsenterede den mest yderliggaaende nordiske Retning,
udmeldte sig af G. F.

Den Bet., G. F. har haft for sv. Kultur, kan
ikke skattes højt nok; det gav den nationale
Følelse en kraftig Vækkelse, det lod det ikke
blive ved Fraser; den oldnordiske Litteratur,
som det foreg. Tidsrum havde set stærkt ned
paa, fremdroges og blev gjort tilgængelig ved
Oversættelser; de sv. Folkeviser samledes, det
ældre Sprog bearbejdedes, og der anlagdes
Samlinger til et Dialektleksikon, ligesom der i
forsk. Dele af Landet blev foretaget
arkæologiske Undersøgelser. At den litt. Vækkelse i
Danmark har haft Bet. for G. F., er der ingen
Tvivl om; Oehlenschläger’s første oldnordiske
Værker blev læst med Begejstring af Göterne.
Men som det vil ses, havde Göternes
Bestræbelser egl. nok saa megen Lighed med
Grundtvig’s. (Litt.: Rud. Hjärne, »Götiska
forbundet och dess hufvudmän« [Sthlm 1878]).
I. F.-H.

Götrik [’jøtrik] (opr. Gautrek), i Sagnet
den anden Konge i Götlandene i Sverige, Søn af
den første Konge, Göte. Sagnene om ham haves
kun i norsk-islandsk Overlevering og er af
skæmtende Præg: 1) se Gautrekssaga.
2) Sakse har i Slutn. af sin Danmarkshistories
8. Bog Fortællingen om Ræv, men han har
opfattet Kong G. som identisk med den danske
Konge Godfred, som derefter længe urigtig har
baaret dette Navn.
(A. O.). H. El.

Göttingen [’göteŋən], By i preuss. Provins
Hannover, i Regeringsdistriktet Hildesheim,
ligger 150 m o. H. i en frugtbar og smuk Dal ved
Leine, ved Foden af det skovklædte Hainberg
(330 m), og er Knudepunkt paa Jernbanelinien
Hannover—Kassel. (1910) 37535 Indb., hvoraf
2771 Katolikker. Den indre Del af Byen har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free