- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
631

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hadsel - Hadshi-Oglu-Basardshik - Hadsten - Hadsund - Haelwegh, Albert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Husbykollen paa den østre Ende op til
513 m og Lamlitind paa den vestre til 656
m. De mellemliggende Fjelde danner, som
overalt i Fogderiet, skarpe Rygge med Botner og
Dale, i hvilke findes baade dyrkbar Jord og til
Dels Skov. Af Arealet er 12,1 km2 Ager og Eng,
9 km2 Skov (Løv), Resten er Udmark,
Smaafjeld, Myr og Vand. Paa den nordre og sydøstre
Del skraaner Fjeldet svagt ned mod Stranden;
her findes ogsaa den største Bebyggelse og
meste dyrkbare Mark. Hadseløen er i det hele
godt bebygget; paa Nordsiden ligger det lille
Strandsted Stokmarknes med 43 Huse og
300 Indb., en vigtig Handelsplads, hvor om
Sommeren et Handelsstævne holdes; paa
Østsiden er Hovedkirken opført; paa Sydsiden
findes en god Havn ved Melbo, dækket af den
lille Svinø. Der er to store Havfiskeselskaber
og Folkehøjskole, ligesom Vesteraalens
Dampskibsselskab har sit Sæde i Herredet. Af
Fabrikker og industrielle Anlæg mærkes:
Olieklædefabrik, Sildeolie- og Guanofabrik,
Uldvarefabrik, Smør-Mejeri, Blikvarefabrik,
Bjergkompagni, Melbo mek. Værksted. Ogsaa her er
ved Gullstad et Strandsted. Fra Øens
Vestkyst stikker ud en Række Holme og Skær,
hvorfra Fiskeri drives til enkelte Tider; disse Vær
benævnes Utbjør, Tan- og Finsæter.
Bekendt for sin vilde Skønhed er Troldfjorden,
med Troldvand 167 m o. H., i hvis Bund en
Bræ gaar lige ned i Vandet, det er omkranset
af Troldtinderne, c. 1000 m høje. Bekendt er
ogsaa Raftsund. Bebyggelsen er nogenlunde tæt
langs Stranden i den vestre Del og i de
derværende store Fjorde Ø. f. Higravsfjorden, dog
kun yderst spredt, og langs Raftsundet findes
kun hist og her en enkelt Gaard. De fleste
Vande er fiskerige; Ørred og Røi; Laksen gaar
ogsaa op i enkelte Elve. Indbyggernes
Hovednæring er Deltagelse i Lofotfiskeriet om
Vinteren og Sildefiskeri Sommer og Høst; Agerbrug
drives især paa Hadselø og Langø; dog ligger
store dyrkbare Strækninger endnu ubenyttede;
Havnegangene er gode, Skov, udelukkende
Løvskov, dækker fl. Steder de nedre Fjeldsider,
dog mest som Krat; til Brændsel bruges Tørv.
Hadselø, Børø og til Dels Ulvø i Raftsundet er
bekendte som ypperligt Rypeterrain. Vej fører
rundt Hadseløen; fra Mundingen af Eidsfjorden
langs Stranden af Langøen, samt over Vikseidet
til Froskeland og videre til Bunden af
Eidsfjorden. Ogsaa over Higravseidet fører Vej.
Med Lofoten staar H. H. i Forbindelse ved en
Lokalbaad, som fra Svolvær dels gaar op ad
Gumsestrømmen, dels ad Raftsundet og har
Anløbssteder paa fl. Funkter af Herredet. H.
Sparebank oprettet 1867. Ant. Formue i 1917:
16766000 Kr, Indtægt 2233320 Kr. Herredets Areal
er 765,4 km2, hvoraf c. 8 km2 Indsøer. (Litt.: A.
Helland
, »Lofoten og Vesteraalen [Kria
1897]).
(J. F. W. H.). M. H.

Hadshi-Oglu-Basardshik, se
Basardshik.

Hadsten (Over- og Neder-H.), 1432:
Halstiern, stærkt opvoksende Sogne- og
Stationsby i det østlige Nørrejylland (den største
Del i Galten Sogn, Galten Herred, Randers
Amt, den mindre i H. Sogn, Sabro Herred,
Aarhus Amt), c. 20 km NNV. f. Aarhus, havde 1.
Febr 1916 156 Gaarde og Huse og 1350 Indb.
(1901: 589), deraf i H. Sogn henh. 57 og 210.
Byen har Kirke, Real- og Mellemskole,
Højskole, tekn. Skole, Bank (oprettet 1908),
Sparekasse (1898), Apotek, Fattiggaard med
Alderdomshjem, Vandværk, Elektricitetsværk,
Markedsplads, fl. større Købmandsforretninger og
industrielle Anlæg som Andelssvineslagteri,
Ølbryggeri, Dampsavværk, Maskinfabrik,
Cementfabrikker m. m., og er Station paa den østjyske
Længdebane, med Postkontor og Telegrafstation.
H. W.

Hadsund (gl Form Haddersund), stærkt
voksende Ladeplads i det nordøstlige
Nørrejylland, Aalborg Amt, Hindsted Herred, Visborg
og Vive Sogne, ligger smukt ved Nordkysten af
Mariager Fjord, mod NV. og SV. omgiven af
skov- og lyngklædte Bakker, c. 9 km NØ. f.
Mariager. Den havde 1. Febr 1916 347 Gaarde
og Huse og 1822 Indb. (1840: 7, 1860: 170, 1880:
281, 1901: 920); særlig efter den nedenn.
Jernbanebros Aabning 1904 er den i stærk Tiltagen.
Den lille, indtil 3,9 m dybe Havn blev først
anlagt ved 1860. Byen har Kirke (opf. 1897—98,
Arkitekt: A. Wiinholt), Missionshus, Real- og
Mellemskole,, tekn. Skole, Apotek, Bank (1905),
Sparekasse (1884), Alderdomshjem, fl. Hoteller,
Vandværk, Elektricitetsværk, Markedsplads, fl.
Købmandsforretninger og
Handelsetablissementer samt industrielle Anlæg, som Jernstøberi og
Maskinfabrik, Dampsavværk, Vognfabrik,
Svineslagteri, Mineralvandsfabrik m. m.; den har
Toldassistentstation, Lodseri, Dampskibsstation,
Telegrafstation og Postkontor og er
Endestation for de to Privatbaner
Randers—H.-Banen, aabnet Oktbr 1883, og
Aalborg—H.-Banen, aabnet Decbr 1900, som siden
Decbr 1904 er forbundne ved en af Staten
anlagt, c. 270 m lang Jernbanebro (Svingbro), der
fører over Fjorden. Paa Sydsiden ligger
Stationsbyen Sønder-H. ell. H.-Huse (4916: 35
Gaarde og Huse og 180 Indb.), Randers Amt,
Gjerlev Herred, Vindblæs Sogn, med Kro og
Cementstensfabrik.
H. W.

Haelwegh [’ha.lvek], Albert (eller
Albrecht), Kobberstikker, f. rimeligvis i
Danmark ved Aar 1600, d. i Kbhvn (?) omtr. 1.
Septbr 1673. Sin kunstneriske Uddannelse har
han, om hvis Levnedsløb ellers næsten intet vides,
vistnok modtaget i Nederlandene, med hvis
fremragende Liniestikkere hans Teknik er saa
beslægtet i sin maalbevidste Sikkerhed og Kraft,
og med hvilke han godt kan taale at
sammenlignes; han er, saa vidt det nu lader sig
kontrolere, tro mod Originalernes Stil og Aand, en
udmærket Tegner og fuldt ud Herre over de
maleriske Virkninger, der kan opnaas med
Gravstikken. Af de henved 100 Blade, han har
efterladt sig, er den største og værdifuldeste
Del Portrætter efter Karel van Mander,
Abraham Wuchters o. a., til Dels i stort Format og
med stilfulde Indfatninger; som kgl.
Hofkobberstikker udførte han Brystbilleder af kgl.
Personer, bl. hvilke især et meget stort af
Christian IV, efter Karel v. Mander, er et Trykblad
af høj Rang. H. nød og nyder endnu meget
betydelig Anseelse i Danmark; at han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free