- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
637

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagberg, Carl August og Jacob Theodor - Hagborg, Vilhelm Nikolaus August - Hagdahl, Charles Emil - Hage - Hage ell. Hagebøsse - Hage (Søv.) - Hage (gl dansk Slægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til dette Embede var Digteren Almqvist, og det
blev af mange anset for en Uretfærdighed, at
H. blev foretrukket. H. blev heller aldrig noget
betydeligt paa Æstetikkens Omraade, derimod
gjorde han sig i høj Grad fortjent af den sv.
Litt. ved at overs. Shakespeare paa Svensk.
Denne Overs. er overordentlig værdifuld; den
vidner ikke blot om hans indgaaende
Forstaaelse af den store eng. Digter, men ogsaa om
hans sjældne poetiske Sans og hans
enestaaende Herredømme over det sv. Sprog. Efter at
han havde fuldendt dette Værk, der optog
næsten 11 Aar af hans Liv, sysselsatte han sig
med Forarbejderne til »Svenska Akademiens
Ordbok«. Dette førte ham igen ind paa Studiet
af nordisk Oldsprog cg Oldlitteratur, og det
nyoprettede Professorat i Lund i dette Fag blev
ogsaa overdraget ham. Af hans øvrige
Arbejder kan nævnes hans Deltagelse i Redaktionen
af Tidsskriftet »Studier, kritiker och notiser«.
(Litt.: »Sv. Akademiens handlingar«, XXXIX).

2) Jacob Theodor, sv. Forf., foreg.’s
Broder, f. 1825, d. 1896, blev Student i Upsala,
hvor han tog Magistergraden 1848. Senere blev
han smst. Decent i romanske Sprog og 1868
Prof. i moderne Sprog og Litt. Hans
Forfatterskab er ret omfattende; bl. hans Arbejder kan
nævnes Overs. af Petrarca’s Sonetter til Laura
og nogle af Calderon’s Dramaer. Han er Forf.
til to hist. Skuespil, »Karl den elfte« (1856) og
»Karl den tolfte« (1864). Endvidere kan
nævnes hans Afh., »Den provençalske vitterhetens
återuppståndelse i det nittonde århundradet«
(1873;, »Frithjofs saga såsom svensk
nationaldikt«, »Rolandssagan« o. fl.
I. F.-H.

Hagborg [’ha.gbårj], Vilhelm Nikolaus
August
, sv. Genremaler, f. 26. Maj 1852 i
Göteborg. Efter Læretiden paa Sthlm’s Akademi
1872—74 rejste han 1875 til Paris, hans
fremtidige faste Stade, hvorfra han har gjort sine
Studierejser, mest omkr. i Frankrig, særlig
Normandiets Kyst, ogsaa til sit Fædreland, hvis
Fiskerliv han jævnlig har skildret. Medens han
i Beg. i Paris syslede med det religiøse Maleri
og det hist. Kulturbillede (Arbejder fra
Direktoriets Tid), vendte han sig dog snart mod
Nutidslivet, hans egl. Felt, som han gengav med
Virkelighedssans og solid, højt udviklet, af
moderne fr. Friluftsmaleri paavirket Teknik. Hans
to legemsstore »Gavroche« (fr. Gadedreng; 1876
købt af Kong Oskar) og »Venten« (Fiskerkone
med Barn paa Armen, ventende Mandens
Hjemkomst; 1877) viste hans naturalistiske Evne;
hans »Lavvande ved Kanalen« (udstillet 1879),
et Resultat af hans Studier af den nordfranske
Fiskerbefolkning, bragte ham en afgjort Sejr:
3. Klasses Medaille paa Salonen og dets
Erhvervelse til Luxembourg-Mus.; dette Arbejde
er typisk for meget af H.’s Produktion; den
flade Strandbred med det rolige,
himmelspejlende Hav, de kraftige Fiskerskikkelsers vel
forfinede (særlig Kvindernes) og modelagtig
anbragte, men elegant og sikkert tegnede
Konturer mod den lysmættede Luft. Andre
Værker: »Paa Stranden ved Agon« (1880),
»Fiskerbaaden indvies« (1881), det dygtige
»Kartoffelsamlere« (1882), »Kirkegaarden i Tourville«
(1883, Göteborgs Mus.), »Morgen i Cayeux«
(1886, Nationalmus. i Sthlm) og »Kom« (1888),
»Alerte« (Fiskerbaaden sættes ud; 1884), der,
ligesom bl. a. i »Fisker fra Torekov« skildrer
sv. Fiskerliv, »Begravelse i Normandiet«,
»Interiør« (fra Dalarna; 1900, Luxembourg-Mus.),
»Zorn i sit Atelier i Mora« (1901, Göteborg
Mus.), »Minearbejder« (Bergens Mus.); et kendt
Portrætarbejde af ham fra tidligere Tid er
Billedet af hans Moder.
A. Hk.

Hagdahl [’ha.gda.l], Charles Emil, sv.
Forf. og Læge, f. i Linköping 1809, d. 1897,
har særlig vundet sig et Navn ved Udgivelsen
af en Kogebog, »Kokkonsten som vetenskap och
konst med särskildt afseende på helsolärans
och ekonomiens fordringar« (1878—79; overs.
paa Dansk 1883). Den af H. 1895 udgivne
»Mindre Kokbok« er et Uddrag af ovenn. Værk.
R. H.

Hage, Méntum, det fremstaaende Parti af
Underkæben ndf. Mundaabningen. Et vel
udviklet, prominerende Hageparti paa
Underkæbebenet er karakteristisk for Mennesket i
Modsætning til Aberne, ja synes endogsaa at
være optraadt ret sent under Menneskets
Udvikling, idet det savnes paa de ældste kendte
menneskelige Underkæber.
S. B.

Hage ell. Hagebøsse, se
Haandskydevaaben, S. 583.

Hage (Søv.), en Jernkrog med et Øje i den
ene Ende. H. er bøjet efter en Cirkelbue,
saaledes at H.’s vertikale Midterlinie gaar gennem
Buens Centrum og H.’s Øje, og dens horisontale
Midterlinie skærer H. der, hvor Godstykkelsen
er størst. H. anvendes i Forbindelse med Tov-
og Blokværk, hvor det kommer an paa hurtigt
og let at tilvejebringe ell. ophæve en
Forbindelse. H.’s enkelte Dele benævnes: Øjet,
Nakken og Næbbet. De forsk. H.
benævnes: Alm. H., der har et noget udadbøjet Næb,
dels for lettere at kunne hugges, dels for at
give Anlæg for den ofte nødvendige Musning
ɔ: Paalægning af Bændsel tværs over H.’s
Krumning for at forhindre H. i at hugge sig ud. Som
oftest er der i H.’s Øje indsmedet en Kous til
Indbinding ell. Indspledsning af Tovet.
Hvirvelhager, der anbringes i Blokke, i hvis
Beslag ell. Skinner H. kan dreje sig.
Fasthager, hvis Stamme er fladt afskaaret og
indsat mellem 2 Læber paa Blokkens Beslag og
drejer sig om en i dette anbragt horisontal
Bolt. Kathager og Pyntelhager, der er
store Hager til Katning og Kipning af
Ankeret. Slippehager, der kan dreje sig i
en gaffeldannet Stamme og ved at man haler i
en Udhalerline kan bringes ud af Indgreb med
den Genstand, hvori H. er hugget.
Dobbelthager, ogsaa kaldet Dyvelsklør, der bestaar
af 2 Hager, hvis Øjne er trukne paa samme
Kous med Næbbet visende modsat Vej, og
saaledes affladede paa de mod hinanden vendende
Sider, at de sammenlagte danner et lukket Øje
Løshager, der er fladt udhamrede Hager,
der anvendes til at hugge i Fadeværk.
H. E.

Hage, gl dansk Slægt, der føres tilbage til
»fornemme« Skipper og Handelsmand i Stege
Jens Knudsen (1648—1700) og Hustru
Anna H., efter hvem Slægten tog Navn. Deres
Sønnesøn, Købmand, Skibsreder og
Stadskaptajn samme Steds Johannes Jensen H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free