- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
667

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hak - Hakam - Hakatister - Hakavik - Hakedalen - Hake Haamundsøn - Hakel dama - Haken - Hakfrugter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Skabersø forsamlede Adel, en Gerning, der
Aaret efter kostede ham hans Hoved. M. H.’s
Søn, Rigsraaden Niels H. til Hikkeberg, blev
1508 dræbt paa Helsingborg Slot af Hr. Anders
Bille; en Sønnesøn af M. H., Christoffer
H.
til Egholm, der 1535 var en af Anførerne for
den Flaade, der indesluttede Kbhvn fra
Søsiden, stedtes 1539 til Hvile i Roskilde
Domkirke som sin Slægts sidste Mand.
P. B. G.

Hakam, arab. Navn, der bl. a. bæres af to
Omajjader, Herskere i det vestlige Kalifat i
Cordoba: H. I (796—822), der var en kraftfuld
Regent, som viste megen Strenghed ved
Undertrykkelsen af Oprør, fremkaldte bl. a. ved
den muhammedanske Gejstligheds stigende
Fordringer, og H. II (961—76), under hvem
Cordoba naaede sin højeste Blomstring, og som
ligesom sin Forgænger Abd-ur-Rahmân III
udmærkede sig ved sin Omsorg for Videnskaberne.
Det af ham grundede Bibliotek i Cordoba, som
naaede en kolossal Størrelse, adsplittedes efter
Kalifatets Fald fuldstændig.
J. Ø.

Hakatister, Spottenavn for den Gruppe
Tyskere, som særlig arbejdede for yderligere
tysk Bebyggelse af Posen og Tilbagetrængning
af Polakkerne i dette opr. polske Landskab.
Navnet er dannet af Forbogstaverne i Navnene
paa de tre Ledere (Hannemann, Kennemann og
Tiedemann) af den saakaldte »Ostmarksverein«,
grundlagt 1894 og støttet af en særlig
Landsbank i Berlin.
E. E.

Hakavik Kraftstation, der skal levere Kraft
for den elektriske Drift af
Kristiania—Drammensbanen, ligger paa Vestsiden af Ekern Sø.
Det bliver udbygget for 4 Aggregater à
maksimalt 5000 Turbin-Hestekræfter. Dette er det
første nævneværdige elektriske Anlæg, som bygges
af Staten.
M. H.

Hakedalen, Nittedalen Herred, Akershus
Fylke, et trangt Dalføre 20 km NØ. f. Kria, som
efter Sagnet skal have faaet sit Navn efter
Kong Hake. Bergens-Banen gaar gennem Dalen,
som gennemstrømmes af Hakedals-Elven, der
længere nede benævnes Nit-Elven og falder
ud i Øieren. De omliggende skovdækkede Fjelde
er forholdsvis rige paa Metalforekomster (Zink,
Bly og Kobber). Bekendt er Hakedal’s Værk
(Savbrug, Mølle, Teglværk m. m.), hvor
tidligere Jernværket laa. Her ligger Glitre
Folkesanatorium for Tuberkuløse. (Litt.: »Zinkfelter
i H. og Nannestad« [1908]).
M. H.

Hake Haamundsøn, dansk Sagnhelt,
Broder til Hagbard, Søkonge; ved Rygtet om
Hagbard’s Død hos Kong Sigar drog han til
Sjælland; skjult af Grene som en vandrende
Skov
(s. d.) overfaldt han Sigar’s Kongsgaard,
sejrede og opbrændte alt. Paa Sakse’s Tid
knyttedes en Mængde stedlige Overleveringer til H.
H.’s Hævntog, saaledes Valbrønden, hvor de
Dræbte blev kastede ned, Bakken med Tomt af
Kong Sigar’s Gaard, hvor en Bjælke i Mands
Minde var pløjet op, og fremfor alt Hakehøjen,
hvor H. H. skal være bleven højlagt, da han
faldt for de tilstrømmende Sjællandsfarere; det
er en mægtig Gravhøj ved Susaaens Bred,
omgiven af mange mindre; siden Slutn. af 18.
Aarh. har man urigtig betegnet den som
»Hagbard’s Høj«. Derimod er der i den senere
Middelalder og længere ind i Tiden under
Indflydelse af Havbor-Visen (se Hagbard) vokset
en Rk. mere romantiske Stedfæstelser op:
Højen, hvor Hagbard blev hængt, Signelille’s
Jomfrubur, Ternehullet, hvor den onde Terne
blev »sat i Jord« o. s. v. (Litt.: O. Worm,
Monumenta Danica [1643]; P. Severinsen,
»Aarb. for Sorø Amts hist. Samfund« [1917]).

Til H. H.’s Vikingeliv med dets haardføre og
regelbundne Liv knyttes ofte Starkad den
Gamle’s tidlige Krigeroplevelser, saaledes Sejren
over Kong Hugleik i Upsal (Ynglingesaga). H.
brugtes ofte som Navn paa en stærk dansk
Kæmpe, saaledes en af Rolf Krake’s Bersærker
og Hake Huggenkind i Braavalla-Slaget.
(A. O.). H. El.

Hakel dama (aramaisk kakre.l-dərma.),
»Blodageren«, et Grundstykke, som købtes af den
jødiske Øvrighed for de Penge, Judas havde
faaet for at forraade Jesus (Mat. 27,7 i Ap.
Gern. 1,19). Stedet, der tidligere hed
»Pottemagermarken«, blev nu brugt til Begravelse af
Fremmede. Det søges i den sydlige Del af
Hinnomdalen, hvor der endnu er Grave, og
hvor to store Gravbygninger bærer det gamle
Navn.
J. P.

Haken, den østligste Pynt af Hveen. Her er
Fyr- og Taagesignalstation.
G. F. H.

Hakfrugter, Landbrugsbetegnelse for
saadanne Afgrøder, der dyrkes i Rækker og med
saa stor Afstand imellem disse, at man kan
foretage Rensning og Bearbejdning mellem
Rækkerne i Vokse tiden (se Hakning). Til
H. regnes først og fremmest alle de saakaldte
Rodfrugter, samt Kartofler, endvidere
Hestebønner, Kommen, Tobak og de fleste
Køkkenhaveplanter, for saa vidt disse dyrkes i
Marken. Hvor Kornafgrøderne radsaas med saa
stor Afstand, at der kan hakkes mellem
Rækkerne, kan disse ogsaa med en vis Ret
henregnes til H., om end Behandlingen her ikke
kan blive saa intensiv som ved de foran nævnte
Afgrøder. Dyrkningen af H. spiller en vigtig
Rolle i det nyere Agerbrug, dels fordi de
paagældende Afgrøder gennemgaaende
repræsenterer en betydelig større Værdi pr.
Arealenhed end de sædvanlige Korn- og
Græsafgrøder, dels fordi man heri har et Middel til at
forbedre Jordens Kulturtilstand. En udstrakt
Dyrkning af H. er bl. a. en af
Hovedbetingelserne for Vekselbruget, og i det hele for
Brakkens Afskaffelse, idet H. muliggør — og kræver
— Renholdelse af Jorden til enhver Tid. I
Overensstemmelse hermed er ogsaa
Dyrkningen af H. stærkt i Tiltagen i alle de Lande, der
driver et rationelt og intensivt Agerbrug.

I Danmark findes (1919) flg. Arealer
dyrkede med H. i Landbruget:
ha
Kartofler91294
Runkelroer110795
Kaalroer106009
Turnips57586
Sukkerroer41227
Gulerødder5309
Cikorie1336
Havesager (i Marken)3783

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0689.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free