Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elbens Mundinger, og 1255 sluttede disse to
Stæder et Forsvarsforbund, særlig rettet mod
Sørøveri; herved lagdes Grunden til
Hanseforbundet. De schauenburgske Grevers Herredømme
over H. var ikke meget trykkende; imod
Pengeydelser erhvervede Borgerne næsten
fuldstændigt Selvstyre. Handelen blomstrede, og ved
storartede Vandbygningsarbejder hindredes
Elben i at forlægge sit Løb bort fra Byen. Dog
var H. i Middelalderen en lille By i
Sammenligning med Lübeck og Bremen; i Beg. af 14.
Aarh. havde den kun 7000 Indb., og Kvægavl
og Fiskeri var vigtige Næringsveje. I 14. Aarh.
udvidedes H.’s Besiddelser ved Køb af
Eppendorf, Ritzebüttel m. m., og 1420 erobredes
Vierlande. Mod Fetaljebrødrene o. a. Sørøvere
kæmpede H. med Held; Sejren over
Sørøverhøvdingen Klaus Störtebecker (1402) mindedes
længe i Folkeviserne. Allerede i 14. Aarh.
stræbte H. efter at blive en fri Rigsstad, og i 15.
Aarh. var H. i Reglen repræsenteret paa de
tyske Rigsdage, men stod dog nominelt under
Holsten. Efter at Holsten i 15. Aarh. var
tilfaldet Huset Oldenburg og saaledes forenet med
det danske Rige, fortsatte H. sine
Selvstændighedsbestræbelser og blev 1510 af Kejser
Maximilian erklæret for en fri Rigsstad. Frygt for
de med Rigsumiddelbarheden forbundne store
Udgifter og for den tyske Kejsers kat.
Sympatier (Reformationen var indført i H. 1528)
bevirkede dog, at et stærkt Parti i H. ønskede
at bevare Forbindelsen med Holsten og den
danske Konge. Efter frygtsom Tøven tiltraadte
H. 1536 det schmalkaldiske Forbund, og efter
Forbundets Nederlag 1547 maatte H. betale
60000 Mark til den kejserlige Regering. I Beg.
af 17. Aarh. blev H.’s Fæstningsværker
ombyggede og udvidede, saa de omsluttede
Neustadt. Den stærke Befæstning var en af
Aarsagerne til, at Byen blev skaanet for
Trediveaarskrigens Rædsler; og mange velhavende Folk
drog til H. for der at bringe deres Ejendom i
Sikkerhed. Samtidig gik det ødelagte
Antwerpens Handel over til H., som blev det
kommercielle Midtpunkt for en stor Del af Mellem- og
Nordeuropa.
Christian IV var den sidste danske Konge,
der blev hyldet i H. Ved Ombygningen af
Raadhuset 1648 anbragtes over Raadhusets Portal
H.’s Byvaaben, saaledes at det dækkede
Nældebladet, der før havde siddet der som Holstens
Vartegn. Dog vedblev den danske Krone at
gøre Fordring paa Overherredømmet over H.
og benyttede sig af de indre Stridigheder, der
især i sidste Halvdel af 17. Aarh. plagede H.,
til at blande sig i Byens Forhold. I det hele
taget var H.’s Stilling baade indadtil og udadtil
fuld af Vanskeligheder og Farer. H.’s Købmænd
drev Handel paa de fleste europ. Lande. Men
netop p. Gr. a. den blomstrende Handel og
Søfart opstod der hyppige Konflikter med
forskellige Magter; og da den lille Fristat sjælden
kunde hævde sig ved milit. Midler, maatte den
tage sin Tilflugt til diplomatiske Forhandlinger
og ofte forsone sine Angribere med store
Pengebøder. En Mængde fremmede
Forretningsfolk slog sig i 16. og 17. Aarh. ned i H.,
deriblandt Medlemmer af et eng. Handelsselskab
(merchant adventurers), fordrevne sp. og port.
Jøder og landflygtige nederlandske Kolonister.
Disse Fremmede bidrog stærkt til Byens
økonomiske Trivsel, idet de bl. a. grundlagde store
Bank- og Vekselerer-Firmaer og indførte ny
Industrier, deriblandt Kattuntrykkeri. Men de
øgede ogsaa Mulighederne for indre og ydre
Ufred. H. var en udpræget luthersk By,
intolerant baade over for Katolikkerne og over for
afvigende protestantiske Kirker. Mange
Mennoniter o. a. afvigende Protestanter blev
fordrevne fra H. og nedsatte sig paa holstensk Grund
i Byen Altona. Til den religiøse Splid kom
indre politiske Kampe, der rasede næsten
uafbrudt mellem 1665 og 1712 og fl. Gange førte
til blodige Uroligheder og fremmed
Intervention. Den kejserlige Regering tog det
konservative Raads Parti, medens det mere
demokratiske Borgerskab søgte Støtte hos Danmark.
1686 rykkede en dansk Hær mod H., hidkaldt
af hamburgske Demokrater; men Brandenburg
o. a. tyske Stater nedlagde en saa bestemt
Protest herimod hos den danske Regering, at
denne opgav at erobre H. Henrettelsen af de
demokratiske Førere Jastram og Snitger styrkede
for en Tid det hamburgske Raads Stilling; men
snart fulgte ny Oprørsforsøg. Omsider lod
Kejseren den urolige By besætte af en
Troppestyrke (1708—12), og en kejserlig Kommission
gav efter lange Forhandlinger med Raad og
Borgerskab H. en ny Forfatning, den saakaldte
Hauptrezess (1712), der betegnede Afslutningen
paa de langvarige indre Kampe og var en
konservativ Sejr. Magten tilhørte herefter Raadet
og Borgerskabet i Forening; men til
Borgerskabet regnedes kun saadanne Borgere, der var
»erbgesessen«, d. e. ejede Arvegods inden for
Bymuren til en Værdi af mindst 1000
Rigsdaler og i Landdistrikterne til en Værdi af
mindst 2000 Rigsdaler. Under den store
nordiske Krig kom H. i Konflikt med fl. af de
krigsførende Magter og maatte 1712 forsone
Danmark ved en Udbetaling af 246000 Rigsdaler.
De danske og holstenske Krav paa
Overhøjheden over H. opgaves først ved det
gottorpske Forlig (1768), der især skyldtes den danske
Statsmand J. H. E. v. Bernstorff’s Ønske om at
gøre en Ende paa de stadige Stridigheder, disse
Krav affødte. Det flg. Aar fik H. officiel
Repræsentation og Stemme paa den tyske
Rigsdag, hvor Byen tidligere kun havde været
uofficielt repræsenteret. Den amer. Frihedskrig
aabnede ny Muligheder for den neutrale
Handel og Søfart, som H. i fuldeste Maal udnyttede.
I den senere Del af 18. Aarh. blev H.’s Handel
til en Verdenshandel, og den oceaniske Trafik
voksede hurtigt. Den første Del af de fr.
Revolutionskrige blev ogsaa til Fordel for H.’s
kommercielle Udvikling, idet den fr. Besættelse af
Holland 1795 førte en stor Del af den holl.
Handel til H. I det længst mulige søgte H. ved
diplomatiske Forhandlinger og store
Pengeudbetalinger (bl. a. 6 Mill. frc. til Frankrig 1798)
at bevare den indbringende Stilling som neutral
Handelsstad under de store europ. Krige. Da
England 1799 tvang H. til at udlevere 4 irske
Oprørere, vakte dette i høj Grad Frankrigs
Uvillie. For at hindre en fr. ell. eng. Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
