- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
773

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammer-Purgstall, Joseph von - Hammerschmidt, Andreas - Hammershaimb, Venceslaus Ulricus - Hammershus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidlige Ungdom en Mængde østerlandske
Bøger og mangfoldige Haandskrifter, idet han
stadig gjorde Uddrag og overs. de vigtigere Afsnit.
Han var en yderst frugtbar, men ikke meget
kritisk Forf., der udgav mange omfangsrige
Skr og talrige Afh. i lærde Tidsskr o. l. Hans
første Værk var »Encyclopädische Uebersicht
der Wissenschaften des Orients« (1804); 1810
grundlagde han med Grev Rzewuski det
vigtige videnskabelige Tidsskrift »Fundgruben des
Orients« (6 Bd, 1810—19). Man har af H. mange
litterærhistoriske Værker, saaledes »Gesch. der
schönen Redekünste Persiens« (1818), »Gesch.
der osmanischen Dichtkunst« (4 Bd, 1836—38)
og »Litteraturgeschichte der Araber« (7 Bd,
1850—56, ikke fuldendt). Af hans hist. Værker
maa fremhæves »Geschichte des osmanischen
Reichs« (10 Bd, 1827—33, 2. Udg. 4 Bd,
1834—35), »Gemäldesaal der Lebensbeschreibungen
groszer moslimischer Herrscher« (6 Bd,
1837—39); fremdeles Skr om »Assasinerne« (1818),
om »Den gyldne Horde i Kiptschak« (1840), om
»Ilchanerne« (2 Bd, 1842—44), om »Chanerne
paa Krim« (1856). H. har ogsaa udg.
østerlandske Tekster med tysk Overs., f. Eks.
Abul-Maani’s »Juvelsnore« (1822), den tyrk. Digter
Fasli’s »Gul u Bulbul« (1834), Samachschari’s
»Gyldne Halsbaand« (1835) m. m. Han har
ogsaa oversat fra Persisk Hafis’ »Divan«
(1813—14), fra Arabisk »Udvalgte Eventyr af 1001 Nat«
(1823—24), fra Tyrkisk Baki’s »Lyriske Digte«
(1825) o. s. v. Fra Græsk overs. han Mark
Aurel’s »Selvbetragtninger« paa Persisk. Han
forsøgte sig ogsaa i originale Digte i østerlandsk
Stil, udgav fl. Rejsebeskrivelser, skrev om
Steiermark’s Adel (1855) og en
Levnedsbeskrivelse af Kardinal Khlesl (4 Bd, Wien 1847—57).
(Litt.: Schlottmann, »J. von Hammer«
[Zürich 1857]. Ahlwardt har bedømt ham som
Arabist i et Tillæg til hans »Chalef-el-ahmar«).
V. S.

Hammerschmidt [’hamər∫met], Andreas,
tysk Kirkekomponist, (1612—75), Organist i
Freiberg, senere i Zittau i Sachsen. Hans
talrige Værker, hvori han nærmest slutter sig til
sin ældre Samtidige, Heinrich Schütz, har
navnlig hist. Bet. ved den Maade, hvorpaa
Kirkesang og Kunstsang forbindes, idet de danner
Beg. til den tyske Kirkekantate. I hans »Dialogi
spirituali
oder Gespräche zwischen Gott und
einer gläubigen Seele« (1645 og 1658) finder vi
Former, der senere kulminerer i Bach’s
Passioner og Händel’s Oratorier. Et Udvalg af H.’s
Værker findes i »Denkmäler deutscher
Tonkunst«, Bd XL (Berlin 1910).
A. H.

Hammershaimb, Venceslaus
Ulricus
, færøsk Folkemindeforsker og
Sprogforsker, f. 25. Marts 1819 i Sandevaag paa
Færøerne, Søn af Færøernes sidste Lagmand, d. i
Kbhvn 8. Apr. 1909. H., hvis Forfædre i 3
Slægtled har beklædt Embeder paa Færøerne,
nedstammer fra en i 17. Aarh. fordreven
schlesisk Protestant Wenceslaus H. Efter at have
taget teol. Embedseksamen ved Kbhvn’s Univ.
gjorde H. to Rejser til Færøerne i sprogligt og
kulturhistorisk Øjemed, først 1847—48, dernæst
1853. Paa disse Rejser indsamlede han et stort
Materiale, navnlig Folkesange og Sagn. 1855
blev han udnævnt til Sognepræst for
Nordstrøme (Færøerne), 1862 for Østerø, og 1867
udnævntes han til Provst over Færøerne. 1878
blev han forflyttet til Lyderslev og Frøslev paa
Sjælland, hvorfra han tog sin Afsked 1897.

H. har Fortjenesten af at have skabt en fast
Retskrivning for den færøske Sprogart, en
etymologiserende Skrivemaade med Tilnærmelse
til Grundsproget Oldnordisk. Tidligere skrev
enhver sin egen Retskrivning med Udtalen som
Rettesnor. Hvad der er udg. paa Færøsk før
H.’s Tid, er kun meget ubetydeligt, og H. staar
da som den egl. Skaber af en færøsk
Prosalitteratur. De af ham meddelte Folkesagn og
Folkelivsbilleder (i »Færøsk Anthologi«) vidner
om hans fortrinlige Evne til at behandle
Sprogarten, og desuden giver hans Folkelivsbilleder
et fyldigt Indblik i den færøske Befolknings Liv
og Færden. Ogsaa i Ordningen af det færøske
Skolevæsen har H. taget betydelig Del. Nogle
Artikler af ham herom er trykt i
»Kjøbenhavnsposten« 1844—45. Af trykte Arbejder af H.
foreligger: Meddelelser i »Antikvarisk
Tidsskrift« 1846—48 og 1849—51 (færøske Kvad,
Folkesagn med mere); »Færøske Kvæder« I
(Sjúrðar kvæði) og II, udgivne for »Nordisk
Litteratursamfund« 1851—55; »Færøske Sagn
og færøsk Udtale« og »Færøsk Sproglære« (i
»Annaler for nordisk Oldkyndighed«, henh.
1846 og 1854); »Færøsk Anthologi«, udg. for
»Samfund til Udgivelse af gl nordisk Litt.«
(1886—91). — Som Svend Grundtvig’s nære Ven
og Aandsfrænde kom H. til at yde en stor
Indsats i Grundtvig’s og Jørgen Bloch’s Corpus
carminum Færoensium
, den udmærkede
Samling af færøske Kvæder, som i Haandskrift
findes i Dansk Folkemindesamling, det kgl.
Bibliotek.

I Forstaaelse af H.’s Bet. som det færøske
Skriftsprogs Skaber og i Mindet om hans
elskelige Personlighed rejstes ham i Fødebygden i
Hundredaaret for hans Fødsel et Mindesmærke
— det første, der paa Færøerne er rejst over
nogen Færing. (Litt.: Edward
Mortansson
, »V. U. H. Livssøga og virki hanns«
[Tvøroyri 1916; med et Optryk af Folkelivsbillederne
fra »Færøsk Anthologi«, 90 S.).
(J. J.). M. R. M.

Hammershus, i Middelalderen en fast Borg
paa Vestsiden af Bornholms Nordpynt, nu
Danmarks største og interessanteste Ruin. Der
findes intetsteds nogen nærmere Tidsangivelse for
Borgens Anlæg — tidligere tillagde man urigtig
Valdemar den Store Opførelsen af den som
Værn mod Venderne (1159) — kun saa meget
ved man, at det er Ærkebisperne i Lund, som
har paabegyndt Anlægget af H. Sandsynligvis
stammer den fra Midten af 13. Aarh., fra de
voldsomme Stridigheder mellem Kronen og
Ærkebiskoppen Jakob Erlandsen. H. nævnes
første Gang i Historien 1259, da Ærkebiskop
Jakob’s Broder, Andreas, efter at have tilføjet
den kgl. Hær et Nederlag, trak sig tilbage til
Borgen H. 1265 blev den erobret af Erik
Klipping, der dog 1276 afstod baade Borgen og Øen
til Bispestolen igen. Efter Erik Klipping’s Drab
var den i Jens Grand’s Haand et fast og sikkert
Tilflugtssted for de Fredløse. Det var ogsaa til
H., at Ærkebispen flygtede, efter 1294 at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0795.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free