Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hampefrø - Hampefrøkager - Hampegarn - Hampel, József - Hampelærred - Hampeolie - Hampshire - Hampshiredown-Faar - Hampstead - Hampton (By i England) - Hampton (By i U. S. A.) - Hampton, John Somerset Pakington, Lord - Hampton, Wade - Hampton Court Palace - Hampton Roads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hovedsagelig til Fabrikation af Sæber, navnlig
bløde Sæber, og kommer næsten udelukkende
fra Rusland. Resterne fra Udpresningen
anvendes under Navn af Hampefrøkager som
Kraftfoder (se Oliekager). H. finder i øvrigt
ogsaa en Del Anvendelse som Foder til
Stuefugle.
K. M.
Hampefrøkager, se Oliekager.
Hampegarn, se Hamp.
Hampel, József, ung. Arkæolog, f. 1849 i
Buda-Pest, d. smst. 1913 som Direktør ved
Ungarns Nationalmus. (fra 1897) og
Generalinspektør for Landets arkæol. Museer og
Undersøgelser. H. er Ungarns grundlæggende
Præhistoriker. 1885—1913 redigerede han det arkæol.
Hovedtidsskrift, Archæologiai Értesitö, og en
stor Del af dets Indhold skyldtes hans egen
Haand. Hovedarbejder: »Der Goldfund von
Nagy-Szent-Miklos« (»Attilas Skat«) (1885);
Antiquités préhistoriques de la Hongrie (1876—77);
Bronzealderen behandles i A. bronzkór emlékei
magyarhonban (1887—96); 4.—10. Aarh. i A.
Régibb Középkor Emlékei magyarhonban, 1—2
(1894—97); fremdeles i »Altertümer des frühen
Mittelalters in Ungarn«, 3 Bd (1905). Hans
enestaaende Kendskab til Materialet fra hele
Landet gør disse med Tusinder af Afb. udstyrede
Arbejder grundlæggende.
H. A. K.
Hampelærred, se Hamp.
Hampeolie, se Hampefrø.
Hampshire [’häm(p)∫ə] (Hants,
Southhamptonshire), Grevskab i Sydengland,
begrænses mod N. af Berkshire, mod Ø. af
Surrey og Sussex, mod S. af Kanalen, mod V. af
Dorsetshire og Wiltshire. Arealet er 4205 km2
med (1911) 950979 Indb. mod 354700 i 1841,
altsaa er Folkemængden næsten tredoblet paa 70
Aar. Kysten er indskaaret af fl. Bugter, og et
Stræde, som mod V. hedder Solent, mod Ø.
Spithead, skiller Øen Wight fra den øvrige Del
af Grevskabet. H. er et frugtbart bakket Land
med talrige Herresæder og Landsbyer og
betydelige Skove (deriblandt New Forest). Lave
Højdedrag, hørende til Western Downs, naar
mod N. og Ø. over 250 m. 70 % af Arealet er
under Dyrkning, men heraf anvendes en stor
Del som Græsgang. Havre er den vigtigste
Kornsort. Husdyravlen og Mejeridriften staar
meget nøjt. Industrien er uden Bet., naar
bortses fra Marinens Skibsbyggerier og Værksteder
i Portsmouth og Gosport. Fra de fleste
Kystbyer drives Fiskeri. Hovedstaden er
Winchester, men vigtigere er Havnestæderne
Southampton, Portsmouth og
Gosport samt Byen Aldershot med sin store
Militærlejr; endvidere findes der en Mængde
Badesteder, navnlig paa Øen Wight.
G. Ht.
Hampshiredown-Faar [’häm(p)∫əda^un-], se
Faar, S. 642.
Hampstead [’häm(p)stid ell. -sted] Kvarter
(borough) i det nordvestlige London med (1918)
75649 Indb.
G. Ht.
Hampton [’häm(p)tən], By i Middlesex. SV.
f. London ved Thames. (1911) 9220 Indb. Den
har et stort Vandværk, der forsyner London
med Vand, og har mange Villaer. I Nærheden
ligger Hampton Court Palace, et Slot, bygget
i Tudor-Stil af Kardinal Wolsey. Da Kongen,
Henrik VIII, fandt stort Behag i Slottet, ansaa
Kardinalen det for klogest at forære ham det.
Hampton Court Palace solgtes 1649 af
Parlamentet og kom senere i Cromwell’s Hænder;
siden var det vedblivende Kongehusets
Hovedresidens indtil Georg II’s Tid. Slottet er
omgivet af en Have i holl. Stil, med Terrasser
og skyggefulde Alleeer. Det indeholder en stor,
for Publikum tilgængelig Malerisamling, med
Malerier af Tizian, van Dyck, Claude Lorrain,
Dürer og Cranach etc.
G. Ht.
Hampton [’häm(p)tən]. By i U. S. A., Stat
Virginia, ligger ved Bugten Hampton Roads.
(1910) 2800 Indb. H. har en Landbohøjskole for
Farvede og driver Handel med Fisk og Østers.
1862 stod her en Kamp mellem Panserskibene
»Merrimac« og »Monitor«. I Nærheden ligger et
stort milit. Invalideinstitut.
H. P. S.
Hampton [’häm(p)tən], John Somerset
Pakington, Lord, eng. Statsmand
(1799—1880), var født Russell, men arvede 1830 en
Slægtning paa mødrene Side og tog nu hans
Navn Pakington. Ved Arven kom en stor Del
af Flækken Droitwich i hans Eje, og han lod
sig 1837 vælge her til Underhuset, hvor han
sad i 34 Aar og hørte til de ivrigste
Konservative. 1846 blev han Boronet (Sir), sluttede
sig s. A. til Disraeli i Kampen mod R. Peel og
var siden en af hans trofaste Tilhængere. 1852
var han Koloni- og 1858—59 Marineminister,
overtog 1866 igen Marine- og Febr 1867
Krigsministeriet indtil Decbr 1868, da hele Ministeriet
gik af. 1874 ophøjedes han til Peer som Lord
H. og var senere første Regeringskommissær for
Prøverne til den civile Embedstjeneste.
E. E.
Hampton [’häm(p)tən], Wade, nordamer.
General og Politiker. (1818—1902), var en stor
Plantageejer i Sydkarolina og blev tidlig
Medlem af sin Stats lovgivende Forsamling, hvor
han tog Ordet imod Planen om at forny
Slavehandelen. Skønt han personlig ikke ønskede
nogen Sprængning af Unionen, tog han dog
virksom Del i Borgerkrigen 1861—65 lige fra første
Færd (i Slaget ved Bulls Run) og til det sidste
som en dygtig Rytteranfører i Sydstaternes Hær
(gav Febr 1865 Paalæg om at opbrænde al
Bomuld i Sydkarolina og fremkaldte derved sin
Fødestad Columbias Brand). Krigen ødelagde
hans Formue; dog raadede han indtrængende
sine Landsmænd til at behandle Negrene vel
og til at søge Forsoning med Nordstaternes
Befolkning. 1876—78 var han Guvernør i
Sydkarolina og 1879—91 Unionssenator.
E. E.
Hampton Court Palace [’häm(p)tən-kå.ət-
’pä£əs], se Hampton.
Hampton Roads [’häm(p)tən-roudz], en
Havbugt ell. Red ud for Byen Norfolk paa
Nordamerikas Østkyst ikke langt fra Byen
Washington. H. R. er blevet kendt i Søkrigshistorien
ved de karakteristiske Kampe, som fandt Sted
Marts 1862 først mellem Nordstaternes
Træskibe og Sydstaternes Panserskib »Merrimac«
(Virginia), senere mellem dette og
Nordstaternes Panserskib »Monitor«. De nævnte to
Panserskibe er omtr. de første, der har været i
Kamp. »Merrimac« var en raseret Fregat,
pansret med 5,2 X 5,2 cm’s Jernplader, bevæbnet med
10 Kanoner, 16—18 og 24 cm’s Kaliber, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
