Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelspas - Handelspjaster - Handelsplads. - Handelsplanter - Handelspolitik - Handelsprivilegier - Handelsregister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver Udlænding, hvad enten han er Chef ell.
Funktionær (Handelsrejsende), naar han
arbejder for at opnaa Ordres til (senere)
Effektuering, hvad enten Prøver medbringes ell.
ikke.
Ch. V. N.
Handelspjaster, se Handelsdollar.
Handelsplads. I dansk Lovgivningssprog
betegnedes tidligere flg. 6 Byer som H.:
Frederiksberg, Frederiksværk, Marstal, Silkeborg,
Løgstør og Nørresundby, se f. Eks. Grl. af 1866
§ 37. De indtog i administrativ, kommunal og
næringsretlig Henseende en Særstilling mellem
Land og Købstæder. Imidlertid er nu ved L.
Nr 63 af 7. Apr. 1899 Løgstør, Nørresundby og
Silkeborg, og ved L. Nr 35 af 5. Marts 1907
Frederiksværk oprettet til Købstæder, medens
Frederiksberg ved L. Nr 69 af 7. Apr. 1890 er
udskilt af Kbhvn’s Amtsraadskreds som en
selvstændig Kommune og i forsk. Retninger stillet
som Købstad. Marstal er vedblivende H.
E. T.
Handelsplanter er Kulturplanter, som
bruges i industrielle ell. spec. Øjemed, og som i
mere ell. mindre tilberedt Tilstand er Genstand
for Handel og Omsætning. Til H. regnes dog
ikke Frønæringsplanter, Rodfrugter og
Kartofler, selv om Afgrøder af disse Planter kan være
Genstand for Handel og industriel Behandling.
Til H. hører Farveplanter, Krydderplanter,
Olie- og Spindplanter o. s. f. For Danmarks
Vedk. er de vigtigste H. Raps, Rybs, Hør,
Hamp, Humle og Tobak. Skønt H. omfatter
meget forsk. Plantearter, er der dog mange
Ligheder i deres Krav i driftsøkonomisk
Henseende. De stiller store Fordringer til Jordens
Kultur, Gødningskraft og Renhed; de fordrer
megen Pleje, stiller store Krav til Arbejdskraft,
Indsigt og Omhu. Dyrkning af H. forudsætter
god Afsætning og en betydelig Driftskapital;
Dyrkerne maa have Magt over Bedriften,
Overblik over Markedsforholdene og være i Stand
til at udvide og indskrænke Dyrkningen af H.
efter Øjeblikkets Krav. Naar alle disse
Fordringer tilfredsstilles, kan H. give et betydeligt
Pengeudbytte og en anselig Renteindtægt.
Høsten er dog for de flestes Vedk. usikker, og
Udbyttet svingende. Fl. H. har deres
Nordgrænse for rentabel Dyrkning i Danmark, saa
Klimaet er ikke absolut gunstigt for de kælne
H. I Hovedsagen kniber det dog mere med
Kvaliteten end med Kvantiteten. Priserne paa
H. er underkastede store Svingninger, men de
varierer uafhængig af Priserne paa Korn- og
Dyreprodnkter, saa der er Mulighed for høje
Priser paa H., naar Indtægten af de andre
Afgrøder og af Kreaturerne er ringe. For fl. H.’s
Vedk. er Markedet stærkt begrænset, og det
vilde hurtig overfyldes, hvis Dyrkningen
indførtes i Stordriften. Af Spind- og Olieplanter
indføres dog Produkter for fl. Mill. Kr aarlig.
Jordbund og Klima lægger ikke Hindringer i
Vejen for at dyrke den Hør og Raps, der
bruges her i Landet.
A. C-n.
Handelspolitik, den Retning og de Maal,
som Staten forfølger ved sine Forholdsregler
til Handelens Regulering. Man kan skelne
mellem indre og ydre H. Den første omfatter
Ordningen af den indenlandske Omsætning, og
de Hovedspørgsmaal, som her kommer frem,
er hovedsagelig Spørgsmaalene om, hvorvidt
Næringsvæsenet skal være frit ell. bundet, om
der skal være Lavstvang, ell. enhver skal
kunne udøve færings- og Handelsvirksomhed, om
Købstæderne skal have særlige
Handelsprivilegier o. s. v. Herhen hører ogsaa Ordningen
af den indenrigske Skibsfart, af
Jernbanevæsen, Havnevæsen o. l. Ogsaa alle Spørgsmaal
om Foranstaltninger til Handelens Fremme,
saasom offentlig Handelsundervisning ell.
Understøttelse dertil, falder ind herunder. I den
ydre H. er Toldspørgsmaalet det vigtigste, og
Yderpunkterne paa dette Omraade er den rene
Merkantilisme og den absolutte Frihandel.
Mellem disse to Standpunkter ligger de forsk.
Grader af mere ell. mindre moderat
Protektionisme, som f. T. hyldes af de fleste europ.
Stater. Den væsentligste Undtagelse danner
England, hvor Frihandelen er gennemført. I
øvrigt kan disse forsk. Standpunkter gøre sig
gældende paa andre Punkter end ved
Toldvæsenets Ordning, f. Eks. ved Ind- og
Udførselspræmier, ved Fastsættelsen af
Jernbanetarifferne, der kan indrettes saaledes, at de
begunstiger den indenlandske Produktion,
vanskeliggør Indførsel og letter Udførsel ell.
omvendt, ligesom Staten ved Godstaksternes
Fastsættelse kan begunstige ell. vanskeliggøre
Transit-Transporten. En vigtig Rolle i den ydre H.
spiller Afslutningen af Handelstraktater. For
øvrigt kan der nævnes mange
Foranstaltninger, der falder ind herunder, saasom
Ordningen af Skibs- og Havneafgifter, Spørgsmaal om
Subvention af Dampskibsruter, om Erhvervelse
og Styrelse af Kolonier, om Monopolisering af
Handelskompagnier, Ordningen af
Konsulatvæsenet, Indretning af Handelskamre o. s. v.
(E. M.). Ch. V. N.
Handelsprivilegier, særlige Forrettigheder
som en Stat indrømmer en andens Stats
Undersaatter i Henseende til Handelssamkvemmet,
og som særlig kan bestaa i Fritagelse for ell.
Nedsættelse af Afgifter, som andre Staters
Undersaatter maa betale, saasom Skibs- og
Havneafgifter, Afgift af Handelsrejsende o. s. v.
I tidligere Tider gav ogsaa den enkelte Stat
nogle af sine Undersaatter H., som den
nægtede andre, derunder ogsaa ligefremme
Monopoler paa visse Arter af Handel.
(E. M.). Ch. V. N.
Handelsregister. Til Fremme af Klarhed
og Sikkerhed i Forretningslivet gør de fleste
Handelslovgivninger det snart til Pligt, snart
til Ret for større ell. mindre Klasser af
forretningsdrivende at gøre Anmeldelse til en
offentlig Myndighed om forsk. Forretningen
vedrørende Forhold og da navnlig om 1)
Firmanavnet, 2) Maaden, hvorpaa de enkelte
Deltagere i et Selskab hæfter for Forretningens
Gæld, 3) Omfanget, hvori de er berettigede til
at repræsentere Selskabet (Signaturen), samt
endelig 4) de Fuldmagts- (særlig Prokura-)
forhold, i Kraft af hvilke andre er berettigede til
at optræde paa de egl. Deltageres Vegne. De
gjorte Anmeldelser bliver i Reglen
offentliggjorte gennem Aviserne og indførte i et
Register, til hvilket Publikum har Adgang. Et
saadant Register kaldes H. — Medens Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
