Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udstrækkes til andre Lande, der ikke har taget
Del i Krigen.
Derimod maa Traktater mellem Lande,
hvorved den ene Part ell. begge Parter giver
Medkontrahenten Ret som mestbegunstiget Nation
ikke systematisk henregnes til H., selv om en
saadan Bestemmelse, hvorefter Vedk.
forpligter sig til ikke at indrømme nogen anden Stat
større Begunstigelser, end den indrømmer
Medkontrahenten, ofte vil udgøre en væsentlig Del
af H.; se i øvrigt
Mestbegunstigelses-Traktater.
H.’s Formaal er at lette det økonomiske
Samkvem mellem de kontraherende Stater i
første Række. Dette Formaal opfyldes gerne
ved, at Toldsatser nedsættes, Eksporttold
ophæves. Havne aabnes, Import- og
Eksportforbud hæves, Dommes Retskraft anerkendes,
officielle Dokumenter anerkendes, Ret til at
anlægge Handels- ell. Fabriksfilialer indrømmes,
Handelsrejsendes Adgang lettes ell. Hindringer
herfor bortfalder, Bestemmelser om absolut
ell. betinget Kontrabande (s. d.) fastlægges og
Bestemmelser om Vilkaarerne for neutral
Handel træffes. Det er i store Træk
Handelsfriheden, der tilstræbes, hvorfor i første
Række saadanne Lande, der hidtil har stillet
sig mere ell. mindre eksklusivt, maaske efter
Principperne for Merkantilismen (s. d.), i en
ell. fl. af de ovenn. Retninger indrømmer
Lettelser.
Forbehold tages dog ofte for Statsmonopoler,
sundhedspolitiske Foranstaltninger o. l.
I Alm. gøres H. tidsbegrænsede i
Modsætning til andre, diplomatiske Overenskomster
mellem Landene. Opsigelse af en H. kan
folkeretlig ikke anses for nogen uvenlig Akt.
Kontrahenterne har omvendt gerne Ret til at
forlænge Varigheden.
En særlig Form for H. er de saakaldte
Tariftraktater, hvorved Staten forpligter sig
til for visse Varer ikke at opkræve højere
Toldsatser end til et angivet Maksimum, men i
Alm. dog med det Forbehold, at dette
Maksimum kan overskrides, saafremt Staten paa
den indenlandske Produktion af lgn. Varer
lægger en tilsvarende Statsafgift. I øvrigt kan de
kontraherende Stater gensidigt eller ensidigt
følger 3 Systemer for Toldtarif-Traktater.
a) enten kan Staten lade enhver
Toldnedsættelse, som den indrømmer sin(e)
Medkontrahent(er), gælde som alm. Toldsats overfor
alle Stater.
b) eller Staten kan have 2 Tariffer, nemlig
en Konventionaltarif, der gælder over for alle
Stater, med hvem der haves
Mestbegunstigelses-Traktat.
c) ell. endelig kan Staten have en tredie
Tarif foruden de 2 under b) nævnte med endnu
højere Toldsatser, der da gælder over for
Stater, som behandler vedk. Stat selv ugunstigere
end de behandler andre Stater i Alm., f. Eks.
ved Toldkrig.
De Fordele, som H. byder de kontraherende
Stater, er i Særdeleshed:
1) at tillade en paalidelig Kalkulation for
Vareomsætningen mellem Staterne for den
Periode, Traktaten løber, idet den
Usikkerhed, der følger af ny Toldsatser, ændrede
Transportbetingelser etc. bortelimineres.
2) at fremme den økonomiske Forstaaelse
mellem Staterne og derved fremme
Nationernes Interesser. Naar hertil kommer, at H.
ofte indeholder Mestbegunstigelses-Klausuler,
virker de rent automatisk til Fæstnelse af
Samkvemmet mellem Staterne. De Forhold,
der sikres ved Traktater, anses for mere
paalidelige end de, som afhænger af Staternes
eget Forgodtbefindende, selv om en vis
Sædvane har fæstnet sig, der ikke godt kan brydes,
uden at saadant Brud medfører
Kontravirkninger.
3) at ophæve Hindringer for det fri
Samkvem mellem Folkene, hvad enten disse
Hindringer er selvlavede i Form af
Besejlingsforbud, protektionistisk Toldpolitik o. l., ell. det
er Hindringer, som Naturen har skabt, men
som man ved fælles Overenskomst kommer
udenom, f. Eks. ved Bygning af Tunneler,
Bygning af Broer over Grænsevande o. l.
Efter den merkantilistiske Politik i 17. Aarh.,
som her i Danmark havde sørgeligt Resultat
endnu langt senere —, en Periode, hvor dog
allerede visse H. blev sluttet —, indtraadte en
Forandring, da de nordamerikanske Fristater
1776 aabnede deres Havne for Skibe af alle
Nationer, og efter at de sydamerikanske Prov.
havde løsrevet sig fra Spanien og Portugal,
blev de handelsdrivende Stater tvungne over i
en friere Politik, og der indtraadte en Periode,
i hvilken H. blev Vejen, ad hvilken de
frihandelsvenlige Principper trængte igennem i den
internationale Handelspolitik.
Ved Traktaten af 1786, den saakaldte
Eden-Traktat, mellem England og Frankrig, viste
Pitt et Fremsyn for den kommende
Frihandelsbevægelse og viste tillige Vejen til at gøre
en Ende paa den for Folkene ødelæggende
økonomiske Krig, som Merkantilismen faktisk
havde medført. Ved Traktaten ophævedes de
gældende Indførselsforbud — med et Par
Undtagelser — og de prohibitive Toldsatser. Ved
Krigstilstandens Indtræden 1793 bortfaldt
Traktaten paa ny, og først 1860 oprettedes en ny
H., Cobden-Traktaten, som Napoleon
III endda maatte paatvinge sit Folk mod dets
Villie. Med denne Traktat naaede den eng.
Frihandelspolitik sit Højdepunkt, og for Frankrig
blev den Indledningen til Afslutning af en Rk.
H. i lgn. Aand med de fleste europ. Stater (af
de skandinaviske Lande med Sverige—Norge,
men ikke med Danmark, som ikke vilde binde
sig til de forlangte Ændringer af sin
Toldtarif). Ved Afslutningen af Eden-Traktaten
gik de kontraherende Parter ud fra, at det
ene Land havde Interesse i at modtage fra det
andet, hvad dette havde de bedste naturlige
Betingelser for at fremstille.
Paa Fastlandet havde de mange tyske Stater
1833 sluttet en Toldforening med en
maadeholden Toldbeskyttelse udadtil og fulgte i
1860’erne den europ. Frihandelspolitik og sluttede,
til Dels dog af politiske Grunde, en Række H.
til alle Sider, med forholdsvis lave Toldsatser
og med Mestbegunstigelses-Klausuler. Denne
Politik holdt sig indtil Kriseaarene efter 1873
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
