- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
846

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Hans Nikolaj (dansk Maler) - Hansen, Hans Peter - Hansen, Heinrich - Hansen, Henning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udmærket Dygtighed kopieret Rubens’ og
Jordaens’ store Billeder paa Kunstmuseet, ligesom
han fra en Italiensrejse 1906—07 hjembragte
værdifulde Kopier efter saa forsk. Mestre som
Melozzo da Forli og Velasquez. I Paris
studerede han 1908. Foruden med Medaille i Paris
1900 og i München 1905 hædredes han første
Gang paa Charlottenborg 1905 med
Aarsmedaillen for Raderingen »Kirke« (udg. af
Raderforeningen). 1909 valgtes han til Formand for
den s. A. stiftede »Forening for grafisk Kunst«
og modtog derved Anerkendelse som den mest
fremragende danske Raderemester. 1910 vandt
han Aarsmedaillen anden Gang, 1911 blev han
Medlem af Akademiraadet. Hans Opustal er nu
oppe ved de 80, og de nyeste Blade er
Vidnesbyrd om hans stadig voksende tekn. Mesterskab
saavel som om hans dybe Følelse og
uudtømmelige Fantasi, hvis Omfang rækker fra
kosteligt Humor (som i »Potifars Hjemkomst«) og
bidende Satire (»Kejserbesøget«,
»Rembrandt-Festen«) til skær Idyl, mildt Vemod (»Den gl.
Admiral«) ell knugende Tungsind. Han er en
virtuosmæssig dygtig Tegner; ved sin noget
urolige, men kraftige Kolorit indtager han en
Særstilling mellem danske Malere.
(S. M.). P. J.

Hansen, Hans Peter, dansk Finansmand
og Politiker, f. i Kbhvn 6. Apr. 1797, d. smst.
15. Septbr 1861. H. var Vinhandlersøn og
opdroges selv til Handelen. I en længere
Aarrække virkede han som Vinhandler og
Grosserer i Kbhvn, men sin største Bet. fik han
gennem sin Varetagelse af de mange offentlige
Hverv, der efterhaanden lagdes i hans Hænder.
Han var saaledes Medlem af og i en lang
Aarrække Formand for det sjællandske
Jernbaneselskabs Kontrolkomité, og fra 1848 var han
Medlem af Grosserer-Societetets Komité. Fra
1846 var han Medlem af Nationalbankens
Direktion, og efter L. N. Hvidt’s Død den
ledende Mand inden for denne. Den Hæderlighed
og Dygtighed, H. i denne saare indflydelsesrige
Stilling udviste, anerkendtes af alle; dog
bebrejdede man ham, og vistnok ikke uden Føje,
at han strakte sig for vidt m. H. t. Bankens
Kreditgivning til ikke tilstrækkelig funderede
Handelsfirmaer, og dette hidførte under
Pengekrisen 1857 ret betydelige Tab. Paa den anden
Side er der ingen Tvivl om, at hans store
Indsigt og resolutte Optræden havde deres meget
væsentlige Del i, at den danske
Forretningsverden reddede sig forholdsvis saa godt ud af
Krisen, som den gjorde. Fra 1832 til sin Død havde
H. Sæde i Kbhvn’s kommunale Repræsentation,
og 1840—41 og 1853—58 var han
Borgerrepræsentationens Formand. 1835—46 var han tillige
en af Kbhvn’s Repræsentanter i Roskilde
Stænder. Han var Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling og 1849—53 Landstingsmand for
Kbhvn. Som Politiker hørte H. til det
nationalliberale Parti og førte i 1840’erne Ordet saavel
for Indførelsen af en konstitutionel Forfatning
som for en national Styrelse af Slesvig. I den
grundlovgivende Rigsforsamling gik han noget
mere til højre end Flertallet af sine Kolleger og
var navnlig en udpræget Modstander af den
alm. Valgret. Til »Grundlovsprotestanterne«
hørte han dog ikke. Efteraaret 1848 var han en
af Lederne af Bevægelsen mod Tscherning’s
»Septemberanordning«, hvorved den alm.
Værnepligt foreløbig indførtes, og senere
bekæmpede han i Folketinget Martsministeriets
Værnepligtsforslag. Som Landstingsmand tog han
fremtrædende Del i Kampen mod den af
Ministeriet Bluhme foreslaaede Ordning af
Tronfølgesagen.
N. N.

Hansen, Heinrich, dansk
Arkitekturmaler, f. i Haderslev 23. Novbr 1821, d. i Kbhvn
11. Juli 1890. I Flensborg blev han Malersvend
og drog saa til Kbhvn for at uddanne sig til
Dekoratør; han blev Elev af
Kundskabsakademiet og udstillede som saadan sine første
beskedne Arbejder, et Urfoderal og et Udkast til
en Vægdekoration, der indbragte ham
Sølvmedaillen. 1844—47 udførte han under Eddelien
med stor Virtuositet forsk. Ornamenter og
Portrætmedailloner i Christian IV’s Kapel i
Roskilde; saa rejste han en Tid i Tyskland, hvor
han malede Arkitekturstudier, og hvor han kom
paa det rene med Valget af det Kunstfag, han
fremtidig vilde vie sine Kræfter. »Studier fra
en Rejse i Tyskland« udstillede han 1848, i
det flg. Aar kom et Billede af Roskilde
Domkirke og 1850 »Frederiksborg i Frederik III’s
Tid«. Lærer i Perspektiv ved Kunstakademiet
blev han kort efter Hjemkomsten fra den
første Rejse og Docent fra 1864; 1850—52 var han
atter ude, besøgte mange fremmede Lande og
hjembragte en Mængde Studier, paa Grundlag
af hvilke han malede saa dygtige Billeder
som »Sablonkirken i Brüssel«, der 1853 købtes,
til Nationalgaleriet i Kbhvn. Med dette Billede
begynder den lange Række af Værker, der alle
bærer det samme Præg af solid Dygtighed og
Vederhæftighed. Fl. af dem blev købt til
Nationalgaleriet, »Christian IV’s Værelse paa
Rosenborg« (1855), »Salle des francs i Domhuset
i Brügge« (1858), »Parti ved Gammelstrand«;
(1868) og »Gustaf III’s Soveværelse paa
Drottningholm«. Af disse Billeder og bl. H.’s
Arbejder i det hele taget er Interiørerne de bedste.
De interesserer først og fremmest ved
udmærket Redegørelse for de perspektiviske Forhold
og ved den korrekte Gengivelse af det
arkitektoniske i alle sine Enkeltheder, mindre ved de
rent maleriske Egenskaber. I Friluftmotiver som
det nævnte »Parti fra Gammelstrand« ell. i det
store, for Frederiksborg-Mus. udførte
»Arvehyldingen paa Kbhvn’s Slotsplads« gør der sig en
ikke ringe Tørhed gældende. Fra 1858 var H.
et indflydelsesrigt Medlem af Kunstakademiets
hvis Vicedirektør han desuden var fl. Gange.
1887—90 var han Formand for
Udstillingskomiteen. Endnu bør nævnes den betydelige
Virksomhed, han udfoldede til Fremme for den
danske Kunstindustri, idet han udførte en Rk.
Tegninger som Forbilleder for
Haandværksarbejder, samt den Fortjeneste, han har indlagt
sig som medvirkende ved Restaureringen af
Frederiksborg.
(S. M.). P. J.

Hansen, Henning, dansk Arkitekt, f. 18.
Juli 1880 i Odense, gennemgik Kunstakademiet,
hvorfra han fik Afgangsbevis 1907. 1909 vandt
han Akademiets lille Guldmedaille og fik et
Stipendium. Af Arbejder kan nævnes: Det danske
Hus paa Udstillingen i Malmö 1913—14, for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free