Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Andersen - Hansen, Jens Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Halvdel nærmest Helstatsmand, under
Fællesforfatningen af 2. Oktbr mere ejderdansk
og skandinavisk end selve de Nationalliberale,
medens han efter Krigen paa ny forlod dette
Standpunkt. Det til Grund liggende i hans hele
Politik var Hævdelsen af den alm. Valgret og
Kampen for Bondestandens økonomiske
Reformkrav. Dog skinnede den gl.
Haandværkerpolitiker undertiden igennem, især i Kampen
om Næringsloven af 1857, hvor han langtfra
kunde gaa saa langt i Retning af
Næringsfrihed som Flertallet af hans Partifæller.
H. fik efterhaanden en Række Tillidsposter
inden for den sjællandske Bondestand og paa
Rigsdagen. Han blev Medlem af
Bondevenneselskabets Bestyrelse og fra 1862 Formand for
den »Østifternes Folkeforening«, som blev
Bondevenneselskabets Arvtager 1855 afløste han
Gleerup som Formand for Holbæk Amts
Brandforsikringsselskab. Endvidere valgtes han af
Folketinget til Medlem af Rigsraadet. En
Svækkelse af H.’s politiske Magtstilling indtraadte
under Forfatningskampen 1865—66, da han,
efter at hans Forsøg paa at faa Junigrundloven
genoprettet for samtlige Statsanliggender og
hans Forhandlinger paa sit Partis Vegne med
Grev Frijs om Landstingets Samnensætning var I
bristede, paa egen Haand og kun med Billigelse
fra et Mindretal af sine Partifæller sluttede
den Overenskomst med Grev Frijs, som førte
til den reviderede Grundlov af 1866. H.
forfulgte den her indledede Politik ved Dannelsen
af »Oktoberforeningen«, der skulde fæstne og
udvikle den mod de Nationalliberale rettede
Forstaaelse mellem »de store og de smaa
Bønder«. Men da ingen af Venstres Medlemmer
kom ind i det af Grev Frijs dannede
Ministerium, og da de venlede Landboreformer
udeblev, opløstes den indledede Forbindelse igen,
og H. vendte tilbage til en radikalere Politik.
Hans Indflydelse var imidlertid blevet stærkt
svækket, hvilket bl. a. viste sig ved, at han ved
Opløsningsvalget Sommeren 1866 mistede sin
gl. Kreds og forst et Par Maaneder efter fandt
sig en ny, Svendborg, og ved Venstres stærke
Gruppedeling. Et Rygte om, at han af Grev
Frijs var blevet købt til at indlage sin
forandrede Stilling til Grundlovssagen, fandt Tiltro,
ogsaa hos en Del af hans tidligere politiske
Venner, men dette Rygtes Sandhed er aldrig
blevet godtgjort, og vægtige Grunde taler imod
det. I Virkeligheden havde jo saa godt som
alle Venstres gl. Ledere været inde paa de
samme Veje som han, og han opgav først
Tanken om den alm. Valgrets Bibeholdelse ogsaa
for Landstinget, efter at enhver Udsigt til dens
Gennemførelse efter hans Opfattelse var bristet
p. Gr. a. Venstres svigtende Sammenhold. H.
deltog 1870 i Dannelsen af det forenede
Venstre og kom ind i dettes Bestyrelse. Imidlertid
var hans Indflydelse her altid stærkt bestridt,
og han traadte faktisk i Skygge for yngre
Ledere, navnlig Berg. Hans økonomiske Forhold
var ikke lidet rystede, og man søgte 1873—74
at raade Bod derpaa ved en Indsamling, for
hvis Udbytte i Forbindelse med et større
Tilskud fra den sjællandske Bondestands
Sparekasse man skænkede ham Ejendommen
»Folkegave« paa Frederiksberg. Foraaret 1877
indlededes der en Undersøgelse imod ham for
Forbrug af Brandforsikringsforeningens og en til
denne knyttel Kreafurforsikringsforenings
Midler, og ved Undersøgelsen oplystes det, at dette
Forbrug var naaet op til c. 200000 Kr og var
blevet fortsat gennem en lang Aarrække. Inden
Undersøgelsen var sluttet, døde han. (Litt.: J.
A. H., »Mit Livs Historie og Gerning«
[1875—76]; »Efterladte Papirer« [1878—79]).
N. N.
Hansen, Jens Julius, dansk Journalist
og Politiker, f. paa Christiansdal ved Odense
17. Juli 1828, d. i Paris 29. Jan. 1908. Han blev
1845 Student, 1852 cand. jur. Efter i Danmark
at have beklædt forsk. jur. Embedsstillinger,
sidst som Fuldmægtig under Landrover- samt
Hof- og Stadsretten, og virket som politisk
Journalist ved forsk. Blade sendtes han
Foraaret 1864 til Paris paa Bekostning af nogle
politisk og nationalt interesserede Mænd, særlig
af den nationalliberale Retning. Hensigten med
hans Sendelse var at paavirke den fr. Presse
til Danmarks Gunst og om muligt at knytte
Forbindelser med indflydelsesrige Politikere i
Paris. H. opfyldte til Overmaal de
Forventninger, man nærede til ham. Han kom til
Frankrig uden at indtage nogen officiel ell. social
Stilling af Bet., med yderst beskedne pekuniære
Midler, med ringe Færdighed i Sproget og uden
nærmere Kendskab til Personer og Forhold.
Ikke desto mindre lykkedes det ham ved sin
sjældne Energi og Tilpasningsevne hurtig at faa
Indpas i den journalistiske og politiske
Verden. Han lærte mange indflydelsesrige
Personer at kende, deriblandt selve
Udenrigsministeren Drouyn de Lhuys, og forstod at gøre
sig velset af dem og ved Tjenester af forsk.
Art at knytte dem til sig og at opnaa Krav paa
Gentjeneste af dem. Under et Ophold i Kbhvn
1865 udviklede der sig mellem ham, der stod
det nationalliberale Parti nær, og den af dette
Parti særlig ildesete Justitsminister Heltzen en
Konflikt, som førte til opsigtsvækkende
Debatter i Rigsdagen og Ministerens Afskedigelse. H.
vendte derefter tilbage til Paris, og fra nu af
var hans Liv en uafbrudt Række af hemmelige
Sendelser og Forhandlinger i forsk. politiske
Personligheders Tjeneste og til Fremme af
højst forsk. Formaal. Den røde Traad i hans
Virksomhed var dog stedse Bestræbelsen for
at opnaa det mest mulige for Danmark i den
slesvigske Sag, og det er utvivlsomt, at han
ikke alene fik en betydelig Del af den fr.
Presse paavirket til Fordel for den danske
Sag, men ogsaa har været væsentlig
medvirkende til, at der i Prag-Freden blev indsat en
Paragraf om Nordslesvigs Tilbagegivelse til
Danmark. Til dette Øjemed havde H. ogsaa
virket i Tyskland, hvor han bl. a., til Dels som
Agent for det fr. Udenrigsministerium, havde
gentagne Samtaler med Bismarck, som han
første Gang havde opsøgt i Biarritz Efteraaret
1864. Af dansk Statstjeneste var han udtraadt
1869, men opnaaede 1870, endnu medens
Kejserdømmet bestod, en officiel Ansættelse
under det fr. Udenrigsministerium, som, ogsaa
under Republikken, ofte benyttede ham til
hemmelige Sendelser. I en Aarrække udgav han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
