Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansson, Agnete - Hansson, Laura - Hansson, Ola - Hansson, Olaf - Hansson, Rasmus - Hansson, Thora - Hans Spandemager - Hansted - Hansted Aa - Hanstedgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedenn. Teaterchef Olaf H., som hun fulgte
ved Ansættelse ved forsk. Scener. Siden hans
Død har H. atter været knyttet til
Nationalteatret. H. har sin Styrke i klar og
virkelighedstro Karaktertegning. Bl. større Roller kan
nævnes Titelrollerne i »Madame Sans-Gêne«
og »La femme X«, Gina Ekdal i »Vildanden«,
Fruen i »De skadeskudte« og Fru Warren i
»Fru Warrens Forretning«.
E. S-n.
Hansson, Laura, f. Mohr, f. 1854 i Riga
af en tysk Moder og en dansk Fader, blev
1889 gift med nedenn. Ola H. Under
Forfatternavnet Laura Marholm har hun foruden to
Dramaer skrevet fl. Essays (der altid udgives
samtidig paa Tysk og et nordisk Sprog). De
vigtigste er »Kvindernes Bog« (1894), »Vi
Kvinder og vore Digtere« (1896) og »Till kvinnans
psykologi« (1898). Hun skriver med Varme og
Overbevisning og indtager en ganske
selvstændig Plads bl. Kvindesagsforfatterne.
I. F.-H.
Hansson, Ola, sv. Forf., f. i Skaane 12.
Novbr 1860, blev Student i Lund, flyttede
derfra til Sthlm, men rejste til Tyskland, hvor
han og hans Hustru Laura, f. Mohr, senere tog
fast Ophold. 1884 debuterede han med
»Dikter«, n. A. fulgte »Notturno« og
Essay-Samlingen »Literära Silhouetter« og 1887 »Sensitiva
amorosa«. Hans Ophold i Tyskland gjorde ham
saa fremmed, for hans Hjemland, at han
hellere lod sine Værker se Lyset paa andre Sprog
end Modersmaalet, enkelte blev ikke en Gang
overført til Svensk; men den særlige skaanske
Tone, som han har anslaaet som ingen anden,
klang dog stadig gennem hans Digte og hans
Romaner, og efterhaanden som Misskæbne
ramte ham i det Fremmede, syntes ogsaa hans
Fædrelandssind at vende tilbage, og hans
senere sv. Produktion »Det förlofvade landet«
(1906), »Nya visor« (1907) og »På hemmets
altare« (1908) vidner i særlig Grad derom. H.’s
specilik kritiske Syn maa foruden i hans ovenn.
Silhouetter soges i hans »Tolke og Seere« (paa
Norsk og Tysk 1893), paa Svensk »Kåserier i
Mystik« (1897),
O. Th.
Hansson, Olaf, norsk Skuespiller og
Teaterchef, f. 1856, d. 1912, debuterede paa
Bergens nationale Scene 1877. H. blev ansat
ved Kria Teater 1878, blev 1883 Redaktør af
»Norske Intelligenssedler«, hvor han lagde mest
Vægt paa Nyhedsjournalistik, men blev atter
Skuespiller og optraadte forsk. St., indtil han
1886 igen ansattes ved Kria Teater, hvor han
senere ogsaa blev Sceneinstruktør. 1893 blev
H. Chef for Karl Johan-Teatret i Kria, 1895
Chef for Bergens nationale Scene og 1899
Instruktør og Skuespiller ved Nationalteatret;
1908—09 var han igen Chef for Bergens
nationale Scene. I sine sidste Aar optraadte H. som
Gæst ved forsk. Teatre. Med sin sunde og
nøgterne Realisme, som var i Slægt med det nye
i 80-aarenes Litteratur, stak H.’s tørre og
klare Spil i Beg. stærkt af mod den gængse
Teaterstil, og han havde vanskelig ved at slaa
igennem. Hans kloge, virkelighedstro
Karakteristik og vittige Replikbehandling kom
efterhaanden fuldt til sin Ret paa norske Scener.
Baade som Teaterleder og Skuespiller naaede
han højest i moderne Karakterkomedie og
Lystspil. Bl. H.’s bedste Roller kan nævnes
Assessor Brack i »Hedda Gabler«, Rektor Kroll
i »Rosmersholm«, Ægtemanden i Bohr’s
»Koncerten«. H. var ogsaa en meget morsom
Farceskuespiller og skrev sammen med Bjørn
Bjørnson Farcen »Moppy og Poppy«. Efter H.’s Død
udgaves hans »Oplevelser og Humoresker«
med biografisk Forord af Gerhard Gran.
E. S-n.
Hansson, Rasmus, norsk Læge, f. i
Gjerpen 8. Septbr 1859, blev cand. med. 1888 og
var Kommunelæge i Støren (Guldalen)
1889—97. Bestyrede norsk Lægeforenings Bureau fra
1898 og blev dens Generalsekretær 1900. H.’s
Virksomhed har været af den største Bet. for
Udviklingen af den norske Lægestand som
Organisation, men desuden har han indlagt sig
Fortjeneste i hygiejnisk og social Henseende.
Han har saaledes med Stipendium forelaget
Rejser gennem store Dele af Norge for at
undersøge Boligforhold, Skolebygninger,
Kostforhold og Drikkevandsforsyning, Forberedelse til
»Norges hygiejniske Kortlægning« (1899). H.
var Sekretær i Kommissionen, der skulde
foreslaa en Nyordning af Norges civile Lægevæsen,
af Kommissionen vedrørende kroniske
Alkoholisters Behandling og i den, der havde
Omordningen af den med. Undervisning til
Opgave. Han medvirkede ved Forslaget om
offentlig Sygeforsikring og sidder inde med
mange Tillidshverv. Meget betydeligt Forfatterskab
af hygiejnisk, social og faglig Natur. Er
Redaktør af »Tidsskr. f. den norske
Lægeforening«.
J. S. J.
Hansson, Thora, f. Neelsen, norsk
Skuespillerinde og Teaterchef, f. 2. Decbr 1850
i Kria, d. 11. Septbr 1917. H. debuterede 1871
paa Kria Teater som Regisse i »Svend Dyrings
Hus« og spillede ogsaa senere adskillige Roller
i det romantiske Drama. Hendes klare og
nøgterne Intelligens henviste H. særlig til det
samtidige realistiske Drama; baade her og i
Salonkomedien har hun spillet en Rk. større Roller.
I det norske Repertoire kan særlig nævnes
hendes Birgit Römer i »Geografi og Kærlighed«,
Fru Bernick i »Samfundets Støtter«,
Rottejomfruen i »Lille Eyolf« og Oldemor i
»Leonarda«. For norsk Scenekunst har H. haft Bet.
gennem sine mange unge Skuespillerelever; i
1911 blev hun den første Chef for Trondhjems
faste Teater, som hun forlod 1913 for i 1914 at
grundlægge ogsaa Stavanger faste Scene, hvor
H. ligeledes virkede baade som Chef og
Sceneinstruktør. Hendes kloge og energiske Arbejde
har begge St. sat stærke Spor.
E. S-n.
Hans Spandemager, se Spandemager.
Hansted, se Hanstholm.
Hansted Aa, Vandløb i dét østlige Jylland,
Aarhus Amt, løber mod SØ. og falder ud i det
inderste af Horsens Fjord (Nordstrand Vig)
lige N. f. Byen Horsens. Den danner paa et
Stykke Grænsen mellem Vor Herred paa den
ene og Nim og Hatting Herreder paa den
anden Side.
H. W.
Hanstedgaard i Vor Herred, umiddelbart
uden for Horsens (mod N.), nævnes alt som
Krongods i Kong Valdemar’s Jordebog. Senere
har den tilhørt Rane Jonsen, med hvis Gods
den atter kom til Kronen. 1691 købte en Borger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
