- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hare - Hare, Augustus John Cuthbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget efterstræbte af alle kødædende Rovdyr
og søger i enhver Fare straks Redning ved
ilsom Flugt; løber i Galop og lange Spring og
er meget udholdende og hurtige Løbere.

Bl. Arterne kan nævnes den alm. Hare
ell. Graaharen (L. europæus), udbredt
over hele Europa undtagen Nordrusland og
den skandinaviske Halvø, Irland, Island og
Færøerne. Ørene meget lange, naar c. 3 cm
ud over Snudespidsen. Farven mørk gulbrun,
Dækhaarene ved Grunden hvidlige, mod
Spidsen gule, i Spidsen sorte. Kroppens Underside
hvid, rustgul paa Brystet; gennem Øjet en
lys gullig Streg, Nakken rustrød, Ørespidser
og Halens Overside sorte, Halens Underside
hvid. Kroplængde c. 60 cm, Halen c. 10 cm.
Sommer- og Vinterdragt hos os omtr. ens, i
koldere Lande er Vinterdragten lysere. Udbredt
over hele Danmark, ogsaa paa Bornholm;
synes at have været faatallig i Stenalderen, da
Landet var mere skovdækket; indført i Skaane.

Den er mere et Markdyr end et Skovdyr
og »trykker sig« midt paa Dagen i »Sædet«,
Smaafordybninger, der ikke skjuler den helt,
og som helst anbringes i Læ af en Tue,
Græstørv e. l.; ellers færdes den forsigtig om i en
kort, plump Galop, idet den snuser efter Føde;
enkelte Planter som Røllike og al Slags Kaal
holder den mest af. Hannen, »Ramleren«, og
Hunnen, »Sætteren«, færdes hver for sig. 3—4
Gange om Aaret »ramler« (parres) de, første
Gang i Marts, og knapt en Maaned efter fødes
mest 3—5 Unger i et Sæde paa den aabne
Mark. Ungerne ser straks og er haarklædte,
og snart følger de Moderen, der kun i 5—6
Dage tager sig noget af dem, hvorfor ogsaa
mange Hareunger dør som ganske smaa. Den
er fremfor noget andet Jagtdyret i Danmark
og omtales derfor af Jægerne med deres eget
Sprog. Selv hedder den »Skrædder« ell.
»Morten«, Ørene »Løflerne«, Øjnene »Lysene«,
Skulderen »Bladet«, Benene »Løbene«, Halen
»Blommen« og Haarene »Ulden«. Vægten 4—5
kg. Skadelig i Haver og Plantninger, hvor den,
særlig om Vinteren, er slem til at afgnave
Barken ved Træernes og Buskenes Rod.

Sne-H. ell. Alpe-H. (L. variabilis Pall.)
er lidt mindre end forrige, med mere afrundet
Hoved; de sortspidsede Øren kan netop naa
Snudespidsen; Baglemmerne er endnu længere
end Graaharens, Saalerne tættere haarede,
Tæerne friere; Halen er kortere, graa oventil,
Spidsen hvid. Pelsens Farve om Sommeren
lysere, med mindre brogede Haar. Den bliver
i koldere Klimaer helt hvid med sorte
Ørespidser (Fjeldhare), i Sydsverige kun graablaa
(Mohare). I Grønland o. a. Polarlande er den
altid hvid (Polarhare). Ungerne beholder dog
den graa Farve. Den er raskere og livligere
end Graaharen, hvem den ellers ligner i
Levemaade. Udbredt i Europas og Nordamerikas
kolde Dele, i Europa tillige i Pyrenæerne,
Alperne og Kaukasus. Findes ligeledes i
Grønland, Irland og Skotland, men ikke paa Island;
paa Færøerne er den indført fra Grønland,
men bliver i det mildere Klima nu kun graa
om Vinteren. Alm. paa den skandinaviske
Halvø. Findes ikke i Danmark, men er af og
til skudt i Nordsjælland, naar den i strenge
Vintre er løbet over Isen fra Skaane. Maaske
ogsaa Isen har transporteret den over til
Hesselø, hvor den før var i Mængde, nu
udryddet. Paa Hveen er Graaharen indført. — En
tredie Art er Kaninen (Lep. cuninculus L.)
fra Sydeuropas vestlige Dele. Den vilde,
hvorom her kun er Tale, lever i Selskaber og er
en Del mindre end de foregaaende; Ørene er
kortere end Hovedet, og navnlig er
Baglemmerne forholdsvis kortere. Ørespidsen er ikke
sort, og Farven paa Ryggen mere rødlig graa.
Kraniet er mindre med en tyndere Snude og
længere, smallere Gane. Ogsaa i Lemmerne
findes gode Karakterer, der skiller den fra de
foregaaende, og som staar i Forbindelse med
Kaninens gravende Liv. Hermed følger ogsaa,
at Ungerne er vel beskyttede ved Fødslen og,
skønt blinde og nøgne, dog klarer sig langt
bedre end Hareungerne, saa at Kaninerne, der
fra 4—8 Gange aarlig faar 3—8 Unger, i Løbet
af faa Aar kan blive til en alvorlig Landeplage
ved deres Talrighed. De er nu udbredte, mest
ved Menneskers Hjælp, over alle Europas
Vestkyster til det nordlige Skotland, særlig alm.
paa de britiske Øer. Ogsaa i Danmark har de
været indførte paa fl. Øer, saaledes paa
Hirtsholmene og en lille Ø ved Nysted, men er
dér atter udryddede. I Klitterne paa Amrom
og fl. Vesterhavsøer findes de ogsaa. I Ny
Zeeland, Australien og Kalifornien er de
Farmernes værste Fjende, og alle Midler til deres
Udryddelse forsøges. Kaninstammer, der i
Aarh. er blevne isolerede paa Øer, har
undertiden dannet konstante Varieteter, forsk. fra
den alm. vilde Kanin. Dette er fremhævet af
Darwin i Variations of animals and plants som
Eksempel paa Beg. til Artsdannelse. Se i øvrigt
Kanin.
(M. Ml.). R. Hg.

Alpehare (Lepus variabilis).
Alpehare (Lepus variabilis).


Hare [’hæ.ə], Augustus John Cuthbert,
eng. Forf., f. 13. Marts 1834 i Rom, d. 22. Jan.
1903 i St Leonard-on-Sea. H. foretog mange
Rejser i Europas forsk. Lande, ogsaa i
Skandinavien, og har nedlagt Udbyttet af sine
Iagttagelser i en Rk. meget læste Skr. Nævnes maa:
Walks in Rome (1870; 13. Udg. 1893]; Days near
Rome
(1874 og oftere); Cities of Northern and

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free