Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harte, Francis Bret - Hartebeest - Hartel, Wilhelm August von - Hartelius, Truls Johan - Hartenau - Harter Act - Hartfell - Hartford - Hartford City - Hartgrepe - Hartha - Hartig, Georg Ludwig og Theodor og Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyskland, hvorfra han 1880 kom til Glasgow
som Konsul. Foruden de i det foregaaende
nævnte enkelte Skitser kan af den lange
Række af H.’s Værker nævnes: Condensed
Novels (1867), en Rk. korte Skitser, i hvilke han
mesterlig parodierer de mest kendte Forf.’s
Stilejendommeligheder; Poems (1870); Poetical
Works (1873); Echoes of the Foothills (1874);
Tales of the Argonauts (1875); Two Men of
Sandy Bar (1876); Drift from two Shores
(1879); The Twins of the Table Mountains
(1879); In the Carquinez Woods (1883); On the
Frontier (1884); By Shope and Sedge (1885);
Snowbound at Eagles (1886); A Millionaire of
Rough and Ready (1887); A Phyllis of the
Sierra (1888); Cressy (1889); A Waif of the
Plains (1890); A Ward of the Golden Gate
(1891); Colonel Starbottle’s Client (1892); Three
Partners; or, The Big Strike on Heavy Tree
Hill (1897); Under the Redwoods (1901); On
the old Trail (1902). H.’s Berømmelse hviler i
Hovedsagen paa hans kaliforniske Fortællinger.
Opr. stærkt paavirket af Dickens, en
Paavirkning, der kan spores gennem hele hans
Forfatterskab, viser han sig dog som opr. og ægte
realistisk Skildrer af det frie og vilde Liv i de
kaliforniske Mineegne, og adskillige af disse
Skildringer kommer Mesterskabet nær, medens
H. derimod ikke ret magter den store Roman,
der let falder fra hinanden i løse Episoder,
hvilket særlig gælder om hans Roman Gabriel
Conroy. En stor Del af de kaliforniske
Fortællinger er overs. af Robert Watt. En samlet
Udg. af H.’s Værker udkom i London 1881, i
Boston 1891. (Litt.: Life of B. H. by
Pemberton [1903]; by Boynton [1905]).
(T. L.). I. O.
Hartebeest [’hartəbe.st], d. s. s. Haarte
Beest, se Antiloper.
Hartel, Wilhelm August von, østrigsk
Filolog og Statsmand (1839—1907), fra 1869
Prof. i Wien, 1900 Undervisningsminister. Hans
Hovedværker er: »Homerische Studien« (I—III,
1871—74). »Demosthenische Studien« (1877—78),
»Patristische Studien« (1890—95): desuden har
han taget virksom Del i Wien-Akademiets
Udgivelse af Corpus scriptorum ecclesiasticorum og
sammen med Schenki grundlagt »Wiener
Studien«.
K. H.
Hartelius, Truls Johan, sv. Læge og
Sygegymnast (1818—96), tog medico-filosofisk
Eksamen i Lund 1849, gennemgik 1851—52 det
kgl. gymnastiske Centralinstitut i Sthlm, blev
straks derefter Underlærer ved Instituttet, tog
1857 medicinsk Licentiateksamen og
disputerede s. A. for Doktorgraden (»Om
Lungeemfysem«). 1863—87 var han Overlærer ved
Centralinstituttets medicinske Afdeling. Han var
en udmærket Lærer, der omfattede
Sygegymnastikken med den største Interesse og har
bidraget meget til dens Udvikling. Hans
Lærebøger i Anatomi og Sygegymnastik er
fortrinlige. Han var en frugtbar medicinsk Forfatter
og redigerede »Tidskrift i Gymnastik« fra
1874—88.
K. A. K.
Hartenau, se Alexander
(Bulgarien), S. 468.
Harter Act [’ha-ətər-’äkt], amer. Lov af 13.
Febr 1893 ang. Rederiernes Ansvar for
Beskadigelse af Fragtgods. Iflg. Loven er Rederiet
fri for Ansvar for de Fejl, som Kaptajn ell.
Mandskab gør sig skyldig i m. H. t. den
nautiske Side af Transporten, derunder altsaa
navnlig Fejl ved Manøvreringen, Overtrædelse
af Søvejsreglerne o. l. Til Gengæld hefter
Rederiet ubetinget for de kommercielle Fejl
m. H. t. Lastens Indtagelse, Stuvning, Pasning
og Aflevering, og Loven bestemmer yderligere,
at Konnossementsklausuler, der tilsigter at
ophæve ell. indskrænke dette Ansvar, er ugyldige.
Navnlig som Følge af denne sidste
Bestemmelse har Loven givet Anledning til megen
Strid, idet den baade har fundet ivrige
Tilhængere og ikke mindre ivrige Modstandere.
I international Henseende indeholdt Loven et
Overgreb, for saavidt den gør sine
Bestemmelser anvendelige m. H. t. alle Skibe, der enten
kommer til ell. afgaar fra de forenede Stater,
uden Hensyn til, om Befragtningskontrakten
i øvrigt er undergivet amerik. Ret. Loven har
fundet Efterligning bl. a. i Kanada og
Australien.
N. C.
Hartfell [’ha.ətfe£], se Dumfries.
Hartford [’ha.ətfəd], By i U. S. A. Hovedstad i
Staten Connecticut, ligger ved Connecticut
River. (1910) 98900 Indb. H. har anselige
offentlige Bygninger som det højtliggende Capitol,
talrige Dannelsesanstalter, som det
biskoppelige Trinity College, et teologisk Seminarium for
Kongregationister, samt det ældste
Døvstummeinstitut i U. S. A. Endvidere har H. Arsenal og
Vaabenfabrikker. Byen driver betydelig Flod- og
Kanaltrafik og er et vigtigt Jernvejscentrum.
H. P. S.
Hartford City [’ha.ətfəd-’siti]. By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger 99 km NØ. f. Indianapolis,
(1910) 6200 Indb. mod 2284 Indb. i 1890. H. C.
er Jernvejsknudepunkt.
H. P. S.
Hartgrepe, Jættekvind, se Hardgrep.
Hartha [’harta], By i Sachsen, 30 km N. f.
Chemnitz ved Penig-Waldheim Banen, har
betydelig Industri, især Fabrikation af Køretøjer,
Stole og Filtstøvler. (1910) 7400 Indb.
G. Ht.
Hartig [’hartek]. 1) Georg Ludwig,
tysk Forstmand, f. 2. Septbr 1764, d. 2. Febr
1837. Efter at have uddannet sig i
praktisk Skovbrug forskellige Steder studerede
H. ved Universitetet i Giessen; 1785 blev
han ansat ved den forstlige
Centraladministration i Darmstadt, men kaldtes kort efter som
»Landforstmeister« til Dillenburg i Nassau, hvor
han oprettede en stærkt søgt Forstskole og
paabegyndte Udgivelsen af et fagligt Tidsskrift.
P. Gr. a. Krigen flyttede H. 1806 til
Württemberg, hvor han som »Oberforstrath« fortsatte
baade sin Skole og sin litterære Virksomhed.
1811 overtog han Stillingen som Chef for
Preussens Statsskovbrug (»Oberlandforstmeister« og
»Staatsrath«) med Bopæl i Berlin, og som
saadan virkede han til sin Død. H. har haft stor
Indflydelse paa det tyske Skovbrug dels gennem
sine mange Elever, dels ved sin omfattende
litterære Virksomhed og dels som Organisator af
den preuss. Statsskovadministration. Af hans
talrige Skr er flg. de vigtigste: »Anweisung zur
Holzzucht« (1791, 8. Opl.); »Lehrbuch für
Förster« (1808, 11 Opl.); »Lehrbuch f. Jäger« (1810,
10. Opl.); »Kubiktabellen« (1815; 10. Opl.);
»Forsitliches u. forstnaturwissenschaftliches
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
