Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasse, Johann Adolf og Faustina - Hasse, Karl - Hasse, Paul Ewald - Hassel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foreligger (helt ell. delvis) trykte. Lige saa
berømt og yndet H. var i sin Levetid, lige saa
fuldstændig glemte er hans Værker nemlig nu.
De omfatter ogsaa Oratorier og anden
Kirkemusik samt Kantater, Duetter, Koncerter og
Kammermusik; men det var som
Opera-Komponist, H. fremfor alt fejredes af Samtiden. H.
havde ganske tilegnet sig den ital.
(neapolitanske) Operas Stil; han frembragte med stor
Lethed, besad megen melodiøs Opfindsomhed og
ikke ringe Karakteriseringsevne, vidste at
skrive udmærket for Sangerne og at
underordne Orkesteret under Sangen og imødekom
paa de fleste Punkter Tidens Smag, hvilket
allerede forklarer den Lykke, hans Operaer
gjorde. (Litt.: Biografier af K. Mennicke
[1906]; Walter Müller [1911]; L.
Karnienski [1911]; B. Zeller [1911]).
2) Faustina, f. Bordoni (1700—1781),
var f. i Venedig og tilhørte en adelig Familie,
studerede Sangkunst under Gasparini og
debuterede 1716. Hun gjorde uhyre Lykke og var
snart en af Italiens mest fejrede Sangerinder.
1724 engageredes hun til Münchens og derefter
til Wiens Opera, 1726 af Händel til London,
hvor hun kom i haandgribelig Strid med
sin Rivalinde, den ligesaa fortrinlige
Sangerinde Cuzzoni. 1728 vendte. H. tilbage til
Venedig, lærte H. at kende og ægtede ham. Med
ham fulgte hun til Dresden, hvor hun blev
Operaens Primadonna. Hendes Liv er derefter
knyttet til H.’s. — Faustina H. var yndefuld og
smuk, besad stor dram. Evne, men var frygtet
p. Gr. a. sin snedige og intrigante Karakter.
Hendes Stemme var ikke omfangsrig, men
inden for sin Begrænsning overordentlig skøn og
fuldendt uddannet. Biografier af A. Niggli
(1880) og Urbani de Gheltof (Venedig
1890).
W. B.
Hasse, Karl, tysk Musiker, f. 20. Marts
1883 i Dohna (Sachsen), studerede i Leipzig,
hvor bl. hans Lærere var Riemann,
Kretzschmar og Nikisch, senere i München hos M.
Reger, og lagde sig særlig efter Orgel og
Kammermusikspil. Han har virket som Organist og som
Orkester- og Kordirigent, senest i Osnabrück.
Som Komponist har han gjort sig bekendt ved
Klaver- og Orgelværker samt ved
Kammermusik og enkelte Orkesterarbejder, og han har
endvidere skrevet nogen kirkelig Musik (Missa
brevis, aandelige Sange m. m.).
W. B.
Hasse, Paul Ewald, tysk Historiker, f.
7. Juni 1845 i Lübeck, d. 30. Apr. 1907, Dr. jur.
1872, s. A. Stadsarkivar i Kiel, 1880 Prof.
extraord. smst., 1892 Stadsarkivar i Lübeck. Foruden
at virke som Redaktør af lokalhistoriske
Tidsskrifter, først i Slesvig, senere i Lübeck, og
som Udgiver af historiske Kildeskrifter, f. Eks.
»Kieler Stadtbuch aus den Jahren 1264—1289«
(1875) og »Schleswig-Holstein-Lauenburgische
Regesten und Urkunden« (I 1886, II 1888, III
1896) har H. skrevet en Del Afh. vedrørende
dansk Retshistorie, der vel bærer Vidnesbyrd
om god Vilje, men endnu mere om bristende
Kræfter. 1880 udgav han »Das Schleswiger
Stadtrecht. Untersuchungen zur Dänischen
Rechtsgeschichte«, som blev skarpt kritiseret
af A. D. Jørgensen og V. A. Secher, 1883 »Die
Quellen des Ripener Stadtrecht.
Untersuchungen zur Dänischen und Lübschen
Rechtsgeschichte« og »Dänenrecht und Fremdenrecht in
Dänemark zur Zeit Waldemars II«. I
»Hansische Geschichtsblätter«, »Zeitschrift des Vereins
für Lübeckische Geschichte und
Altertumskunde« o. a. Tidsskrifter offentliggjorde H. en
Mængde Afh., af hvilke ikke faa angaar
kunsthistoriske Emner. f. Eks »Bildliche
Darstellungen der Schlacht bei Bornhövede«, Fr.
Overbeck’s Breve o. a. Endnu kan mærkes H.’s »Die
Anfänge Lübeck’s« (1893) og »Burchard Wulff,
ein Lübecker Maler des 17. Jahrhunderts«
(1898). (Litt.: M. Hoffmann i »Zeitschrift
des Vereins für Lübeckische Geschichte und
Altertumskunde« IX [1908], S. 369—76).
Fz. D.
Hassel (Corylus Tourn.), Slægt af
Hasselfamilien, store Buske ell. sjældnere Træer med
kredsrunde ell. omvendt ægdannede,
savtakkede Blade, der i Knoplejet er sammenlagte
efter Midternerven; delte medfører, at Bladene
er skæve, idet den ydre Side af Bladet er større
end den indre. De valseformede Hanrakler
fremkommer i Efteraaret før Blomstringen og
sidder 2—3 sammen paa korte bladløse Skud;
de overvintrer altsaa nøgne. Ved Blomstringens
Indtræden om Foraaret forlænges de stærkt og
hænger slapt ned. Til den indvendige Side af
hvert af de kødede,
konkave Dækskæl er fæstet
2 Forblade og den
ganske nøgne, kun af 4
Støvdragere bestaaende
Blomst; Støvdragerne er
toklovede, haarede i
Spidsen. Hunraklerne
sidder til Dels paa de
samme Grene som
Hanraklerne og fremkommer
i Spidsen af
løvbladbærende Skud, men,
medens disse endnu er
Knopper, der kendes fra
de ikke blomsterbærende
Knopper ved at være
større, overvintrer de
meget korte Hunrakler
inden for Knopskællene;
af Blomsterne stikker
under Blomstringen de
2 røde Ar udenfor.
Frugtknudehulen med
dens (2) Rum udvikler
sig først efter
Bestøvningen, der finder St. længe
før Bladenes Fremkomst
og sker ved Vindens
Hjælp. Nødden omgives
af den klokke- ell.
rørformede, mere ell.
mindre fligede Skaal
(Hasen, norsk Hamsen);
dens Skal (Frøgemmet)
er forveddet, haard og
glat. Frøet mangler
Frøhvide; Kimbladene er ikke foldede; de er meget
rige paa fed Olie, men uden Stivelse; ved
Spiringen bliver de liggende inden for det bristede
 |
| Fig. 1. Gren af Alm. Hassel med Hanrakler (a) og Hunrakler (b). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
