- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
6

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hastighedsprøve - Hastinapura - Hasting - Hastings (By i England) - Hastings (Byer i U. S. A.) - Habtings (By paa Ny Zeeland) - Hastings, Francis Rawdon, Markis af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hastighedsprøve (Søv.), en Prøve, som
afholdes med Skibe for at bestemme den til
et givet Omdrejningstal af
Fremdrivningsmaskineriet svarende Hastighed af Skibet. H.
foretages ved under gode Vejrforhold at sejle
med Skibet over en nøjagtig udmaalt
Strækning og kontrollere den Tid, der medgaar
hertil samtidig med at Maskinens Omdrejninger
og Kraftudvikling bestemmes. Den udmaalte
Strækning er i Alm. omkr. en Kvartmil lang.
I vore Farvande findes en udmaalt Mil
paa Sjælland ved Vedbæk og paa Nordøstsiden
af Hveen. Man bør altid afholde et dobbelt
Sæt Løb paa modgaaende Kurs for at en evt.
Indflydelse af Vind og Strøm derigennem kan
blive bortelimineret. Der afholdes i Alm.
Prøver ved fl. forsk. Hastigheder af Skibet, fra
den højeste til den laveste Hastighed, saaledes
at man faar en Rk. samhørende Værdier af
Hastighed, Omdrejningstal og Kraftudvikling.
Resultaterne afsættes i Kurveform med
Hastigheden som Abcisse; ved Hjælp af disse Kurver
kan man bestemme Omdrejningstal og
Kraftudvikling for enhver Hastighed af Skibet ved
det bestemte Dybgaaende, Skibet havde under
H. Krigsskibe underkastes omfattende H.,
medens Handelsskibe i Alm. kun udfører en
enkelt H.
H. P. C.

Hastinapura (>>Hastin’s By«), Kuru-Slægtens
gl. Hovedstad i Pañcāla’ernes Land, meget
berømt i den indiske Sagnhistorie. Den laa ved
Ganges paa 29° 15′ n. Br., c. 60 eng. Mile NØ. f.
Delhi. Den skal være grundlagt af Kong
Hastin; i Mahābhārata er den Sædet for Kong
Pāṇḍu, derefter for dennes Broder
Dhṛitarāshṭra og hans Sønner, og efter det store Slag
for Pāṇḍava’erne og deres Efterkommere.
Balarāma havde, da Kuru’erne vægrede sig ved
at frigive Sāmba, som havde ægtet
Duryodhana’s Datter, fremtvunget Frigivelsen ved at
stikke sit Plovskær ind under Byen og truet
med at vælte den ud i Ganges, hvilket Staden
siden bar Mærker af (Jordskælv?). Til sidst
skyllede Ganges den helt bort (der skal dog
være fundet Spor af den), og Kong Nicakra
flyttede derfor til Kauçāmbī (Ruiner antagelig
ved Karra c. 60 km S. f. Allahābād).
(S. S). D. A.

Hasting (vistnok det nordiske Haastén),
Vikingekonge, færdedes ved Midten af 9. Aarh.
med de store Vikingehære i Vestfrankrig, men
drog dernæst sammen med nogle af Regner
Lodbrog’s Sønner paa videre Togter (859—61).
De angreb det kristne Rige Asturien og
hærgede Maurernes Lande baade i Spanien og
Nordafrika, bragte derpaa Nød og Ødelæggelse
over Rhône-Egnene og for endelig til Italien,
hvor de indtog Pisa, Luna o. a. Byer. Sagnet
fortæller, at H. under Belejringen af Luna lod
udsprede, at han var død, og hans Mænd bad
da om, at Liget maatte jordes i Byens Kirke;
det blev tilstedt, og Kisten blev baaret ind i
Kirken og Klerkene begyndte Dødsmessen; da
sprang H. op af Kisten og kløvede Bispens
Hoved, medens hans Mænd kastede sig over de
andre. Paa Hjemvejen led Vikingerne af Storm
i Gibraltar-Strædet og ved haarde Kampe med
Maurerne (861). Dernæst huserede H. atter ved
Loire, hvor han fældede Frankernes
Forkæmper, Grev Robert den Tapre (866), ell. i
Bretagne, hvor Fyrst Salomon dog købte ham
bort (869). Senere fik Kong Ludvig den frygtede
Viking til at forlade Loire (882). Nogle Aar
efter satte H. sig fast i Somme-Landet, og
medens den østfrankiske Kong Arnulf tilføjede
Normannerne i Flandern et frygteligt Nederlag,
kunde den tapre vestfrankiske Konge, Odo, ikke
fordrive H. (891). Dernæst førte H. en Hær til
England og satte sig fast ved Themsen (892),
men traadte dog i fredelige Underhandlinger
med Alfred den Store og lod to af sine Sønner
døbe. Ikke desmindre udbrød der ny Kampe,
men H. var ikke altid heldig (hans Hustru og
Sønner var en kort Tid i Alfred’s Vold), og
efter faa Aars Forløb drog han tilbage til
Frankrig, hvor han blev Lensmand og gjorde
et rigtignok lunkent Forsøg paa at afværge
Rollo’s og hans Krigeres Indfald (896). H.
regnedes af Samtiden for den snedigste og
grummeste af alle Normanner, »en Aabenbaring fra
Helvede«. (Litt.: Steenstrup,
»Normannerne«, I—II [Kbhvn 1878—80]).
H. O.

Hastings [’heistiŋz], By i Sydengland,
Grevskabet Sussex, ved Kanalen med (1918) 61145
Indb. H. er af meget gl Oprindelse og er kendt
ved det Slag (1066), hvor Vilhelm Erobreren
af Normandiet overvandt den eng. Konge og
derefter bemægtigede sig hele England. I
Middelalderen var H. en vigtig Havnestad og hørte
til de saakaldte Cinque Ports; men efter at
Havnen er tilsandet, har den foruden ved
noget Fiskeri og Skibsbyggeri kun Bet. som
Badested. H. har store Hoteller, 4 Parker, Teater,
Latinskole og tekn. Skole. Langs Kysten findes
en Esplanade og i Omegnen smukke
Spadsereveje med pragtfulde Udsigter over Havet. Mod
V. ligger den fashionable Forstad St
Leonards
. Paa en Høj over Staden findes
Ruiner af Borgen H. H. sender et Medlem til
Parlamentet.
G. Ht.

Hastings [’heistiŋz], 1) By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger 75 km V. f. Lansing, (1910)
4400 Jndb. — 2) By i U. S. A., Stat
Minnesota, ligger 52 km SØ. f. St Paul paa højre
Bred af Mississippi. (1910) 4000 Indb. H. driver
stor Handel med Korn. 3) By i U. S. A., Stat
Nebraska, ligger i en frugtbar Egn med Majs-
og Vinavl. (1910) 9300 Indb. H. er
Jernvejscentrum og driver betydelig Kornhandel.
H. P. S.

Hastings [’heistiŋz|. By paa Ny Zeeland,
ligger ved Hawke’s Bay 18 km SV. f. Napier
ved Ranen fra Napier til Wellington. (1906)
4900 Indb. H. er Centrum for et rigt
Agerbrugs- og Kvægavlsdistrikt.
H. P. S.

Hastings [’heistiŋz], Francis Rawdon,
Markis af, eng. Statsmand, f. 7. Decbr. 1754, d.
28. Novbr 1826, tjente som Lord Rawdon med
Hæder i den nordamerikanske Frihedskrig
1774—81; blev 1778 Generaladjutant hos Lord
Cornwallis og 1780 Oberst. 1783 ophøjedes han
til eng. Peer som Baron Rawdon, arvede
desuden 1793 efter sin Fader den irske
Peersværdighed som Jarl af Moira og overtog 1808 efter
sin Moders Død Titelen Baron H. (forfremmet
1817 til Markis). Som Medlem af det irske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free