- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Johannes Carsten - Hauchecornit - Hauch-Fausbøll, Povl Theodor Sophus Emanuel - Hauck, Albert - Hauck, Minnie - Haucke, Joseph - Haud - Hauen, Lambert von og Michael

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Bekendelse« har H. træffende forstaaet at skildre
sin Digterejendommelighed.

1846 havde H. ombyttet Sorø med Kiel, ved
hvis dengang danske Univ. han var blevet
ansat som Prof. i nordisk Sprog og Litt. De
politiske Begivenheder 1848 nødte ham til at flytte
til Kbhvn, hvor han 1851 arvede
Oehlenschläger’s Stilling som Prof. i Æstetik. H. var
næppe den Mand, der egnede sig til at docere
det Skønne i Kunsten; men der skulde ikke
meget til for paa dette Punkt at være
Forgængeren overlegen, og H. arbejdede ogsaa med
stor Flid og Ihærdighed for at yde det bedst
mulige. Hans — naturligvis af en romantisk
Livsanskuelse farvede — Recensioner og
Kritikker foreligger samlede i 3 Bd (1855—69).
En kort Tid (Sæsonen 1858—59) var H.
Meddirektør ved det kgl. Teater, en Stilling, som
den tilbageholdne, fine Mand saa slet som
muligt egnede sig til, og som han ogsaa snart
ombyttede med Censorhvervet. Af Helbredshensyn
drog H. som Olding atter mod Syd, men døde
i Rom, hvor hans Grav er. — Om Dele af sit
Liv har H. fortalt smukt og interessant i
»Minder fra min Barndom og Ungdom« (1867) og
»Minder fra min første Udenlandsrejse« (1871).

Af H.’s Værker foreligger en samlet Udg.
»Romaner og Fortællinger«, I—VII (2. Udg.
1903—05) og »Samlede Digte«, I—II (1891).
(Litt.: G. Brandes, »Danske Digtere« [1877;
2. Udg. 1897]; F. Rønning, »J. C. H.« [1890];
P. Hjort, »Udvalg af Breve« [1. Samling
1867]; Marie Rørdam, f. H., »Tilbageblik
paa et langt Liv« [1911]).
J. Cl.

Hauchecornit, et Mineral, i det væsentlige
en Forbindelse af Nikkel med Svovl og Vismut,
findes som bronzegule, tetragonale Krystaller
ved Hamm i Westfalen.
O. B. B.

Hauch-Fausbøll, Povl Theodor
Sophus Emanuel
, dansk Genealog, f. 3. Jan.
1879 i Hassing Præstegaard. Student 1898,
cand. phil. 1899, oprettede 1900
Personalhistorisk Bureau og ledede dette til 1909, da han
blev Direktør for Dansk genealogisk Institut,
udgav og redigerede »Personalhistoriske
Samlinger« (»Genealogisk Tidsskrift«) 1900—16. Har
udg. »Patriciske Slægter«, II—IV (II—III
sammen med H. R. Hiort-Lorenzen), »Danmarks
Præstehistorie 1884—1911« (sammen med Max
Grohshennig), Stamtavler og Slægtebøger, bl. a.
»Af Slægten Browns Historie« (1918), samt en
lang Rk. Afh. i forsk. Tidsskr. Hans omfattende
Virksomhed har haft megen Betydning.
P. B. G.

Hauck [ha^uk], Albert, tysk Teolog, f. i
Wassertrüdingen 9. Decbr 1845, d. 7. Apr. 1918.
Efter Studier i Erlangen og Berlin blev han
1874 Præst i Frankenheim; 1878 udnævntes han
til ekstraordinær, 1882 til ordinær Prof. i
Kirkehistorie i Erlangen, og 1889 kom han i samme
Egenskab til Leipzig, hvor han virkede til sin
Død. Hans Studier angik især tysk
Kirkehistorie i Middelalderen, og af hans store Værk,
»Die Kirchengeschichte Deutschlands« udkom
Bd I—V (2.—4. Opl. 1896—1911), omfattende
Tiden indtil 1374. Mest kendt er hans Navn
blevet, fordi det er knyttet til
»Realencyklopädie für protestantische Theologie und
Kirche«, som han har besørget i 3. Udg. og selv
skrevet et meget stort Antal Artikler til.
H. M.

Hauck [hå.k], (Hauk), Minnie, amer.
Operasangerinde, f. 16. Novbr 1852 i New York.
Hun tilbragte sin Barndom under romantiske
Forhold i Kansas, hvor hendes Forældre ejede
Jordejendomme, senere i New Orleans. Her blev
en Musikelsker opmærksom paa hendes sjældne
Stemmemidler, paatog sig hendes musikalske
Opdragelse og lod hende optræde ved en
Koncert, 12 Aar gl. 1868 debuterede hun i New
York i »Søvngængersken«, kom 1869 til London,
drog, efter et kort Engagement ved den ital.
Opera i Paris, paa Turné gennem Holland og
Rusland og var 1870—74 engageret ved
Hofoperaen i Wien, hvor hun fejrede store
Triumfer som Zerlina i »Don Juan«, Mignon,
Margrete i »Faust«, Ophelia, Rosina o. fl.
Samtidig studerede hun Wagner’s Musik, og 1876
optraadte hun i Pest som Elsa i »Lohengrin«
og Senta i »Den flyvende Hollænder«, til
Wagner’s største Tilfredshed. 1877 vandt hun i
Bryssel ny Laurbær som Carmen, i Berlin som
Katharina i Goetz’ Opera »Der
Widerspenstigen Zähmung« (»Trold kan tæmmes«), og i
de flg. Aar optraadte hun nu, som en af
Operascenernes mest fejrede Stjerner i de fleste
større Byer paa begge Sider af Atlanterhavet,
med et Repertoire paa henved et halvt
Hundrede Roller. 1887 ægtede H. den østerr. Forf.
og Rejsende E. von Hesse-Wartegg og tog
Ophold i Villa Triebschen ved Luzern, der
tidligere har tilhørt Rich. Wagner.
S. L.

Haucke, Joseph, Greve, polsk
Frihedsmand, f. 1834, faldet Jan. 1871 ved Dijon. Han
oplærtes som Page ved det russ. Hof,
indtraadte 1852 i Garden som Løjtnant,
udmærkede sig ved sin Tapperhed i Kaukasus og
avancerede til Oberst. 1863 sluttede han sig til
den polske Opstand, under hvilken han førte
et betydeligt Frikorps. Senere opholdt han sig
i Schweiz, stadig knyttet til forsk.
Revolutionsmænd, indtil han 1870 gik i fr. Tjeneste utider
Garibaldi’s Kommando.
B. P. B.

Haud ɔ: h. illaudabilis (lat.: »ikke
urosværdig«), Eksamenskarakter, der særlig
anvendes ved Embedseksamina (i Norge ogsaa ved
Artium), og har da Værdien 2den Karakter;
stundom deles den i 2 Grader: h. primi (ɔ:
primi gradus) og h. secundi.
Cl. W.

Hauen (Haven), 1) Lambert von,
dansk Bygmester og Maler, (1630—95), 1653
kgl. Bygmester. S. A. gik han til Italien for at
uddanne sig yderligere og blev, med enkelte
Afbrydelser, i Udlandet til 1669 ell. 1670. Efter
sin Hjemkomst blev han 1671 Generalbygmester
m. m. og var som saadan sysselsat — ofte dog
kun som Tilsynshavende — ved næsten alt, hvad
Christian V lod bygge paa Sjælland. Af H.’s
egne Arbejder kan nævnes Kbhvn’s
monumentale Nørreport, en stor Fontæne paa
Jægersborg og hans Hovedværk, Vor Frelsers Kirke
paa Christianshavn (1682 ff.). Kirkens Indvielse
(19. Apr. 1696) fandt først Sted efter H.’s Død,
Taarnet er af langt senere Datum og et Værk
af Thurah. Som Maler var han uden Bet.

2) Michael, dansk Maler, (c. 1632—85),
Broder til ovenn., hvem han ledsagede paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free