Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 66 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havre - Havre, Le

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremgaar dog af Sagaerne, at den har været kendt
her i den førkristelige Tid. Den synes fra de
ældste Tider at have været anvendt saavel til
Hestefoder som til Menneskeføde. I vore Dage
anvendes den fortrinsvis som Hestefoder, i
mindre Udstrækning som Foder for de øvrige
Husdyr. Den afskallede Kerne bruges i
betydelig Udstrækning til Fremstilling af Gryn. Den
er en af Europas vigtigste Kornarter, og i de
nordiske Lande dyrkes den i større
Udstrækning end nogen anden Kornart. I Danmark
var der 1919 besaaet 388820 ha med H. til
Modenhed, deraf 110612 ha paa Øerne og 278208
ha i Jylland. Danmarks Havrehøst udgjorde i
Gennemsnit af Femaaret 1914—18 c. 670000 t.
Gennemsnitsudbyttet pr ha var 16,4 hkg.
Desuden dyrkedes et Areal paa 194900 ha med
Blandsæd, hvoraf H. udgør mindst Halvdelen. H.
trives paa meget forskelligartet Jordbund. Det
er den af Kornarterne, der bedst lykkes paa
Mose- og Kærjorder, hvor den derfor dyrkes i
stor Udstrækning. I de fleste Landbrug
benyttes H. som Dækfrugt i Udlægsmarken.
Endvidere saas den ofte i nylig opbrudt
Græsjord (»Grønjords-Havre«). En Afgrøde paa
3500 kg Kerne og 5000 kg Halm bortfører fra
1 ha under alm. Jordbunds- og
Ernæringsforhold c. 90 kg Kvælstof, 38 kg Fosforsyre, 100
kg Kali og 25 kg Kalk. H. saas fra Slutn. af
Marts—April, tidligere paa Øerne og paa tørre
Marker end i Jylland og paa fugtige Jorder.
Dens Voksetid er (i Danmark) 16—20 Uger,
længst i Nord- og Vestjylland paa fugtige
Jorder, og hvor der dyrkes Graa H., hvis Voksetid
i det hele er noget længere end de fleste andre
Havresorters. Udsædmængden er fra noget
under til noget over 200 kg pr ha. Afgrødens
Størrelse varierer i høj Grad. Paa god,
lermuldet Agerjord i alm. Gødningskraft giver
gode Havresorter i gunstige Aar fra 3000 til
4000 kg Kerne og 5000—6000 kg Halm pr ha.
Paa Mose og Kærjorder gaar Kerneudbyttet
ofte lavere, Halmudbyttet højere; paa lettere
Sandjorder gaar Kerneafgrøden ned til
1000—1500 kg og Halmen til 1500—2000 kg. Mængden
af »Skal« (Inderavner) kan efter Sort og
Jordbund variere fra 20 til 40 %. Indholdet af
Næringsstoffer m. m. vil under alm. Forhold
omtr. være:

	Kerne pCt.	Halm pCt.
Vand	16	17
Kvælstofholdige Stoffer	12	4
Fedtstoffer	5	2
Stivelse og i Vand opløselige Kulhydrater	43	»
(Kvælstoffri Ekstraktstoffer	*55	37)
Træstof og uopl. Kulhydrater	22	»
(Raatræstof	*11	38)
Askebestanddele	3	4
* efter andre Analyser.

En hl af den i Danmark alm. dyrkede H.
vejer c. 50 kg, Graa H. c. 42 kg og Purhavre
c. 34 kg. Vægten af 1000 Korn er for de tre
nævnte Varieteter henh. c. 35, 30 og 15 g i
usorteret Tilstand. Af Sygdomsangreb lider H.
navnlig ofte stærkt af Brand, der kan
ødelægge indtil over 10 % af Afgrøden, men som
dog kan forebygges ved forsk.
Afsvampningsmidler (se Afsvampning). Sildig saaet H.
lider, især paa lavere Jorder, endvidere ofte
stærkt af Rustangreb. Af skadelige Dyr
angribes den særlig af Fritfluelarver (mest paa sent
saaede Marker) og Nematoder (»Havreaal«,
der giver Anledning til »Havretræthed«) samt
af Smælder- og Oldenborrelarver. — Trods den
udstrakte Havredyrkning i Danmark indføres
der dog betydelige Kvantiteter H. fra Udlandet,
i de sidste Aar før Krigen c. 60000 t aarlig
foruden c. 1500 t Havregryn.
K. H-n.

Havre, Le [l_ö-’a.vr], Le Havre de Grâce,
stor Havnestad i Nordfrankrig, Landskab
Normandie, Dept Seine-inférieure, paa højre Bred
af Seine ved dens Udløb i Kanalen. (1911) 136159
Indb. H. ligger lavt ved Foden af nogle
Kridtbakker, der dog nu er bebyggede med
Villaforstæder. Fra Tndløbet til Havnen strækker sig
N. paa indtil Badestedet Sainte-Adresse
en bred Strandbred med talrige
Badeetablissementer; Vejen ad Havboulevarden til
Sainte-Adresse er en af de smukkeste Ture i Byen. I
St. f. de 1854 nedlagte Fæstningsværker har
moderne Forstæder rejst sig, medens nyanlagte
Batterier forsvarer Byen fra Landsiden saavel som
fra Søen. Af Torve og Gader kan fremhæves
Place de l’Hôtel de Ville, Rue de Paris,
Boulevard Strassbourg og François I samt
Havnekajerne; af betydelige Bygninger
Nôtre-Dame-Kirken fra 16. Aarh., Raadhuset i
Renaissancestil (1859), Børsen, Tøjhuset, Marinearsenalet
og Toldboden. Desuden har Byen en
Navigationsskole med Observatorium, et Lyceum, en
Handels- og en Industriskole, Bibliothèque
municipale med værdifulde Manuskripter, et
Museum for Kunst og Arkæologi og et
naturhistorisk Museum med en god Samling af Fossiler
fra Omegnen. H. har Lyceer for Drenge og
Piger og en Handelsskole og er Sædet for en
Overret, Handelskammer og Handelsret samt en
Tolddirektion. Sin store Bet. skylder den dog
sin fortrinlige Havn, der indtager den sydlige
Del af Byens Areal og strækker sig med forsk.
Bassiner fra Seine-Bredden og helt ind mod
Byens Centrum. Indløbet er belyst af to
elektriske Fyrtaarne og forsvaret af to Batterier;
den nordlige Mole (Jetée du Nord) er en yndet
Promenade. Fra Indløbet kommer man ind i en
Forhavn og derfra ind i den egl. Havn, der
bestaar af 9 Bassiner med et Areal af c. 90 ha
og med en Bolværkslængde af over 12 km. Ved
Havnen findes fl. Dokker til Skibsreparationer.
H. har en overordentlig heldig Beliggenhed for
Handelen; den er den vestligste af det europ.
Kontinents største Havne, hvilket giver den en
førende Stilling i den transatlantiske Trafik, og
ved den for mindre Skibe sejlbare Seine er den
forbunden med Paris, ligesom fl.
Hovedjernvejslinier fra Frankrig og Tyskland støder
sammen her. H. har regelmæssig Dampskibsfart
paa England, Belgien, Norge, Østersøen,
Middelhavet, New York (Compagnie Générale
Transatlantique) o. m. a. vigtige Havne i Nord-,
Syd- og Mellemamerika, Vestindien og Afrika.
I fremmed Fart indgik i 1913 2378 Dampere
(3,9 Mill. t). Bl. Frankrigs Havne staar H. kun
tilbage for Marseille m. H. t. Skibsfartens
Størrelse. H. er Verdens største Kaffemarked og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>