- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
98

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedalen - Hedberg, Erik - Hedberg, Frans - Hedberg, Tor - Hedborn, Samuel Johan - Heddal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i den »sorte Død«. (Litt.: L. Dietrichson,
»De norske Stavkirker« [Kria 1892], S. 352—57).

2) I Gudbrandsdalen, se Heidal Herred.
(J. F. W. H.). M. H.

Hedberg [’he.dbærj], Erik, sv. Maler, f.
24. Maj 1868 i Järbo (Gäfleborgs Len). H.’s dygtige
Landskaber skildrer især Kunstnerens Fødeegn:
»Tømmerflaaden« (1897), »Skovsø« (1905),
»Sommernat« (1908). Mange af H.’s Arbejder saas
paa den baltiske Udstilling 1914, paa
Udstillingen i Kbhvn 1916 bl. a. det dystre og
stemningsfulde »Strøm«. Ogsaa som Tegner af
Bondetyper og Forf. af smaa Bordehumoresker har
H. vundet Navn.
A. Hk.

Hedberg [’he.dbærj], Frans, svensk dram.
Forf., (1828—1908). Efter at have været
Skuespiller nogle Aar ansattes H. 1862 i Sthlm som
Lærer og senere Inspektør ved forsk. Scener,
og fraregnet 1881—83, da han virkede i
Göteborg, arbejdede han der Resten af sit Liv.
Sin Forfattervirksomhed begyndte han med
Bearbejdelse af udenlandske Stykker, men
allerede fra 1860 stammer hans »Kung Märta« og
fra 1865 »Brölloppet på Ulfåsa«, som hører
til de mest kendte; det sidste er med stort
Bifald blev opført paa det kgl. Teater i Kbhvn.
Af hans senere Arbejder er »Majorens döttrar«
(1871), »Rospigarne« (1884), »Familjens
Fästman« (1893) nok dem, der har naaet de fleste
Sceneudførelser. Lejlighedsdigte udgav han i 2
Bd »Dikter« (1866), der fulgtes af et
»Efterskörd« (1892), og som Prosaforfatter optraadte
H. bl. a. i »Stockholmslif och Skärgårdsluft«
(1886—87), »Från Skärgården och fastlandet«
(1893); men interessantere som Prosaist er han
dog i sine selvbiografiske »Fyra år vid
landsortsteatern« (1857—58) og »Levnadsminnen«
(1908) og de mere litterær-historiske Værker
»Bidrag till skådespelarekonstens och
dramatikens historia« (1890), »Gustaf III’s Operahus
och dess minnen« (1891).
O. Th.

Hedberg [’he.dbærj], Tor, sv. skønlitterær
Forf. og Kunstkritiker, ovenn.’s Søn, f. i Sthlm
23. Marts 1862. Han begyndte som
Prosaforfatter med »Högre uppgifter« (1884), Aaret efter
at han havde afsluttet sine Universitetsstudier,
og allerede n. A. optraadte han samtidig med
Folkelivsskildringen »Johannes Karr« og den
blbelsk-psykologiske Fortælling »Judas«. Ved
sine første Arbejder viste han sig som ivrig
Talsmand for 1880’ernes Realisme, og han
optraadte ogsaa som dennes særlige Forsvarer
i Brochuren »Glädje« (1889) over for
Heidenstam’s idealistiske Forkyndelse. Det er egl.
først mod Aarh.’s Slutn., i Idédramaet
»Gerhard Grim« (1897), »Giorgione« og »Antonius
frestelse«; som udkom sammen (1901), at H.
giver Fantasien friere Spil uden at slaa af paa
de psykologiske Krav. Hans »Dikter« (1896),
»Sånger och Sagor« (1903) vidner ligeledes om
baade haiis lyriske Evne og hans Evne til
Selvfornyelse, og de Anmeldelser af Litt., Kunst og
Teater, som han lige siden 1897 stadig har
leveret til »Svenska Dagbladet«, og hvoraf
enkelte er særligt tidgivne i »Et Decennium«
(1912—13), belyser ogsaa; med hvilken vaagen Sans
han følget med Tidens forsk. Foreteelser. Ved
Siden af sin kritiske Dagbladsvirksomhed har
H. ogsaa udfoldet en nyttig Virksomhed ved
Kunstnermonografier over Zorn, Liljefors og
Rich. Berg (1901—03) og desuden som
Teaterdigter; han har saaledes bl. a. overs.
»Kameliadamen«, men desuden digtet fl. Skuespil,
af hvilke dog intet kommer paa Højde med hans
»Johan Ulfstjerna« (1907), der ogsaa har gjort
stor Lykke paa det kgl. Teater i Kbhvn.
O. Th.

Hedborn [’he.dbårn], Samuel Johan, sv.
Digter (1783—1849), blev Student 1806 og
præsteviedes 1809; hans første digteriske
Forsag saa Lyset i de poetiske Kalendere, som
Atterbom udgav, men han fandt snart sig selv
som religiøs Digter i 2 Bd »Psalmer«
(1812—13), som er det mest kendte fra hans Haand.
1835 udgav han »Minne och poesi« og 1853
udgaves hans »Samlade skrifter« af Atterbom.
(Litt.: E. N. Söderberg, »S. J. H.« [1897]).
O. Th.

Heddal, Herred, Nedre Telemarkens
Fogderi, Telemark Fylke, (1910) 7711 Indb., omkr.
Notodden, gennemskæres af to større Dalfører,
Hitterdalselvens (Hedöla) og dens Fortsættelse
Hitterdalsvandets samt linelvens Dale, og deles
derved i 3 Dele. Herredet er væsentlig et
Skovdistrikt. Af Arealet er saaledes 260 km2 Skov,
24 km2 Ager og Eng, 15,4 km2 Ferskvand,
Resten Snaufjeld, Myr og Udmark. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug (Fædrift) og
Skovdrift samt Industri. Havnegangene er mindre
gode. Ved Notodden er der i de senere Aar
vokset frem en Storindustri, hvoriblandt
mærkes de store Salpeterfabrikker (Norsk
hydroelektrisk Kvælstofaktieselskab), Karbidfabrik,
Tinnefoss Mølle og Papirfabrik, Trævarefabrik,
Cementfabrik m. m. Kraften til disse Brug
skaffes ved Udbygninger i Tinne, Svælgfoss (4000
HK.), Lienfoss (13000 HK.), Sagfoss og
Tinnefoss (15000 HK.). Mærkes bør ogsaa Aarlifoss
(16300 HK.) og Grønvoldfoss (17200 HK.). Der
er ogsaa fl. Kobbergruber, som imidlertid nu
ikke drives (Høimyr, Glittenberg). Herredet har
2 Sogne, H. Hovedsogn med Kirke ved
Nordenden af Vandet og Lilleherred Anneks i
Tinelvens Dalføre. — H.’s Kirke er en gl, første
Gang 1315 omtalt, treskibet Stavkirke, en af
Landets mest kendte og skønneste; den har
dog ved en 1849—51 under Ledelse af den
danske Arkitekt J. H. Nebelong foretaget
Restauration tabt en Del af sit ejendommelige
Udseende. Hovedvej fører fra Kongsberg over
Meheien til Notodden med regelmæssig
Automobilrute. Gennem Herredet gaar den
privatbyggede Bane Notodden—Tinnoset. Over
Hitterdalsvandet staar Herredet i
Dampskibsforbindelse med Skien. Nede paa den saakaldte
Tinnessand ved Nordenden af Hitterdalsvand
er opført et Par Hoteller, Furuheim og
Victoria, i Nærheden Anløbssted for de paa
Hitterdalsvandet gaaende Dampbaade, som
over Skien vedligeholder direkte Forbindelse
med Kria. Herredets Areal er 407,4 km2.
Antagen Formue (1910) var 21655600 Kr og
Indtægt 2814150 Kr og (1917) respektive 13,5 Mill.
Kr. og 1668975 Kr. (Litt.: Chr.
Glückstad
, »H.’s Beskrivelse« [Kria 1878]; L.
Dietrichsen
, »De norske Stavkirker«, S.
295—309).
(J. F. W. H.). M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free