Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedemann, Hans Christopher Georg Friederich - Hedemann, Johan Christopher Georg - Hedemann, Marius Sophus Frederik - Hedemark Fylke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karakter af Generalløjtnant. Paa hans Grav
(Garnisons Kirkegaard) findes et med hans
Portrætmedaillon prydet Mindesmærke.
P. Nw.
Hedemann, Johan Christopher Georg,
dansk Officer, øvenn.’s Søn, f. i Kbhvn 29. Decbr
1825, d. smst. 28. Febr 1901. Han blev 1842
Sekondløjtnant, 1848 Premierløjtnant i
Ingeniørkorpset og var, paa en kort Afbrydelse nær,
fra Maj 1848—Marts 1851 ansat ved Hærens
Feltingeniørdetachement og var med i
Kampene ved Nybøl og Dybbøl, i Slaget ved
Fredericia og i Slaget ved Isted, under hvilket han
gentagne Gange med sit Brotrain slog Broer,
til Dels under fjendtlig Ild. 1850 blev han
Kaptajn, var 1851—53 ansat ved Kongerigets
Vejtjeneste, 1853—55 ved Ingeniørtropperne og
derefter atter ved Vejtjenesten. Fra 1856 deltog
han i de omfattende Jernbaneprojekteringer i
Jylland og Fyn og fungerede 1862—64 som
Overingeniør ved Bygningen af den
nordsjællandske Bane. Under Krigen 1864 var han
Kommandør for Brovæsenet og deltog i Dybbøls
Forsvar; særlig gjorde han sig fortjent ved den
Maade, hvorpaa han 18. Apr. under den
heftigste Ild ledede Afbrydningen af Broerne over
Als Sund. 1868 traadte han uden for Nummer
for som Overingeniør at lede Projekteringen
og Ledelsen af alle ny Anlæg ved de
sjællandske Jernbaner, hvilken Stilling han beholdt, da
disse 1. Jan. 1880 gik over til Staten. Forinden
havde han (1877) p. Gr. a. Alder faaet sin
Afsked fra Krigstjenesten med Obersts Karakter.
1882 blev han Overingeniør for større
Udvidelser af de under Drift værende sjællandske
Statsbaner, hvilken Stilling han dog fratraadte
1893, da Statsbanedriften ordnedes paa ny.
Indtil 1885 var han ogsaa tekn. Konsulent for de
nævnte Baners Direktion, idet han da blev
tekn. Tilsynsførende med de private Baner paa
Sjælland, Falster og Lolland, samt Medlem af
og fra 1890 Formand for Bestyrelsen for
Gribskov-Banen samt fra 1889 tekn. Tilsynsførende
med dé private Baner paa Fyn.
P. Nw.
Hedemann, Marius Sophus
Frederik, dansk Officer, foreg.’s Broder, f. i Kbhvn
21. Jan. 1836, d. smst. 24. Juni 1903. Han blev
Sekondløjtnant 1852, 1863 Adjutant ved 2.
Divisions Stab og udmærkede sig under Dybbøls
Forsvar og Kampen 18. Apr. 1864; s. A.
avancerede han til Premierløjtnant og Kaptajn. 1868
kom han til Tjeneste i Krigsministeriet og blev
fra 1870 tillige Adjutant hos Ministeren, samt
Aaret efter Adjutant hos Kong Christian IX.
1876 ansattes H. ved Livgarden, var
Maj—Novbr 1877 attacheret det russ. Hovedkvarter
paa Balkan-Halvøen og udnævntes 1880 til
Oberstløjtnant og Chef for 23. Bataillon. 1885
blev han Oberst i Generalstaben og Chef for
dennes taktiske Afdeling, s. A. Kammerherre
og 1889 Chef for 6. Regiment i Odense, hvilken
By han repræsenterede i Folketinget 1887—92
(Højre), medens han 1893 udnævntes til
kongevalgt Medlem af Landstinget samt til
Generalmajor og Chef for fynske Brigade. 1896 blev
H. Chef for Generalstaben og 1901
Generalløjtnant og Chef for 1. Generalkommando.
P. Nw.
Hedemark Fylke er af Udstrækning
Norges tredjestørste Fylke, det strækker sig gennem
3 Breddegrader fra 59° 50′ til 62° 45′ n. Br.
med en Længde af c. 315 km. Bredden, der er
størst i den nordlige Del, varierer mellem c.
55 km og 125 km. Mod N. grænser det til
Sør-Trøndelag Fylke, mod V. til Opland Fylke,
mod S. til Akershus Fylke og mod Ø. til
Sverige; det er delt i 5 Fogderier: Nordre
Østerdalen, Søndre Østerdalen, Hedemarkens,
Solør samt Vinger og Odalens. Disse omfatter
igen 27 Præstegæld og 28 Herreder og 2
Bykommuner. Fylket hører under Hamar Stift og
har 5 Provstier. I retslig Henseende regnes det
til Eidsiva- og Frostatings Lagdømme og
Trondhjems Overret, Sorenskriveriernes Antal er 6.
I militær Henseende tilhører Hedemarken 2.
Divisions Distrikt og afgiver Mandskab til
Østoplandenes Infanteriregiment Nr. 5, samt til
Oplandenes Dragonregiment Nr. 2, hvilke har
Standkvarter i Hamar, medens Divisionens
Standkvarter er Elverum. Eksercerplads for
Oplandenes Infanteriregiment er Terningmoen
ved Elverum; for Dragonregimentet paa
Gardermoen. Kongsvinger Befæstninger ligger
ogsaa indenfor Fylket.
H. bestaar for den allervæsentligste Del af
Glommens Dalføre med dens mange Sidedale;
hertil kommer i den nordlige Del paa Vestsiden
Kvikne, hvis Hovedelv Ørkla rinder mød N. til
Trondhjemsfjorden, og paa Østsiden Tryssil,
hvis Vasdrag danner Afløb for Fæmundsjøen
og rinder S. over ind i Sverige. Omtr. paa
Midten medtager Fylket Distrikterne paa
Østsiden af Mjøsen ell. det egl. Hedemarken, og
i den sydøstre Spids Eidskogen Herred med
Afløb S. over mod Sverige. Fylket er et
udpræget Skovdistrikt; kun i den nordligste Del
naar Fjeldene over Trægrænsen, og kun paa
Strøget omkr. Fæmund og over mod Opland
Fylke optræder her egl. Plateauer med nøgne,
kun med Buske og Krat dækkede Sletter. S. f.
strækker Skoven sig og dækker Dal og Fjeld,
kun afbrudt Ved Mjøsdistrikterne, hvis
veldyrkede gode Jordbund gør disse til Norges bedste
Kornbygd. Fylket er ikke kendt for sin
Naturskønhed; naar den nordlige Del undtages, hvor
Fjelde som Hummelfjeld, Saalekinna,
Elgepiggen, Tron, Sølen m. fl. paa Østsiden, Høi-Gien,
Elvedals-Sølen. Rondarie paa Vestsiden har
pittoreske Former og naar op til 1800 m, antager
Formationerne, jo længere mod S. man
kommer, mere og mere Karakteren af afrundede
Køller. Elvene er for en stor Del rivende med
lange Stryk, men egl. Fossefald forekommer
yderst sjælden og intet af Bet.; mellem Fjelde
og Aase ligger overalt større og mindre Vande:
Fæmund, Osensjø, Storsjøen i Rendalen,
Engersjø, Røgden, Skadsen, Møkern og Storsjøen i
Odalen er de største, hvortil kommer den
østlige Del af Mjøsen. Agerbrug i Hedemarkens
Fogderi og Skovdrift i de øvrige er de vigtigste
Næringskilder; af adskillig Vigtighed er ogsaa
Jagten; Skovene vrimler af Storfugle, Aarhøns,
Jærper, i Vandene hækker Ænder og paa Fjelde
vidderne færdes Ryper i støre Skarer. Af større
Vildt forekommer Elgen i Mængde omtr. i det
hele Fylke, hvorimod det vilde Rensdyr hurtig
gaar sin Undergang i Møde. Vande og Elve er
som Regel meget fiskerige: en Undtagelse gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
