Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsengreen, Andreas Frederik og Frederik Albert og Emil Vaage - Helsingborg - Helsinge - Helsingelagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Broderen Emil Vaage H., dansk
Skuespiller, f. 25. Febr 1863 i Kbhvn; debuterede 3.
Septbr 1885 i Aalborg og optraadte første Gang
i Kbhvn 17. Juni 1887 som Kongen i
Parodikomedien »Der var en anden Gang« paa
Frederiksberg Morskabsteater. Sæsonen 1887—88
var han knyttet til Casino, men berejste
derefter atter Provinsbyerne, indtil han fra Aug.
1900 blev ansat ved Folketeatret. H. er en
umiddelbar Instinkt-Skuespiller med Styrke,
Fantasi og Lune; han ejer større Evne for
Nyskabning end for Traditionsbevaring. Hans
Udtryk for stilfærdige Følelser (Kellermann i
»Hans Højhed«) kan være lige saa rørende, som
hans Fremstilling af godmodig Hidsighed
(»Boubouroche«) er overbevisende. Med stor
Sanddruhed har H. navnlig skildret Storbyens
Proletarer og Baggaardens primitive Skikkelser
(Svupnikolaj i »Forbryderliv«; Viceværten i
»Gadens Børn«). Han er nu en af Folketeatrets
mest benyttede og populære Kunstnere. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Folketeatrets
Historie 1857—1908« [Kbhvn 1919]).
R. N.
Helsingborg [-bårj], (Hälsingborg), By
i Malmöhus Len, Skaane, ved Øresunds
smalleste Del, c. 4 km fra Helsingør. Den største Del
af Byen ligger paa den smalle Strandbred
mellem Sundet og de stejle Skrænter af en
Højslette; en mindre Del af Byen ligger oppe paa
Højsletten.
Fra Søsiden frembyder Staden et
overordentlig smukt Skue. Med Forstæderne Pålsjö,
Stattena og Södervärn
har H. en Længde
af 4 km, en
Bredde af 2 km og et
Areal af 830 ha.
Den nederste, ved
Havnen liggende
Del har et
moderne, ret
storstadsagtigt Præg,
medens de indre Dele
er mere
gammeldags med snævre
Gader og smaa Huse.
Af fremragende
Bygninger skal nævnes Kärnan oppe paa
Højsletten, et 5 Etager højt Taarn, den sidste
Levning af det gl. H. Slot, endvidere Mariakyrkan,
den ny Gustaf Adolf’s Kyrkan samt det ny
Raadhus, indviet 1897. Af offentlige Parkanlæg:
Städsparken (Krookska Planteringen) lige for
Jernbanestationen samt Øresundsparken oppe
paa Højsletten; neden for denne sidste ligger
Helsans Brunnspark hovedsagelige i et snævert
Dalstrøg, hvor Mineralkilden vælder frem.
Navnet Helsan daterer sig fra Beg. af 19. Aarh.
og er givet af Gustaf IV Adolf’s Dronning.
Senere har man fundet en ny Kilde, »Sofiekilden«.
H.’s Folkemængde, som 1870 var c. 8000, 1884 c.
14500, naaede 1916 op til 35783 Indb. Med
Forstæder har H. 40000 Indb. Allerede
Øresundstoldens Ophævelse (1857) var af Bet. for Byens
Vækst, og senere har fremfor alt Udvidelsen af
Havnen og Jernbaneforbindelsernes stærke
Udvikling bidraget til Fremgangen. Havnen
bestaar nu af 3 større Bassiner (indre, sydlige og
nordlige Bassin), af hvilke det nordligste er det
sidst anlagte. Med Helsingør og det danske
Jernbanenet staar H. i Dampfærgeforbindelse.
De fra H. udgaaende Jernbanelinier er
H.—Eslöf (og Landskrona), aabnet 1865,
H.—Hessleholm, aabnet 1875, H.—Göteborg
(Vestkystbanen), aabnet 1885, og Skaane—Smaaland
(1894—99). Ikke mindst ved sine
Jernbaneforbindelser er H. blevet merkantil Konkurrent til
Malmö. Industrien er ret betydelig. Der findes
saaledes en meget stor Sukkerfabrik, to
Dampmøller, en Superfosfat- og Svovlsyrefabrik, et
Kobberværk, en Gummifabrik, mek. Værksteder
m. m. I Havnen indgik (1915) 16464 Skibe med
4901276 t; H. er Sveriges fjerde Havn. 120
Skibe med 111721 t havde (1915) hjemme i H.
H. har en højere Skole og er Garnisonsby for
en Del af Skaanske Husarregiment. —
Historie. H. omtales allerede i den hedenske
Tid. Den ældste By laa paa Højsletten og var
vokset op omkr. en Borg. Den omtales ret ofte
i Nordens Historie. 1296 formæledes i H. Erik
Menved og den sv. Prinsesse Ingeborg; 1310 og
1313 holdtes her Fredsmøder, og uden for H.
kæmpede Valdemar Atterdag med
Hanseaterne. H.’s første kendte Privilegier er fra 1414.
Efter en Ildebrand 1418 flyttedes Byen fra
Højsletten ned til Stranden. Paa H.’s Slot døde
Christoffer af Bayern 1448. Efter Foreningen
med Sverige (1658) led H. svært under de
dansk-svenske Krige. Uden for H. paa Pladsen
S. f. Ringstorp stod Slaget ved H. af 28.
Febr 1710, i hvilket Stenbock besejrede den
danske Hær under Rantzau, det sidste store
Sammenstød paa skaansk Jordbund mellem
Svenske og Danske. Ved Byen Stattena er rejst
et Mindesmærke herover. Paa Havnetorvet
rejstes 1901 en Rytterstatue af Stenbock. 1810
betraadte Karl Johan i H. for første Gang sv. Jord;
til Minde herom er der paa Havnemolen rejst et
Monument. (Litt.: Follin, »H.’s historia«
[Upsala 1851]; Key, »Anteckningar om H.’s stad och
granskap« [H. 1885]; Malmström, »Till H.’s
slotts och stads historia« [H. 1908]).
G. Ht.
 |
| Helsingborg Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
