- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
240

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemsko - Hemsterhuis, Frants - Hemsterhuis, Tiberius - Hemværk - Hemy, Charles Napier - Hen - Hen (Herred) - Henares - Hencke, Karl Ludwig - Henckel, Ferdinand Frederik - Henckell, Karl Friedrich - Hendaye

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dobbelte H. ell. Bremselæder, der i
deres simpleste Form bestaar af 2 med
hinanden ved en Stang forbundne H., der hver hviler
paa sin Skinnestreng. Denne Konstruktion er
forbedret af Schön, idet Saalen har faaet en
saadan Form, at Hjulet først løber over en
»Næse«, inden det ligger an mod den egl. Klods;
endvidere er Saalens Underside af haardt
Træ med paalagt Smergel, hvorved en
kraftigere Gnidningsmodstand fremkaldes. Da
Bremseslæderne er ret tunge og besværlige at
haandtere, er de ikke egnede til alm. Rangertjeneste;
derimod egner de sig til Anbringelse for Enden
af blinde Spor og foran Stoppebomme for at
tage Farten af Vognene, forinden Bommen
naas. Ved nogle Arter af bevægelige
Stoppebomme er det samme Princip anvendt (se
Stoppebom). En særlig Form for H. er de
saakaldte Regulerings-H., der tjener til
at regulere de fritløbende Vognes Fart under
Rangeringen. De udlægges paa særlige Skinner
Reguleringsskinner —, som er
saaledes indrettede, at de, efter at H. er slæbt et
Stk. med af Vognhjulet og har bevirket en
passende Sagtning af Vognens Fart, kaster H.
af ved Siden af Skinnen.
G. K.

Hemsterhuis [’hæmstərhø^ys], Frants,
holl. Statsmand og Filosof, nedenn.’s Søn, f. i
Franeker 1721, d. i Gravenhaag 1790. Som
Filosof var H. ikke selvstændig, men optog
Tanker fra mange forsk. Sider. Han var en
skarp Modstander af Tidens Materialisme. Hans
Definition af det skønne som det, der i den
korteste Tid kan give os den største
Mangfoldighed af Forestillinger, fandt Goethe’s
Anerkendelse. Han skrev paa Fransk. Hans Œuvres
er udg. i 2 Bd 1792, i en ny fuldstændigere Udg.
i 3 Bd 1846—50. (Litt.: E. Grucker, F. H.,
sa vie et ses œuvres
[1866]; E. Meyer, »Der
Philosoph F. H.« [1893]).
Edg. R.

Hemsterhuis [’hæmstərhø^ys], Tiberius,
holl. Filolog (1685—1766), f. i Groningen, 1704
Prof. i Filosofi i Amsterdam, 1720 i Græsk i
Franeker, 1740 i Leyden. H. har særlig
Fortjeneste af Studiet af Græsk i Holland; mellem
hans Disciple tælles saa berømte Mænd som
Ruhnken og Valckenaer. Hans eget mest
beundrede Forbillede var den eng. Kritiker
Bentley. Han har udg. Pollux (2 Bd, 1706), udvalgte
Dialoger af Lukian (1708 og 1732) og
Aristofanes’ Plutus (1744), alt med Kommentar;
endvidere har han leveret Anmærkninger til
Ernesti’s Udgave af Kailimachos (1761), til
Burmann’s Properts (1780) og Alberti’s Hesychios
(1746—66). Længe efter hans Død udkom
Anecdota Hemsterhusiana (ved Geel, 1825).
Hans Orationes et Epistolæ er udgivne af
Friedemann (2. Udg., 1839). I det hele virkede
han mere som Lærer end som Forf. (Litt.:
Ruhnken, Elogium Hemsterhusii [Leyden
1768 og 1780]; L. Müller, »Gesch. d. klass.
Philol. in den Niederlanden« [Leipzig 1869]).
A. B. D.

Hemværk 1) d. s. s. Echappement, 2)
se Bremse.

Hemy [’hemi], Charles Napier, eng.
Maler, f. 1841 i Newcastle on Tyne, d. 1917 i
Falmouth, Elev af Leys i Antwerpen, 1898
Associate, 1901 Medlem af Royal Academy. H.
var en af Englands dygtigste Sømalere. Hans
Kunst er repræsenteret i Tate Gallery.
A. Hk.

Hen (gr.), een, eet (Talord), i
Sammensætninger ogsaa heno-.

Hen, Herred, Romsdals Fogderi af Møre
Fylke. (1910) 1136 Indb. Et af de høje Fjelde
opfyldt Herred beliggende omkr.
Romsdalsfjordens indre Bund, kaldet Isfjorden.
Bebyggelsen er størst ved Fjorden omkr. H. Kirke
og opefter H.-Elven og Glutras Dalføre.
Fjeldene naar i Venjetinderne op i 1820 m. Det
største Vand er Grotla. Der er adskillig Skov,
væsentlig Løv. Havnegangene er gode,
Kreaturavl er den vigtigste Næringsvej. Isfjorden
Sparebank er oprettet 1909. Der er et Mejeri,
men f. T. ingen Industri. Dog skal H.-Elven
udbygges for Industrien og er beregnet at give
12600 H. K. Herredets Areal er 245,54 km2.
M. H.

Henares [æ’naræs], Flod i Spanien,
udspringer paa Sierra Ministra i Prov. Guadalajara,
løber mod Sydvest, forsyner den til Vanding af
Guadalajara-Sletten tjenende H.-Kanal og
falder efter et 150 km langt Løb ved Mejorada
del Campo i Jarama’s venstre Bred.
C. A.

Hencke [’hæŋkə], Karl Ludwig, tysk
Privatastronom (1793—1866), gav det første
Stød til videre Opsøgning af Asteroider, idet
han 8. Decbr 1845 fandt Astræa og 1. Juli 1847
Hebe. H. bearbejdede hora XX af de
akademiske Stjernekort.
J. Fr. S.

Henckel, Ferdinand Frederik, dansk
Officer, f. 7. Apr. 1799 i Aalborg, d. 25. Juli 1855
i Kbhvn. Han blev 1813 Sekondløjtnant og
rykkede 1848 i Felten som Kaptajn ved 9.
Liniebataillon. S. A. blev han Major og fik ved
Aarets Slutn. Kommandoen over 1.
Reservebataillon, som han i de flg. Krigsaar førte med stor
Dygtighed, navnlig i Slaget ved Isted; efter
Katastrofen ved Stolk lod han Bataillonen, som
var bagest i Kolonnen, angribe denne By, og
det lykkedes ham atter at jage Fjenden ud
deraf og at tilbageerobre de tabte Kanoner,
hvorved han væsentlig bidrog til Sejren. Senere
deltog han ogsaa med Berømmelse i
Frederiksstad’s Forsvar, udnævntes til
Oberstløjtnant og efter Krigens Ophør til Kommandør
for 17. Bataillon.
P. Nw.

Henckell [’hæŋkəl], Karl Friedrich,
tysk Digter, f. i Hannover 17. Apr. 1864. Han
studerede Filosofi i Berlin, Heidelberg og
Zürich og var en Tid Boghandler i sidstnævnte
By. Siden 1908 er han bosat i München. Han
udgav 1885 sammen med Conradi og Arent
»Moderne Dichtercharaktere« og vandt et
Navn som moderne Lyriker med udpræget
politisk og social Tendens, ikke uden
Paavirkning af Herwegh. Hans mest bekendte
Digtsamlinger er »Amselrufe« (1888), »Diorama«
(1890), »Zwischenspiel« (1894), »Im
Weitergehn« (1911). Han har endvidere udgivet
»Deutsche Dichter seit Heine« (1907). (Litt.:
Franz Blei, »K. H.« [1895]; Magda
Janssen
, »K. H.« [1911]).
C. B-s.

Hendaye [ã’dæ.j], Landsby i det sydvestlige
Frankrig, Dept Basses-Pyrénées, Arrond.
Bayonne, liggende paa højre Bred af Bidassoa,
som her danner Grænsen mod Spanien, og lige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free