- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
291

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heraldik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvide Enhjørning. Væsentlige Bestanddele af
Vaabnet er de ikke; en mere forædlet Smag
vil forhaabentlig indskrænke deres Brug. Det
ved fyrstelige Vaaben anvendte Trontelt er en
sildig fr., meningsløs og forstyrrende
Barbarisme, der strider mod H.’s Væsen.

Hvad angaar Devise, Feltraab og Valgsprog,
der som Appendiks slutter sig til Vaabnet,
henvises til de specielle Artikler om disse.

Lovene for Skjoldets Mærker angaar tre
Ting: Tinkturerne, Figurerne og disses
Anordning. Tinkturerne er de to Metaller, Guld
og Sølv samt de 5 Farver Rødt, Blaat, Sort,
Grønt og Purpur (ɔ: Violet). I de fr.
Benævnelser paa Blaatazur, pers. lazur — og
Grøntsinople, Sinopergrønt (ɔ: fra
Sinope) — er en østerlandsk Indflydelse kendelig;
Sort, fr. sable, og Rødt, gueules, der svarer
til vor Folkevises »Sabel og Maar«, benævnes
efter de Pelsstoffer, hvormed man yndede at
pryde Skjoldet; det første er Navn for
Sobelskind, det sidste, af lat. gula, for Skovmaarens
gule Strubeskind, der udskaaret for sig endnu
udgør et særlig skattet Pelsværk, og som den
Gang kunstigt rødfarvedes: ogsaa
Nedertysk har bevaret Navnet »Keel« (tysk Kehle)
for heraldisk Rødt. Det i Tyskland, som ogsaa
i Italien, ukendte, og desaarsag fra tysk Side
længe uforstaaede Purpur, hvis Sjældenhed
ogsaa i Vestlandene sikkert skyldes
Vanskeligheden ved Farvens heldige Fremstilling — før
Metylviolet har jo overhovedet ingen saadan
været kendt — har desuagtet, hvad Matthew
Paris 1244 bevidner, været i Brug fra H.’s
ældste Tider. Et fr. Vaaben af den ældste Type
viser Fig. 3, VII; i Spanien figurerer
Purpurløven, som vist i Fig. 15, V—VI, paa
mangfoldige Steder; opr. har Purpur sikkert været
selve Kongevaabnets (Leon’s) Farve, som man
— her som ogsaa andetsteds — p. Gr. a. den
nævnte Vanskelighed har ladet falde. En Løve,
Purpur i Guld, viser ligeledes i England Henry
de Lacy’s Vaaben fra 1311; runde Skiver
(tourteaux, roundlets) af Purpur fører i Frankrig
og England det ældgamle Navn gulpes, golpes,
Purpur uden Mærke fører Aubert; se flg.

Til de to efter Skindsorter benævnte Farver
slutter sig fl., navnlig to andre stiliserede
Pelsstoffer, nemlig Hermelin, som ses Fig. 3,
V, og Graaværk (fr. vair), Fig. 9, I, der
begge, skønt ensformet mønstrede af Farve
og Metal — hint sort paa Sølv, dette Sølv og
Blaat — betragtes som enkelte Tinkturer. Det
første kan i øvrigt afændres ved Farvernes
Ombytning (contre-hermines) — det sidste, der i
sin ældste Form ses dannet af Kurver og ikke
af brudte Linier —, baade i Farve og i
Tegning, som II—III viser; i Frankrig gøres efter
Forøgelse ell. Formindskelse af Rækkernes
Antal, som normalt er 4, en Del Distinktioner.
Af mindre Bet. er den specifik eng. »Potent«,
hvori kortarmede Antonius-Kors (T) træder i
St f. de stormhatlignende Smaafigurer, og det
tyske »Kürsch«, der mere naturalistisk dannes
af en brun Damascering paa hvid Bund.
Nævnes maa endelig de i Frankrigs og Tysklands
gode Tid sjældne »Naturfarver« (Karnation, Hvidt
som Svanens Farve, Brunt som en
Træstammes, hvis grønne Bladfarve her bliver tvetydig
o. s. v.). I ældre Tid betegnedes Farverne ofte
ved Planetnavne og i grafiske Fremstillinger
ved Planettegn; saaledes var Solen Guld,
Maanen Sølv, Mars Rødt, Venus Grønt, Jupiter
Blaat, Saturn Sort, Merkur Purpur. I 17. Aarh.
anvendte Petra Sancta og efter ham la
Colombière den grafiske Betegnelsesmaade ved
Skravering, som nu — dog ikke i England — er
blevet alm. (dens Gennemførelse har for øvrigt
Vanskelighed, hvor Skjoldaksen hælder); iflg.
denne betegnes Farverne som vist i Fig. 10.
Sort kan i øvrigt med Fordel, hvad ogsaa tidt
sker i nyere Tid, gengives som helt sort. En
Hovedregel for Tingeringen er, at Metal ikke
maa sættes paa Metal, Farve ikke paa Farve.
Herfra gives dog en Række Undtagelser, idet
1) en ensformig af Metal og Farve mønstret —
oftest stribet — Bund belægges med en Figur
af en tredie Tinktur (Sachsen, Fig. 4, VII,
tværstribet 10 Gange af Sort og Guld, overbredet
med en grøn »Rudekrans«; se endv.
Larochefoucauld, Fig. 3, VIII); ell. omvendt en
saaledes mønstret Figur lægges paa ensfarvet
Bund (Thüringen, Fig. 11, IV, i Blaat en af
Sølv og Rødt ni Gange tværstribet Løve; Mark:
i Guld en af Rødt og Sølv skaktavlet
Bjelke). 2) sættes desaarsag Pelsværk baade paa
Metal og paa Farve (Pelsværk paa Pelsværk
er tilladt i England, men andensteds mod
Reglen); se en vidtdreven Kombination Fig. 11,
V; ligeledes sættes »Naturfarve« paa begge. 3)
gælder Reglen kun Hovedfiguren, ikke mindre
Stykker, som heller ikke mønstrede Bunde af
den Art, som ses i Fig. 3, II og IV; særlig
undtages Brisurerne, som i det flg. skal
afhandles, og hvoraf Fig. 11, VI viser to
forskellige Røde sammenstillede med Blaat. 4)
betragtes visse Dele af Skjoldet spm indbyrdes
uafhængige, hvad navnlig sker i [Frankrig med
Vestlandene, der heri gaar langt videre end

Fig. 9.
Fig. 9.


Fig. 10.
Fig. 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free