- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
304

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herbeck, Johann - Herbelin, Jeanne Mathilde - Herbelot, d', Barthélemy - Herberay des Essarts - Herbergeri - Herberstein, Siegmund - Herbert, Auberon - Herbert, E. - Herbert, John Rogers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1869—75 var han Hofoperadirigent, i hvilken
Egenskab han udfoldede en særdeles fortjenstfuld
Virksomhed. H., der var en af Tysklands
betydeligste Orkesterdirigenter, optraadte ogsaa
som Komponist af Symfonier, Strygekvartetter,
Messer og Mandskorsange, men kun de
sidstnævnte har vundet større Udbredelse. (Litt.:
Ludwig Herbeck, »Joh. H., ein
Lebensbild« [1885]).
W. B.

Herbelin [ær’blæ], Jeanne Mathilde,
f. Habert, fr. Miniaturmalerinde, f. 24. Aug.
1820 i Brunoy, d. 1904 i Paris. H., Elev af
Onklen Belloc, malede i Miniatur Portrætter,
Genrer, Kopier efter gl. Mestre (v. Dyck,
Rembrandt m. v.). Et Kvindeportræt paa Elfenben
af H. var det første Miniaturbillede, der
optoges i Luxembourg-Saml.
A. Hk.

Herbelot, d’ [d-ær’blo], Barthélemy, fr.
Orientalist (1625—95), kastede sig særlig over
det dengang meget besværlige Studium af
østerlandske Sprog og blev snart en af sin
Tids lærdeste Orientalister; fra 1692 var han
Prof. i Syrisk ved Collège de France. Af H.
haves et stort Værk, Bibliothèque Orientale,
der i leksikalsk Form giver Oplysning om
Østerlandene, deres Litt., Historie o. s. v. Det
er grundet paa Hadschi Khalifa’s store arab.
Værk, men forøget med talrige Oplysninger,
hentede fra andre Kilder. Det udkom 1697 i
Paris, udg. af Galland; en senere Udg. udkom
i Maestricht 1776 og i Haag 1777—83, 4 Bd.
Dette meget nyttige Værk er hidtil enestaaende
i sin Slags og endnu brugeligt, men da det
selvfølgelig i mange Henseender er forældet,
blev der paa Orientalistkongressen i Paris 1897
nedsat en international Komité for at
udarbejde et Værk, som kan træde i Stedet.
V. S.

Herberay des Essarts [ær’bræ-dez-æ’sa.r]
fr. Litterat, der levede i 16. Aarh. Han er
blevet særlig kendt ved den Overs., som han paa
Frants I’s Opfordring udgav (1540—48) af de
første 8 Bøger af Ridderromanen Amadis de
Gaule
(se Amadisromaner).
Kr. N.

Herbergeri. I videre Forstand forstaas ved
H. den Side af Gæstgiveri-Virksomhed, som
bestaar i for Betaling at huse, tage i Logis, i
Modsætning til den Side af Virksomheden, der
bestaar i at forsyne med Spise- og Drikkevarer.
I Alm. tages dog H. i snævrere Bet., forhen
som alene omfattende simple Almuesfolk, i
Nutiden som sigtende til Personer, der hører
til de mindre velstillede Befolkningslag. Til at
drive H. for rejsende Haandværkssvende eller
andre ubemidlede Personer kan i Kbhvn
Magistraten, i Købstæderne Kommunalbestyrelsen,
meddele enkelte Beværtere Tilladelse. For
Tilladelsen, der kan tilbagekaldes, naar den
findes at være misbrugt, erlægges en Kendelse af
10 Kr, der tilfalder Kommunens Kasse
(Beværterloven af 10. Maj 1912 § 12). Desuden
betales i Stempelgebyr 2 Kr (L. om
Stempelafgift af 13. Maj 1911 § 122). Tilladelsen er dog
kun nødvendig, hvor der er Tale om
Indlogeren for kortere Tid, idet det iflg.
Beværterlovens § 1, sidste Stykke, er fri Næring at tage
i Logis ugevis ell. for længere Tid. Ligesom for
Beværtninger og Gæstgiverier findes der i de
stedlige Politi- og Sundhedsvedtægter
Bestemmelser om Indretningen og Driften af H. Smlg.
Gæstgiveri og Beværtningsnæring.
A. Sch.

Herberstein [’hærbər∫ta^in], Siegmund,
Friherre, østerr. Statsmand, f. 23. Aug. 1486 i
Krain, d. i Wien 28. Marts 1566. 1509 gik han i
østerr. Tjeneste, deltog i Kampene i Italien og
anvendtes i den flg. Tid overordentlig meget til
diplomatiske Sendelser. 1516 havde han
saaledes en Mission til Danmark for at faa
Dyveke fjernet fra Hoffet, hvilket han dog ikke
opnaaede, skønt han for øvrigt modtoges med
megen Velvillie af Christian II. Mest berømte
er hans 1516—18 og 1526—27 foretagne Rejser
til Rusland, som han har skildret i Rerum
Moscovitarum commentarii
(1549), et Værk, der
endnu den Dag i Dag er et saare vigtigt
Kildeskrift til ældre russ. Kulturforhold. Hans
sidste store Rejse (1541) gik til Sultan Sulejman
i Konstantinopel; 1556 blev han Ærkekamerar
i Østerrig og Ærkedrost i Kärnthen, og
videnskabelig interesseret, som han var, anvendte
han sit rigelige Otium til Udarbejdelse af
forsk. Skr, bl. a. en meget interessant
Selvbiografi, der dog først udgaves 1805 og senere
(bedst) i Fontes rerum Austriacarum (1. Abth.,
I, Wien 1855).
M. M.

Herbert [’hə.bət], Auberon, eng. Politiker,
(1838—1906), yngre Broder til Jarlen af
Carnarvon, var 1859—62 Officer, studerede senere
i Oxford og blev 1867 Dr. jur. Marts 1864
gjorde han et Besøg ved den danske Hær paa
Dybbøl og viste stort personligt Mod ved at
opsøge de Saarede midt under Kampen; blev
derfor Ridder af Dannebrog. 1867 valgtes han
til Underhuset og optraadte som yderlig
Radikal; var Modstander af enhver Forbindelse
mellem Stat og Kirke og krævede
Religionsundervisning udelukket fra de offentlige
Skoler. Ogsaa støttede han Arbejderne i deres
Bestræbelser for at opnaa højere Løn og
udtalte sig paa Folkemøder aabent for at indføre
Republikken efter Dronning Victoria’s Død.
Febr 1871 rettede han et skarpt Angreb paa
Regeringens Udenrigspolitik, fordi den ikke
havde optraadt som Mægler under den
fr.-tyske Krig og hindret en Landafstaaelse fra
Frankrig til Tyskland. 1872 hævdede han i
selve Underhuset sine republikanske Meninger
under voldsomme Angreb fra hans
aristokratiske Standsfæller. 1874 faldt han igennem ved
Valgene og kom ikke senere til at spille
nogen politisk Rolle.
E. E.

Herbert [’hə.bət], E., se Cherbury.

Herbert [’hə’bət], John Rogers, engelsk
Historie- og Portrætmaler, f. 23. Jan. 1810 i
Maldon (Essex), d. 17. Marts 1890 i London.
H. kom 1826 paa London-Akademiet, som han
1846 blev Medlem af. Foruden Portrætkunst,
stærkt søgt af Aristokratiet efter H.’s Held
med et Billede af Prinsesse Victoria, har H.
i rigelig Mængde malet romantiske
Genrebilleder, hist. og religiøse Malerier, disse gerne
prægede af nazarensk Aand, og efterhaanden
paavirkede af den prærafaelitiske Skole. Til
hans tidligste Arbejder i denne Retning hører
»Haydee« (1834) o. a. Billeder efter Byron, det
bekendte »Stævnemøde« (1835), »Bønnen« (1835),
»De Fangnes Løskøbelse« (1836). Efter at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free