- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
315

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hergenröther, Joseph - Hergesell, Hugo - Hergla - Herholdt, Johan Daniel (Læge) - Herholdt, Johan Daniel (Arkitekt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rom blev han præsteviet 1848, Dr. theol. 1850
og 1852 Prof. i Kirkeret og Kirkehistorie i
Würzburg. Mest kendt er han blevet ved
Stridsskriftet »Anti-Janus«, som han udgav 1870 som
Svar paa »Janus«, Döllinger’s og Joh. Huber’s
pseudonyme Angreb paa Ufejlbarhedslæren, og
hvori han kraftig tog Pavens og
Ultramontanismens højtflyvende Planer i Forsvar. For sin
Virksomhed som Forsvarer af
Ufejlbarhedslæren blev han 1879 belønnet med en
Kardinalhat, og da Leo XIII aabnede Vatikanets
Arkiver, blev han Arkivar ved den hellige Stol.
Bl. hans Skr er: »Photius, Patriarch von
Konstantinopel« (3 Bd, 1867—69) og »Handbuch d.
allgemeinen Kirchengeschichte« (3. Opl.
1884—86).
(H. O-d.). A. Th. J.

Hergesell [’hærgəzæl], Hugo, tysk
Meteorolog, f. 29. Maj 1859 i Bromberg. Han bosatte
sig 1878 i Strassburg, hvor han var Prof. i
Meteorologi og Geofysik og siden 1898 Direktør
for det meteorologiske Institut og Rigslandets
meteorologiske Iagttagelsesstationer, som han
har organiseret. Efter hans Forslag, stiftedes
1896 den internationale Kommission for
videnskabelig Luftsejlads, hvis Præsident han senere
har været. Sammen med Fyrsten af Monaco
har han foretaget videnskabelige Undersøgelser
af de højere Luftlag over Oceanerne. H. har i
det hele store Fortjenester af Luftsejladsens
seneste Udvikling, særlig for Meteorologiens
Øjemed, og har for de herhenhørende
Undersøgelser konstrueret fl. ny Instrumenter og
anvist forbedrede Iagttagelsesmetoder, bl. a. ved
Hjælp af Balloner og Drager, medgivet
selvregistrerende Instrumenter. Har i de senere
Aar ledet det store aeronautiske Observatorium
i Lindenberg og ydede ved sine Observationer
det tyske Luftværn store Tjenester under
Verdenskrigen. Har derefter arbejdet paa
Organisationen af en international Vejrmeldingtjeneste
baseret paa radiotelegrafiske Meldinger til
Hjælp for Lufttrafik. Han har tillige deltaget
i Konstruktionen af styrbare Luftskibstyper,
har været Grev Zeppelm’s Medarbejder og
videnskabelige Konsulent og har deltaget i en
Del af hans Opstigninger. Sine Iagttagelser har
H. nedlagt bl. a. i »Meteorologisches Jahrbuch
für Elsass-Lothringen«, i »Veröffentlichungen
der internationalen Kommission für
wissenschaftliche Luftschiffahrt« og i »Beiträge zur
Physik der freien Atmosphäre«.
H. C. U.

Hergla, Flække i Tunis, nær
Hammamet-Bugten, ligger halvt i Ruiner og har Levninger
af den gl. Romerby Horrea Cælia. Det er en
vigtig Udførselshavn.
C. A.

Herholdt, Johan Daniel, dansk Læge,
f. i Aabenraa 10. Juli 1764, d. 18. Febr 1836 i
Kbhvn. H. lærte Kirurgien hos sin Fader og
begyndte sine Studier i Kbhvn 1783; 1785 tog
han Eksamen ved Theatrum
anatomico-chirurgicum
, som kort efter nedlagdes, og han
fortsatte da ved kirurgisk Akademi samtidig med,
at han traadte i Søværnets Tjeneste. 1787 blev
han Reservekirurg i Flaaden og Amanuensis
hos H. Callisen, og 1789 tog han Eksamen ved
kirurgisk Akademi. 1793 prisbelønnedes en af
ham skrevet Afh. af Univ., skønt han
manglede akademisk Borgerret. Flere tidligere
Arbejder havde vakt Opsigt, og han udfoldede
nu en rig litterær Virksomhed, der behandlede
Videnskabens mest moderne Spørgsmaal. H.
var saaledes en ivrig Talsmand for
Vaccinationen. 1798 blev H. Medlem af
Videnskabernes Selskab. Hidtil havde H. hørt til
Kirurgernes ulærde Lav, men han lod sig indskrive
ved Univ. og tog straks efter (1802) den med.
Doktorgrad med De vita inprimis foetus
humani ejusque morte sub partu
, en Afh., der
overs. paa Tysk og vakte stor Opsigt
udenlands. Kort efter prisbelønnede det fr.
Nationalinstitut et af H. og Rafn skrevet Arbejde om
Vintersøvnen. 1805 blev H. Prof. extraord. i
Medicin, 1808 Medlem af Sundhedskollegiet, 1818
Prof. ord. og 1819 Overmedikus ved Frederiks
Hosp. I denne Stilling gjorde han dog ikke
Fyldest, Klinikken havde han aldrig givet sig
synderlig af med, og hans Lettroenhed bragte
ham til at strande (se
Synaalejomfruen). Nægtes kan det dog ikke, at han ogsaa
indførte Forbedringer, navnlig af hygiejnisk
Art, i Hospitalsplejen. Hertil kom ogsaa, at H.
med Iver dyrkede Medicinens Historie, som jo
laa den praktiske Medicin fjernt. Paa saarende
Maade nægtede man H. Forlængelse af hans
Funktionstid. Som Person var H. alt for
skattet til, at dette kunde skade ham. Ingen drog
hans videnskabelige Redelighed i Tvivl. Hans
»Arkiv for Lægevidenskabens Historie i
Danmark« og de med Mansa udgivne »Samlinger
til den danske Medicinalhistorie« har blivende
Bet. H.’s humanitære Interesser gav sig Udslag
i Dannelsen af Selskabet til Druknedes
Redning (1796), hvis første Direktør H. var.
J. S. J.

Herholdt, Johan Daniel, dansk
Arkitekt, f. i Kbhvn 13. Marts 1818, d. 11. Apr. 1902.
Da han hørte til en Embedsfamilie, skulde han
studere, men følte ingen Lyst hertil, gik derfor
i Tømrerlære
og blev Svend
1837; i denne
Stilling
arbejdede han i fl.
Aar og gik
samtidig paa
Kunstakademiet (lille
Guldmedaille 1849
for »Et
Invalidehotel«) og
modtog
Undervisning i
Tegning af Hetsch
og Bindesbøll,
hvilken
sidste fik stor
Indflydelse paa
hans
kunstneriske Udvikling, navnlig under Opførelsen af
Thorvaldsen’s Mus. Efter at større Ildebrande
havde hærget Trondhjem og Hamburg, opholdt
han sig i fl. Aar i disse Byer, hvor han
opførte Huse og studerede den derværende
Arkitektur, ligesom han foretog mindre Rejser i
Nordtyskland. Efter sin Hjemkomst gik han
paa Studierejser i Danmark og Sverige og
undersøgte og opmaalte gl. Kirker og Borge paa

J. D. Herholdt.
J. D. Herholdt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free