- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
355

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herrmann, Ignát - Herrmann, Wilhelm - Herrnhut - Hers - Herschel, Frederick William og John Frederick William og Caroline Lucretia og Alexander Steward

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særdeles yndede humoristiske Tobindsroman
»Otec Kondelik a ženich Vejvara« (»Fa’r K.
og Frier V.«) med anden Del under Titlen
»Tchán Kondelik a zet’ Vejvara« (»Svigerfa’r
K. og Svigersøn V.«).
E. D.-H.

Herrmann, Wilhelm, tysk Teolog, f. i
Melkow 6. Decbr 1846. Efter Studier i Halle
1866—70 blev han 1874 Privatdocent dér; 1879
udnævntes han til ordinær Prof. i systematisk
Teologi i Marburg, hvor han trods smigrende
Tilbud fra andre Univ. forblev, til han 1916
trak sig tilbage fra sin Lærergerning. Han er
en af de betydeligste Repræsentanter for den
Ritschl’ske Skole, og hans selvstændige
Udformning af Mesterens Tanker har i høj Grad
bidraget til at skaffe disse Udbredelse baade
inden- og udenfor Tysklands Grænser. Mest
bekendt er hans smukke og varme Skr.: »Der
Verkehr des Christen mit Gott« (5.—6. Opl. 1908)
og hans »Ethik« (5. Opl. 1914); af hans talrige
andre Værker kan nævnes: »Römische und
evtangelische Sittlichkeit« (3. Opl. 1903), »Die
sittlichen Weisungen Jesu« (2. Opl. 1907),
»Offenbarung und Wunder« (1908) samt hans
Olaus-Petri-Forelæsninger: »Religion och
historia i den evangeliska Kristendomen« (1912);
siden 1907 har han sammen med M. Rade udg.
Zeitschr. f. Theologie u. Kirche.
H. M.

Herrnhut [’hærn’hu.t] og Herrnhuter, se
Brødremenigheden.

Hers [æ.r], to Floder i det sydlige Frankrig,
af hvilke den ene udspringer i Dept Ariège,
N. f. Ax, og, 133 km lang, ved Cintegabelle
falder i Ariège, medens den anden udspringer
i Dept Aude og, 90 km lang, ved Grenade
falder i Garonne.
G. Ht.

Herschel [’hə.∫ə£], 1) Frederick
William
, eng. Astronom, f. 15. Novbr 1738 i
Hannover, d. 25. Aug. 1822 i Slough, kom 1755 som
Oboist ved Garden til England, vendte det flg.
Aar tilbage til
Tyskland, men
forlod det
paany og for
stedse efter Slaget
ved Hastenbeck
og ernærede
sig nu nogle
Aar kummerlig
i England ved
Musikinformationer. 1765
fik han en
Organistpost i
Halifax og i det
følgende Aar
en lgn., men
bedre lønnet
Stilling i Bath. I
sin knapt tilmaalte Fritid søgte H. at forbedre
sine smaa Skolekundskaber, lærte sig de klass.
Sprog, Matematik, Optik og Astronomi — den
sidste Videnskab havde Faderen vakt hans
Interesse for under hans Opvækst. Da hans
Midler ikke tillod ham at købe en Kikkert, gav
han sig i Færd med at slibe Spejle og
begyndte 1774, da det første større Spejlteleskop
var lykkedes, at blive praktisk Astronom. 13.
Marts 1781 opdagede han Planeten Uranus og
blev derved med eet Slag en berømt Mand.
Royal Society gav ham Copley-Medaillen og
gjorde ham til Medlem; af Kongen fik han en
aarlig Understøttelse for helt og holdent at vie
sig til Videnskaben. Sammen med sin nedenn.
Søster bosatte han sig i Datchet, men flyttede
1786 til Slough, hvor han fortsatte at slibe
Spejle, hvorved han fik et stort Ry som
praktisk Optiker. Med disse af ham selv forfærdigede
Instrumenter gjorde han nu Opdagelser saavel
i Planetsystemet som især i
Fiksstjernehimmelen, hvilke er uden Sidestykke i Fortid og
Nutid, men som for største Delen er Resultatet af
hans systematiske Gennemforskning af
Himmelen. Det er som Iagttager, han har bragt det
til at blive en af de største Astronomer og
tillige en af de mest populære af dem alle; dette
sidste hovedsagelig p. Gr. a. de talrige
Opdagelser, som maatte lykkes en saadan Mand,
der besad alle for den praktiske Astronomi
nødvendige Egenskaber: et gennemtrængende
Øje, Udholdenhed, Iver, Evne til at udfinde
simple og tillige eksakte Observationsmetoder
— og som havde til Raadighed Instrumenter,
der i Lysstyrke og Skarphed stod langt over,
hvad Samtiden besad. H. nøjedes ikke med
tør Indsamling og Optælling af
Iagttagelsesgenstande, tværtimod søgte han stedse, og da
fornemmelig paa Stellar-Astronomiens
Omraade, at forene det fundne under højere
Synsvidde, at konstruere og fatte Verden som et
Hele, saa vidt den Tids fysikalske Kundskaber
tillod det. Og ved sin Forfærdigelse af
Reflektorer, samt ved at prøve og undersøge alle
Betingelser for den teleskopiske Iagttagelse
har han erhvervet sig næsten samme
Fortjeneste som praktisk Optiker. Han inaugurerede
i Virkeligheden Spejlteleskopernes Tidsalder,
og England holder endnu med Forkærlighed
fast ved dem. Ogsaa paa den rene Fysiks
Omraade har han gjort sig fortjent, og hans
Undersøgelser over straalende Varme er selv
i vore Dage værd at lægge Mærke til. H.’s
Observationer, Eksperimenter og Studier er
meddelte i 68 Afh. i Phil. Transactions 1780—1818.
Hans Hovedarbejde var hans Kataloger over
Stjernetaager og Stjernehobe samt
Dobbeltstjerner, hans Opdagelse af 2
Saturn-Drabanter, af 2 Uranus-Drabanter, hans Undersøgelse
af Bevægelse i Dobbeltstjernesystemer, vort
Solsystems Bevægelse og Retning samt hans
Betragtninger over Universets Bygning. I. L. E.
Dreyer har i Opdrag af Royal Society og Royal
Astronomical Society
udg. W. H. Scientific
Papers
, I—II (1912) ledsaget af en biogr.
Indledning og har i Monthly Notices Bd 78 givet en
Katalog over hans videnskabelige Papirer, som
1918 blev foræret Royal Astronomical Society;
smst. er publiceret H.’s Observationer af
foranderlige Stjerner, der ikke er taget med i de
videnskabelige Værker. (Litt.: E. S.
Holden
, Sir W. H., his life and works [New
York 1881]; Holden og Hastings, A
subject-index and a synopsis of the scientific
writings of Sir W. H.
[Washington 1881]; A. M.
Clerke
, The Herschels and modern
astronomy
[London 1895]).

F. W. Herschel.
F. W. Herschel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free