Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjuldyr - Hjulflange - hjulformet - Hjulfærge - Hjulhus - Hjulkasse - Hjulkrans ell. -fælg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gataabningen. — Hannerne er i Alm. meget forsk.
fra Hunnerne, og den hidtil givne Beskrivelse
passer kun paa Hunnerne, idet Hannerne som
oftest er meget mindre; de mangler næsten
altid — dog findes der Undtagelser —
Fordøjelseskanal, ja de kan være i den Grad
reducerede, at de kun er en Sæk — knapt 5 Gange
saa store som et Blodlegeme —, forsynede med
et Hjulorgan fortil og indeholdende en meget
stor Testikel, fyldt med talrige Spermatozoer;
hele Legemets bageste, noget tilspidsede Del
fungerer som Penis og indføres i Hunnens
Gataabning. Hos de fleste Hanner findes dog
saavel særlige Sanseorganer som
Ekskretionsorganer. — Forplantningsforholdene er endnu
langtfra fuldt opklarede. Hunnerne producerer to
Slags Æg: tykskallede Hvileæg og
tyndskallede Sommeræg; de sidste er som oftest af
vidt forsk. Størrelse, alt efter som der af disse
Æg skal fremkomme Hanner ell. Hunner. Det
synes sikkert, at Hvileæg ikke kan dannes
uden Befrugtning, samt at det Individ, der
udvikler sig af Hvileægget, altid er en Hun, som
først frembringer en Række partenogenetiske
hunlige Generationer, der ogsaa en Tid lang
producerer partenogenetiske Hunner. Paa et
vist Tidspunkt optræder der da Hunformer,
som i Tilfælde af, at de ikke befrugtes,
producerer Æg, hvoraf der udvikler sig Hanner, i
Tilfælde af Befrugtning derimod Hvileæg.
Hvorvidt disse Hunner ogsaa kan producere
Sommeræg, hvoraf der udvikler sig
partenogenetiske Hunner, og hvorvidt Parringen kan øve
nogen Indflydelse paa de Hunner, der kun
producerer partenogenetiske Hunner, er ikke
sikkert bevist, men synes for visse Former
rimeligt. Det Tidspunkt, hvor Hannerne optræder,
er forsk. for de forsk. Arter; nogle har to
normale seksuelle Perioder (Foraar og Efteraar),
andre kun een (Sommeren), men Tidspunktet
for Indtrædelsen af de normalseksuelle
Perioder hos den samme Art er forsk. i de forsk.
Aar og paa forsk. Lokaliteter afhængig af ydre
Forhold, den omgivende Vandmasses Størrelse;
Næringen, den byder Moderdyret; Vandets
Temp. samt rimeligvis ogsaa visse specifike
Forhold ved Kønskirtlen.
H. er hovedsagelig knyttede til de ferske
Vande; en Del findes dog i Havet, særlig ved
Kysterne; enkelte Havformer lever et
halvparasitisk Liv i og paa forsk. Havdyrs Hud. En Del
er knyttet til Laverne og Mosserne paa
Træerne og synes her at leve i et vist symbiotisk
Forhold med vedk. Planter. Enkelte er
ligefremme Snyltere enten i visse Ormes Krophule
ell. i Alger (Volvox, Vaucheria, Uroglena o. a.),
andre har taget Ophold i Muslinger, paa
Krebsdyr o. a. En stor Gruppe er fastsiddende
Organismer paa Vandplanterne, nu og da
dannende ærtestore Kolonier, der kan løsrive sig
og blive fritsvømmende. Hovedmassen af H.
er dog fritsvømmende Organismer i Søer og
Floder, bidragende i væsentlig Grad til at
danne de ferske Vandes Planktonsværme; andre
har deres Hjem særlig mellem Breddernes
Plantevækst. Det er dels Rovdyr, der med
udmærket Hurtighed jager deres Bytte og
udsuger det, dels Planteædere, der græssende
kryber hen over Spirogyra- og
Vaucheria-Tæpperne, dels Altædere, der sluger, hvad de ved
Hjulorganet frembragte Vandstrømme hvirvler
ind i Munden. — Deres geogr. Udbredelse er
vistnok kosmopolitisk; de samme Arter, der
findes i Grønland, træffes ogsaa i Troperne, og
de synes at kunne leve under yderst forsk.
Forhold og taale Indefrysning og Udtørring i
meget høj Grad. De findes endnu paa Steder
(Grønlands Indlandsis, Toppen af Mont Rosa), hvor
saa godt som alt andet animalsk Liv er udslukt.
Ligesom deres systematiske Stilling er
tvivlsom, er deres indbyrdes Slægtskabsforhold
yderst lidet udredet. Man plejer i Alm. at
sondre dem ud i flg. Grupper: fastsiddende H.
(Rhizota), maaleragtige H. (Philodinidæ),
svømmende H. (Phloïma), springende H.
(Scirtopoda, med den enkelte mærkelige Slægt
Pedalion). Men denne Inddeling er ikke i
fjerneste Maade Udtrykket for Formernes indbyrdes
Slægtskabsforhold og maa paa dette Tidspunkt
betragtes som et ganske forældet System, der
dog her meddeles, da det endnu er det mest
brugte og de nyere Systemer endnu ikke er
tilstrækkelig udformede og prøvede, til at de
kan finde Plads her. Der er beskrevet c. 1000
Arter. — Nær H. stilles i Alm. en
ejendommelig lille Dyregruppe, Gastrotricherne,
der ligeledes er knyttet til Ferskvand; det er
langstrakte, omtr. mikroskopiske Smaadyr med
en ejendommelig Skælbeklædning og med
store, kraftige Børster indplantede i Huden paa
forsk. Vis hos de forsk. Arter. Der findes to
ventrale Striber af Fimrehaar. Mundaabningen,
omkranset af stive Børster, er terminal, Gattet
ligger i den modsatte Ende. Nyrerne er
parrede Rør, der udmunder med en Pore omtr.
midt paa Dyret paa Bugsiden. Hanner er
endnu ukendte; muligvis er Gruppen
hermafroditisk. (Litt.: Ehrenberg, »Die
Infusionsthierchen als vollkommenen Organismen«
[1838]; Hudson & Gosse, Rotifera
[1886—89]; Zelincka’s Arbejder over H. og
Gastrotricher i »Zeitschr. f. wiss. Zoologie«
[1886—88, 1892—94]; hos sidstnævnte en fuldstændig
Litteraturfortegnelse; Beauchamp,
Recherches sur les Rotifères [Arch. de Zool. exp.,
1909]).
C. W.-L.
Hjulflange [’flaŋsjə], se Hjulsæt.
hjulformet (bot.), Udtryk for Kronens
Bygning hos visse helkronede Planter (se Blomst,
Fig. 18).
Hjulfærge, se Dampfærge.
Hjulhus (Søv.), Rum i den selvbevægende
Torpedo.
Hjulkasse (Søv.) benævnes den
kasseformede Udbygning, som anbringes midtskibs paa
hver Side af Hjuldampere for at beskytte
Skovlhjulene og forhindre Vandet i at blive
kastet op paa Dækket. H. bygges i Alm. af
Staal og bæres af to stærke tværskibs Bjælker
anbragt foran og agter for H. Yderenderne af
disse Bjælker afstives til Skibssiden ved
Skraastøtter og forbindes indbyrdes ved en kraftig
langskibs Drager, den saakaldte
Vingebjælke.
H. P. C.
Hjulkrans ell. -fælg, se Hjulsæt og
Hjul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
