Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holck, Frederik Vilhelm Conrad - Holck, Hans - Holck, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mathilde« [Kbhvn 1890, S. 68 ff.]; »Nyt hist.
Tidsskrift«, IV; »Ch. Dorothea Biehl’s Breve
om Kong Christian VII«, ved Bobé [Kbhvn
1901]; G. Rist, »Lebenserinnerungen« [Gotha
1880, I, S. 143 ff.]; Friis, »Bernstorffske
Papirer«, I—III [Kbhvn 1904—13]).
(C. F.). C. A. T.
Holck, Hans, dansk Litterat og
Bladudgiver, f. i Nyborg 12. Marts 1726, d. i Kbhvn
2. Marts 1783. H. var ubemidlede Folks Barn,
og efter en tarvelig Skoleundervisning maatte
han fl. Aar baade i Flensborg og i Kbhvn gøre
Tjeneste som Købmandskarl; han var
imidlertid en Karakter, der vilde opad, han arbejdede
ivrig for at erhverve sig de nødvendige
Kundskaber, og 1754 kunde han omsider etablere
sig. H.’s Tilbøjeligheder gik dog mærkelig nok
langt mere i Retning af Litteraturen end
Handelen; især stod hans Hu til at udgive en
Avis. Det lykkedes ham da ogsaa 1759 at leje
Privilegiet paa »Adresseavisen«, der paa dette
Tidspunkt næsten helt var gaaet i Staa, og i
Løbet af ganske kort Tid bragte H., der besad
uomtvistelige journalistiske Evner,
Subskribentantallet fra 30 op til fl. Tusinde. Han lærte
Folk Bet. af at avertere, han indførte alskens
Nyheder og blandet Stof paa det lille
Kvartblads Forside, meddelte Torvepriser og
Prædikantliste — alt sammen noget nyt —, og fra
kun at udkomme med eet Ark om Ugen viste
»Adresseavisen« sig snart fire Gange. Men H.
var ikke den Mand, der faldt til Ro, fordi
Heldet fulgte ham. Han besad en helt ud
forbløffende, ganske moderne, Foretagelsesaand,
men det var uheldigt, at han gnavedes af en
litterær Orm, der ofte gjorde ham latterlig
(jfr Wessel’s Impromptu »Til Agent Holk«). 1760
oprettede han et Fiskeri-Interessentskab, 1764
blev ved hans Medvirkning første Gang:
offentlige Auktioner afholdte, 1765 oprettede han en
alm. Sygekasse; samtidig begyndte H.
Udgivelsen af Kbhvn’s første Vejviser, og det var paa
hans indtrængende Forestilling, at Husene 1776
forsynedes med Numre. Som Anerkendelse for
sin Virksomhed fik han først Agent-, senere
Grosserer-Titlen. Varm Filantrop, som H. var,
oprettede han fremdeles 1769 en
Bespisningskasse for at skaffe Fattigfolk varm Mad om
Vinteren — den første Tanke om en
»Samaritan«; 1771 stiftede han 5 Friskoler for fattige
Børn, og 1775 fik han Gratistskolen i Gang.
Ved mislykkede Spekulationer havde H.
imidlertid set sig nødsaget til at overdrage
Adresseavisen til et Interessentskab, men kunde dog
ikke undgaa en Fallit. Han tabte imidlertid
ikke Modet. Han begyndte straks sammen med
nogle faa Medarbejdere — særlig Prahl og
Balling — Udgivelsen af en Mængde litterære
Foretagender, særlig Journaler og Magasiner, som
han til en Beg. selv forhandlede fra en lille
Bod paa Amagertorv. Det litterære
Foretagende, til hvilket H.’s Navn i første Række er
knyttet, og som overlevede ham, var
»Aftenposten«, som ved sine godtkøbsræsonnerende
Artikler og sin Spækhøker-Filosofi snart fandt
Indgang i hvert Borgerhjem, ikke mindst ved
den morsomme Maade, paa hvilken Stoffet var
ordnet i faste Rubrikker, f. Eks. »Hus-Post«,
»Kirke-Post«, »Dyrehavspost«. Her var noget
for enhver Smag, og »Aftenposten« er nu den
første Kilde til Kbhvn’s Kulturhistorie i
1770’erne. Selv saa moderne journalistiske
Fænomener som Meddelelse af Forlovelser og
Bryllupper savnes ikke i H.’s »Aftenpost«. (Litt.:
Davidsen, »Fra vore Fædres Tid« [1884];
N. Prahl, »Agent H. H.’s Levnedsløb« [1783];
Bering Liisberg, »Agent H., de Fattiges
Tolk« [1908]; T. Krak, »Vejviserens Vej«
[1904]).
J. Cl.
Holck, Henrik, Rigsgreve, kejserlig
Feltmarskal, f. paa Kronborg 18. Apr. 1599, d. i
Trbschenreuth ved Adorf i Voigtland 30. Aug.
1633. Han fik sin første Opdragelse hos sin
Mormor Birgitte Skave paa Eskildstrup og
modtog under denne stærke Indtryk af Holger
Danskes Krønike og Kæmpeviserne. Siden kom
han paa Skolen i Herlufsholm og opholdt sig
derefter 6 Aar ved forsk. Højskoler i
Tyskland, Frankrig, Italien og England, hvor han
baade drev alm. humane og særlig milit.
Studier. Til Krigen stod nemlig hans Hu alt fra
Ungdommen af, og det var højlig mod hans
Villie, at han paa Faderens Befaling maatte
arbejde i Kancelliet, medens Trediveaarskrigen
alt rasede i Tyskland. Hans vilde, udsvævende
Liv gjorde dog Faderen betænkelig ved at
holde Sønnen hjemme, og i Beg. af 1622 drog H.
ud og søgte Tjeneste hos Hertug Christian af
Braunschweig. Under denne eventyrlige Helt
fik H. snart Lejlighed til at vise sit Mod og
sin Duelighed. Ved Höchst, hvor Tilly sejrede
over Hertugen, fik H. to Heste skudt under sig.
Senere kæmpede han med Hæder ved Fleurus
Aug. 1622 og i det ulykkelige Slag ved
Stadtlohn 1623. Efter dette vendte han hjem. Da
Christian IV rustede sig til Forsvar for den
nedersachsiske Kreds, hvervede H. et
Rytterkompagni under Hertug Johan Ernst af
Sachsen Weimars Regiment; Maj 1626 overtog han
som Oberst et Rytterregiment efter afdøde
Oberst Sterling; med dette deltog han i Ernst
af Mansfelds og Hertugen af Sachsen Weimars
Tog til Schlesien, og i den ulykkelige
Tilbagegang, som endte Toget. H. blev fanget af de
Kejserlige efter tapper Modstand, men snart
efter atter frigivet, og blev af Christian IV
Foraaret 1628 sendt til Stralsund for at deltage i
Fersvaret af denne By. Oktbr 1628
overleverede H. Stralsund til Svenskerne og fulgte saa
Kongen under Landgangen i Angelen 1629.
Efter Krigen tjente han en kort Tid i Holland og
købte ved sin Hjemkomst Ravnholt Gods paa
Fyn. Men det stille Liv huede ham ikke, og
han tog Foraaret 1630 kejserlig Tjeneste under
Wallenstein som Oberst for et Fodregiment. H.
kom snart til at staa Wallenstein meget nær,
han blev en af de faa, den berømte Feltherre
viste Fortrolighed og stolede paa. Medens
Wallenstein var i Unaade, maatte H. tjene under
Tilly; han deltog i Stormen paa Magdeburg
1631 og i Kampen mod Gustaf Adolf. Da
Wallenstein igen fik Overbefalingen, blev H. Febr
1632 Generalvagtmester og hvervede et
Kyrasserregiment; han blev brugt til fl. ansvarsfulde
Hverv og steg hen paa Sommeren til
Feltmarskalløjtnant. Som saadan gjorde han sig til
Herre over det meste af Sachsen, indtog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
