- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
635

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hold ell. Hauld - holde - Holdebund - Holden - Holden, Edward Singleton - Holdeplads - Holder, Alfred - Holderness

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bygd. I denne Anvendelse har Ordet nemlig
endnu holdt sig i de ældste søndenfjeldske
Retsbøger, ligesom den turde ligge til Grund
for den Sætning, at alle Islændere i Norge
skulde nyde H.’s Ret. Tillige synes Ordet i
væsentlig samme Bet. af Nordboerne at være
overført til England, hvis hist. Kilder, især fra
10. Aarh., oftere omtaler holdas, d. e.
»Haulder«. I det vesten- og nordenfjeldske Norge
indskrænkedes Betegnelsen imidlertid tidlig til
alene at gælde Medlemmerne af de selvejende
(»Odels-«) Ætter, modsat Leilændingsætterne,
og Landsloven af 1274 benytter den paa denne
Maade for det hele Land. I øvrigt aftog
Hauldernes Antal stærkt, eftersom Jordegodserne
samledes i stadig færre Familiers saavel som
i Kongens og Kirkens Eje, og Hauldsnavnet
blev derhos efterhaanden saa meget sjældnere,
som de Tilbageværende af denne Rangklasse
vistnok for det allermeste fik Hirdtitler. (Litt.:
K. Maurer, »Die norwegischen höldara [i
»Sitzungsberichte d. bayer. Akad. d.
Wissenschaft«, 1889, »Philos.-philol. Classe«, II, 2. S.
171—207]).
(E. H.). Abs. T.

holde (Søv.) anvendes i Forbindelse med
andre Ord i en Del Søudtryk. h. af, dreje bort
fra Vinden, h. den gaaende, 1) sejle frem og
tilbage for at afvente et ell. andet f. Eks. Dagens
Frembrud, 2) vedblive med et Arbejde, f. Eks.
h. Loddet gaaende — vedblivende at lodde —.
h. et Mærke, sejle i en bestemt Retning
angivet ved Mærker i Land. h. fra Land. h.
fri, ved Hager e. l. at forhindre et
Fartøj fra at støde mod Skibssiden, Kaj e. l.
h. inde (ophøre med) f. Eks. Skydningen,
h. Kurs, vedblive at styre en bestemt Kurs.
h. Luven, søge at bringe Skibet saa langt som
muligt op mod Vinden, h. paa Aarene, holde
op at ro uden at tage Aarene ind. h. paa 1)
— sejle imod — et andet Skib, Genstand i
Land, en Havn m. m. 2) vedblive Sejladsen til
Trods for Sø, Storm o. a. Hindringer, h. Søen,
forblive i rum Sø. — Ankeret holder (holder
ikke), naar Skibet ligger fast (ell. driver) for
Ankeret.
C. B-h.

Holdebund (Søv.). God ell. slet H., naar
Ankret p. Gr. a. Havbundens Beskaffenhed
ligger fast (holder) ell. slæber langs Bunden.
C. B-h.

Holden, Herred, se Holla.

Holden [’hou£dən], Edward Singleton,
amer. Astronom, f. 5. Novbr 1846 i St Louis,
Miss., d. 16. Marts 1914 i West Point N. Y.,
blev 1870 Ingeniørløjtnant, 1873 Prof. ved
Naval Observatory i Washington og 1881 Direktør
for Washburn-Observatoriet i Madison, Wis.
1877 blev H. udset til Direktør for Lick
Observatory
paa Mount Hamilton, fra 1874 havde
han arbejdet med Planerne for dette
Observatorium, og 1885 overtog han denne Stilling,
som han indehavde til Udgangen af 1897, og
var fra 1901 til sin Død Bibliotekar ved
Militærakademiet i West Point. Han deltog i
Solformørkelsesekspeditioner 1878, 1883. Af H.’s
Arbejder kan mærkes: Index Catalogue of Books
and Mem., relat. to Nebulæ and Clusters
(1877),
Astronomy (sammen med Newcomb, 1879),
Catalogue of the Library of the U. S. Naval
Observatory
(1879), A Subject-Index to the
Publications of the Observatory 1845—75
(1879),
Monograph of the Central Parts of the Nebula of
Orion
(1882), Sir William Herschel, his Life
and Works
(1881), A Synopsis of the Scientific
Writings of Sir William Herschel
, sammen med
Hastings (1881), A Catalogue of 1001 Southern
Stars etc.
, sammen med Hagen (1885),
Memorials of William Cranch Bond and of his Son,
George Phillips Bond
(1897). 1889 grundede H.
Astronomical Society of the Pacific, og har i
dets Publications offentliggjort talrige mindre
Afh. om aktuelle astron. Spørgsmaal. Som
Direktør for Lick Observatory har H. udg. dets
Publications (Bd I—III, 1887—94). Ved Siden
af disse astron. Publikationer har han
offentliggjort enkelte mere geogr. Arbejder o. s. v.
J. Fr. S.

Holdeplads, i Jernbanevæsenet Betegnelse
for et mindre Ekspeditionssted, ved hvilket der
ikke foretages saa omfattende Ekspeditioner
som paa en Station. En H. er ofte indrettet
som en lille Banegaard med offentligt Sidespor
og Krydsningsspor, men findes lige saa ofte
uden andet Sporanlæg, end det ell. de
gennemgaaende Strækningsspor.

De Godsekspeditioner, der finder Sted paa
en H., er betinget af de tilstedeværende
Anlæg. Paa H. med offentligt Sidespor foretages
saaledes — ved de danske Statsbaner — en
fuldstændig Godsekspedition, omfattende
direkte Forsendelse af Ekspresgods, Il- og
Fragtgods, baade i hele Vognladninger og som
Stykgods, Frimærkepakker, Køretøjer. Lig og
eventuelt Kvæg. Paa H. uden offentligt Sidespor
indskrænkes Ekspeditionerne til kun at
omfatte Stykgods, altsaa Ilstykgods (ogsaa
Ekspresgods) og Fragtgods — herunder ikke
Køretøjer — og Frimærkepakker.

Ekspeditionerne for Persontrafikken er
derimod altid begrænsede. Medens en Station paa
de danske Statsbaner sælger Billetter til alle
andre Statsbanestationer, sælger en H. kun
Billetter til et begrænset Antal (i Reglen
15—25) andre Stationer, H. og Billetsalgssteder,
deriblandt Kbhvn.

En H. bestyres ved de danske Statsbaner af
en Stationsmester, der — i Modsætning til
Stationsforstanderne — er udgaaet af
Portørklassen.
J. F.

Holder [’håldər], Alfred, tysk Bibliotekar
og Filolog, f. i Wien 1840, d. 1916, studerede
i Tyskland og Paris, var en Aarrække Lærer,
men ansattes 1867 ved Biblioteket i Karlsruhe,
hvis Chef han blev 1872. Han har udg.
»Handschriften der badischen Hof- u. Landesbibliothek
in Karlsruhe« (1895—1914). Af klassisk Litt.:
Horats (2 Bd, 1869—70, m. O. Keller, 1 Bd i
2. Udg. 1899); Porphyrio (Innsbruck 1894);
Skr af Cæsar, Tacitus o. a. Af middelalderlig
Litt.: Jordanes (Freiburg 1881); Beda (smst.
1882); Saxo Grammaticus (Strassburg 1886);
Beowulf (Freiburg 1895—99). Endelig har han
udg.: »Altceltischer Sprachschatz« (Leipzig
1896—1914).
A. B. D.

Holderness [’hou£dənes], Halvø paa
Englands Østkyst, strækker sig mod SØ. mellem
Humber-Flodens bugtlignende Munding og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free